Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
79 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: fordrive
Jeg kan huske to gamle mænd, der for at fordrive tiden, sad om dagen og spillede kort (skjærvendsel) med hinanden. Den ene var fra Høngård ved Hjorting, og don anden hed Hans Nielsen. De var så ivrige i spillet, at de skrev op, hver gang der blev givet, og af hvem, for ellers vilde de gå vild i det, og det gjaldt jo om at få forhånden, for den, der...
da.etk.JAT_06_0_01101
Imellem Gram og Skjoldager ligger et lille hus, nu tilhørende Mads Dam, som en gang har været en taterkro. Da huserede taterne frygteligt i egnen, og endelig kunde folk ikke udholde det længere, hvorfor man begyndte at fordrive dem. I denne kamp udmærkede sig især Venter-Lindet folk pà den anden side af åen. Folkene der slog hovedet på sømmet ved at...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
da.etk.JAT_04_0_00071
At fordrive dødt foster. Tag et varmt sigtebrod, besmurt med grøn sæbe, og spise det varmt ofte. p. Hauseu.
da.etk.JAT_03_0_01825
At fordrive foster. Mollepeg, grøn sæbe, pulveriseret sevenbom, det drikkes med vand, hvori lavrbær er kogt ofte 3 [gange] daglig. P. Hansen.
De kan vaske for lus med dette: Urin, grøn sæbe, tobak, grøn figtril og aske, agermånekrudt, prakkerlus stødt i salt, kogt i urin, lunkent at vaske, prakkerlus-urt og fro tilligemed nogle nygjorte svinelorte. At bortvaske lus. Tag kalk, som er læsket, kog det i nis, til hvert 5 pægle, kalk så meget som en halv æggeblomme til hvert. Væglus at fordrive....
da.etk.JAT_03_0_01753
For væglus at fordrive. Tag rene svinelorte, rør dem ud i rent vand som en salve, før du kalker, og kom noget i kalken. 1706—1707. P. Hansen. Til 4. Indbo.
da.etk.JAT_03_0_01707
For vieglm at fordriv*'. Stærk fitrilvand, overkalk væggen dermed, er godt at komme det i kalken, så bliver væggen ganske gul, kom svinelorte og malurt i kalk, fordriver dom.
da.etk.JAT_03_0_01706
Pastor Arctander i Gjødstrup frelste en karl, der var ude at skylle en vogn i soen. Han tjente hos Jens Sivebæk. Hestene kom for langt ud, og karlen var lige ved at drukne. Præsien stod oppe ved præstegården og så det. De tiggede ham sådan for at frelse karlen. “Tag ved mine støvler”, sagde han, og da han var bleven af med dem, smed han sig af alle...
Tager man et givet løfte tilbage, får man sorte børn. N. P. Olsen, Samsø.
Dem, der er undfanget i en kobås, de kommer til at tygge drøv. Lærer Søe, Gudum.
Knappenool å knyww ska kjærlihie fædryww, gafler å skier dænd atter ska fåraier. Ingeborg Christiansen. Sidste halvdel af verset har Hans Andersen, Sinding, og Ida Falbe Hansen sådan: men so/nool å skejer ska kjærlighied fåmejer. A. Bindesbøl har: guldringe og sølvskeer skal kj . . . .
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
da.etk.JAT_03_0_00082
At fordrive kornpuger. Tag godt stærk lud og tobak, kog det sammel, overvask laudet, sparrer og lægter dermed, kalk det så, når det er tort, og kom nogle svinelorte deri. Er proberet. Laudet o: loftet. P. Hansen.
da.etk.JAT_01_0_01647
Til “17. Folketro om andre dyr”. Før 1357. Der boede en mand i Sinding, som hed Erik Dam, han var sådan plaget af rotter og mus, at han aldrig vidste hans levende råd. Imidlertid kom der en mand til egnen, som kaldte sig rottekongen, og han vilde påtage sig at fordrive rotter og mus. Han kom også til Krik Dam, og de blev snart enige om betalingen for...
At fordrive orm af ha!. Tag en Bønéag morgen tidlig, før solen Står up. en le og hvæs den over kålen to eller tre steder blandt kålen og sla sa over kålen med samme le, det vil gavne og fordriver ormene.
da.etk.JAT_01_0_00196
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
da.etk.JAH_06_0_00884
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
da.etk.JAH_05_0_00564
Der var intet fattighus i Brovst for 50 år siden, og de rørige gamle, som ikke kunde forsørge sig selv, gik på omgang året rundt og fik kost og ophold i forhold til gårdenes størrelse. En sådan gammel stakkel var gamle Iver, der gjærne var hos os en 14 dages tid eller længere én gang om året. Han sad gjærne om dagen ene i folkestuen og fordrev tiden med...
da.etk.JAH_05_0_00517
Der falder edder og forgift hver st. Hans aften, nat og dagen selv, hvorover de holder det meget farligt at sove i græsset eller på marken den nat; ingen tør plukke eller røre ved urter den ganske st. Hans dag af frygt for forgift, som de stadig tror, orme og slanger st. Hans dag frem for andre skyder af sig, hvorover de tager kamelblomster, st. Hans...
3