Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Heksene red til Troms kirke i Norge på st. Skade aften. Det var den aften før Skjærtorsdag, der kaldes sådan. De red på ovntræer, og de smurte dem. Når de red, brugte de altid at slås på vejen, eller måske efter at de var komne til vejende. Der var megen tale om det hekseslagsmål, og én af dem sagde en gang fejl og sagde: »Hel i aften og såret i morgen.«...
Heksen boede i Søvind og hed Ane Klemmens. Når de kom kjørende med et læs ejærdsel, og hun kom forbi, kunde de vælte med det, eller deres bæster kunde dø, når hun fik dem at se, og kort sagt, hvad uheld der skete, det fik hun skyld for. Hun kom en dag ind i Jørgen Mortensens gård at tigge mælk, og da var Ane Povline Holch der til stede, hun var en...
En karl giftede sig med en gårdmands datter i Nørhalne, og han fik hendes forældres gård. Det søgte heksen i Vedsted at forstyrre, ti hun vilde have én af sine døtre prakket på ham. Det lykkedes hende dog ikke, men hun havde nær ødelagt dem bag efter med at forgjøre al ting for dem. Hestene blev syge, og græsset gik bort, smør kunde de intet få af, og...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
Der var to karle, som begge vilde spille kjærester med én pige. Deu ene bliver på opmærksom på en hare, der løberude i kålgården i kåldyngeo, og han skød efter den i mange aftener, men ligesom han fik skudt, kom den op på diget igjen. Så lægger han en arvet sølvknap i, og da han nu har skudt, hører han et skrig ligesom af et menneske. Men i det hus, hvor...
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun,...
Min faders moder i Yding stod en dag og gav en kalv mælk, som de vilde have lagt til. Så kom der en kone fra den samme by der om og siger: »Ha-a sikken dejlig steg der kunde blive på den kalv.« »Ja, du kunde da nok nøjes med noget mindre end en steg af den«, siger min moder. Om natten så doetkalven, og konen kommer der om anden dagen. »A tykker, du ser...
Ved Store-Stovbæk i Avlum er en stor strækning med banker langs med den store å, og de er begroede med egepurl, der er levninger af en større skov. I gården varen karl, som var trolovet, men imod pigens vilje, da hun skulde have en andeu. En nat vågner ban af sin søvn tre uger før brylluppet og jager i en bast nogle klæder på sig og skynder sig til...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
Min forste Kones Stifmoder hun boede på Tranegård i Tofttues. Så gik hun og lavede til Barsel, og da kommer der en garnmol en, som gik og tiggede Uld, og hun ønskede jo al Verdens Godhed over hende. For Resten havde hun hjemme i Åstrup Fattighus i Brøndum Sogn. Så siger hun: »Ja, a kunde jo gjærne sige dig, hvad dot or for en en, du går med.« Dertil...
Der var forhen én, der boede i Tulsted, han blev gode venner med hans bryggerspige. Så var der en gammel kjælling i Helium, hun havde en datter, og hende vilde hun da, karlen fra Tulsted skulde have haft, men han vilde ikke have hende. Så var det hver gang karlens kjæreste hun brygget, da gik der en stor grå kat og slægte sig (gned og kjærtegnede) æd...
Der skal have været en præst i Vesterbølle, der hed Farsirup, og den præst han var sådan en god mand, og folk havde sådan en tillid til fåer og snakkede med ham om, hvad der var i vejen for dem. Så var i hans tiden ridefoged nede på hovedgården Lerkenjeldt, der hed Stejlbjærg, og han plagede bonderne. De sagde, at han var værre end Fanden, herremanden...
da.etk.DS_04_0_01211
