Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Var dig. fader, du kunde sær fa held til at falde nec1 og blive stempret: slået fordærvet. Kornerup, Egå
da.etk.JAT_06_0_01037
Folk sagde om Årøe, der ejede Ågårdsholm i Torum i Salling, at han gik altid og snakkede med Vorherre, som om det var en kammerat. Når rivelsen lå og blev fordærvet og ingen ting duede til, kunde han række den op imod himmelen og sige: Er det noget at byde os? N. Wahl, Silkeborg.
Når der rar bryllup et sted, og brudefolkeno kjorto til kirke, stod der folk langs hou ved vejen og gav dom et æresskud. De familier, der var med til brylluppet, gav dem i forvejen et saltmadsfad til brylluppet, som det kaldtes, og dot bestod i eu bel boste, der var udpyntet med papir, en halv gås, en lammefjerding og en rullepølse. Fadet, det hele blev...
Ved 1780 før stavnsbåndets losning da levede der i Skårup en mand, som hed Hans Hansen. Han havde en søn af samme navn, og en dag var han taget ned til Logismose med nogle landgildeydelser, hvor iblandt var en fjerding smør. Men husholdersken vilde ikke tage imod det, hun påstod, at smørret var fordærvet. Karlen vilde hævde, at smørret var både frisk og...
Min faders fader, Jens Eriksen i Vitnq), havde fornærmet Frederik Kjær på Børglum, og så bestemte han ham til at tjene kongen. Han fik en gammel krikke at ride på og skulde så ride til Hjørring med et brev. Han kom ind i en stue, hvor der sad nogle, som han skulde drikke med af et bæger, drikke på kongen, som de kaldte det, for kongens navnetræk stod nok...
Vi gjorde hove til Modulet. Så var det i hostens tid, vi skulde kjøre korn hjem. Ingen måtte begynde at læsse, inden manden selv rakte sin stok i vejret med sin hat på. Stokken var en kikkert, og han stud på et dige for enden af agrene. Så skyndte de dem allesammen at læsse, for den, der kunde forst komme op til vejen ind til gården med læs, han var for...
En mand i Dåimark havde et øg, der værgede sig for ulvene og slog nogle af dem fordærvet. J. Laden, Lindenip.
D. 25. april vil bonden ikke arbejde jorden, ti det, som såes og pløjes den dag, bliver fordærvet af små orme.j. n.
En dag var min broder til skole, og så var degnen gået ud fra børnene, og en af drengene, som var trængende til at komme ud, var rejst bag efter. Så ser en dreng ved det nederste bord, at der er et øje for hullet i døren1), og så troede denher dreng, te det var den anden dreng, der havde øjet for. Så samler han munden så fuld af spyt, som han kunde,...
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
Den gamle Jakob Provst tjente som dreng hos amtsprovsten i Store-Ring. Det var en rigtig spilopmager. En dag kom præsten i Skivholme ridende hos provsten i besog. Porten til præstegården var altid stængret, og da nu Jakob kom for at lukke ham op, så siger han: Ivan a ikke kjobe Deres ridepisk og forære provsten den, for nu har han lige slidt hans egen...
For omtrent 40 år siden boede der en mand i Gårrestrup, han var en dygtig landmand og havde gjennemført sommerstaldfodring, noget, der på den tid var uhørt her på egnen. Desuagtet var han en rå person, der slog kone og børn på det skammeligste. Der fortælles, at han en gang slog en af sine sønner fordærvet, og da han var bange for følgerne af...
Der var en vognmand i Viborg, Kristen Veridelin, han kjørte fragt fra Viborg til Ålborg. En gang var han belæsset mest med uld og havde stort overlæs. Så var det lige i dagningen, men så lyst da, at en kunde se lidt fra sig, da kommer der en person til ham og beder om lov til at komme op at age med. Han kommer op at sidde på det øverste af læsset. Da han...
Mads Tyklund og de Tyklund mænd var dragne ud ad Løve skov at ville stjæle ege, det brugte de jo i gamle dage. Så er der nogle, der får det at vide i forvejen, og de mælder det for herredsfogden, at den og den nat skulde det gå for sig. Han giver sognefogden ordre til, at han skal samle mandskab og drage hen og fange dem. De omringer altså skoven, men...
Det er ikke så forskrækkelig længe siden, at der boede en herremand på Ørndrup, de kaldte Speitzer. Han var så grusselig hård ved bønderne, at det næsten ikke var til at holde ud. Så var der da også nogle af hans folk, der blev enige om at undlive ham eller i det mindste slå ham fordærvet, og en dag stimlede de sammen om ham ude i marken, og to karle...
da.etk.JAH_02_0_00254
Der var en forvalter på Vedbygård, der hed Sorte-Morten. Han slog aldrig folk med andet end en burrestilk, for om også han slog et menneske fordærvet, det kunde øvrigheden ikke gjøre ham noget for, når det kun var med en urtestilk. Den tro havde nu folk. C. Grove. L. D.
Ude på Lirne mark boede Søren Jakobsen, der var en stærk mand til redelighed. Han gjorde hove til Engelsholm. En dag var det regnvejr, og da skulde han feje i gården. Lav han nu gik og fejede, kom ejeren gående. Det var en Nordmand, og han blev så vindrendes gal og fløj hen på ham, og så han ind ad gangen efter hundepisken, og han kommer og hærper løs...
Det er ikke skjæmt at komme i den stilling at holde ved Lushøj på Vejrum hede, når det er morkt, og det regner, te det dråser, og så sidde pa bunden af en stor vogn med et par trætte helmisser og et par omme albuer (dem har en jo stødt fordærvet ved at rykke pa krikkerne). Den gamle Randers-landevej gik lige forbi Lushøj, og da var der ingen beboelser...
Min forste Kones Stifmoder hun boede på Tranegård i Tofttues. Så gik hun og lavede til Barsel, og da kommer der en garnmol en, som gik og tiggede Uld, og hun ønskede jo al Verdens Godhed over hende. For Resten havde hun hjemme i Åstrup Fattighus i Brøndum Sogn. Så siger hun: »Ja, a kunde jo gjærne sige dig, hvad dot or for en en, du går med.« Dertil...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
