Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gang nogle folk, hvis lille barn var blevet forbyttet af de underjordiske, men de vidste ikke af det. Så var det en gang, at konen gjærne vilde i kirke, og hun bod da tjenestekarlen et stykke tøj til en vest, når han vilde passe barnet, mens hun var borte. Det vilde karlen da nok, meu så snart konen var gået, siger barnet til karlen: "Det skal...
I en af gårdene i Støvring boede en gang et par folk, hvis barn var blevet forbyttet. De søgte råd hos en klog kone, og hun sagde, at de en aften skulde feje skiftingen ud med det andet fejeskarn og kaste ham på møddingen. Det gjorde de, og næste morgen lå deres barn på møddingen, men det ene ben var brækket på det. Sofie Lund, Støvring.
I Møgelhøj, en gård i Vinding ved Holstebro, blev et barn forbyttet; de ulykkelige forældre blev af en klog mand rådet til ikke at røre skiftingen, men lade den ligge og skrige, så galt den vilde. Dette gjorde de, og nu skete det en dag, da det lille utusk atter vrælede i vilden sky, at der kom en lille pusling ind med et barn på sine arme, som han smed...
En meget skikkelig kone i Klitlund var så ulykkelig, at hendes spæde søn, inden han blev inddøbt, blev forbyttet af nogle trolde. En dag, hun havde været lidt uden for huset, blev hun helt forskrækket ved at se hen til vuggen, hvor barnet gav sig til at skrige helt umanerlig, og i steden for hendes lille drengs smukke ansigt så et gruelig stort hoved med...
I et hus på Måreskov, Herrested sogn på Fy en, havde man i gamle dage et vanført barn, en vanskabning, som var meget lille af vækst, men havde et uforholdsmæssigt stort hoved. Det var en dreng. Både faderen og moderen troede, det var en skifting, som ellefolkene havde forbyttet dem. For at formå disse til at bringe dem deres eget barn og hente...
Tæt osten for byen Pilemark på Samsø ligger en høj bakke, som kaldes Tovbjærg, hvor der har boet troldfolk. I Pilemark boede en mand, der hed Kræmmer-Jens. Hans kone havde fået et barn, men eu dag, hun så på barnet, syntes hun ikke, det var hendes eget, og hun kom i tanker om, at troldfolkene i Tovbjærg vist havde forbyttet det. Hun sagde det til...
For et par menneskealdre siden fandtes der i Dagbjærg et tosset menneske, der gik under navn af SølleJens, og som troede at være et bjærgmandsbarn, der var blevet forbyttet. Når man spurgte ham om, hvem hans fader var, svarede han altid med sin langtrukne stemme: <De vé a et, men mi farbro bowe i æ Dojs (Dagbjærg Dås)." Men det, der vakte forundring,...
Her oppe i Rogen er et bitte mandfolk, det kommer mig for, han skal være død nu, men hvis ikke, kan han være over halvtredsindstyve år, og han gik og var fårehyrde. Han lob ikke efter fårene, de skulde nok lystre ham alligevel. Det menneske havde ondt ved at hage (sætte hagen op på) bordet. På Lerups marked så a en gang en anden bitte mand, men han var...
Der var en dreng vesten for Skibsted, hans fader kaldte de Kjååld-Jens, han kunde rende til og tage i benene af præstens bæster, og de kunde sparke ham langt hen, men hån skogrede kun af det og kunde ingen skade tage. Det var, for det han var forbyt. En aften var han kroben op på en hanebjælke, og så holdt søsteren forklædet ud. han skulde have at...
Der var en skifting i Dagbjærg. Han var en stor lang slamper og gik i en lang sløvkjole. Det var alt det ban kunde gå, han gik sådan og slingrede. De sagde alle sammen, at det var et forbyt barn. I hans tid brændte Dagbjærg by, og så blev han henne og var henne i lang tid, indtil byen var bleven bygget op igjen. Da han så kom tilbage, vilde de have at...
Der var én ude ved Blåkjcer-Viuf landevej, der var forbyt. Forældrene boede i et lille hus lidt derfra. Han fik mange jøwle-penge for at lade sig se. "Vilhelm Udsen, Ammidsbøl.
Der var en mand i Haven, som havde én, der var forbyttet, og sad på ét sted. Der var et sted her nord, hvor der var én lige sådan. De sad og sugede på deres fingre, det var det eneste. Gjøl. Nik. Christensen.
Der var bjærgfolk i et bjærg, der var der oven til Søndergård. De forbyttede et barn derfra. Han var i en gård nør i byen og en sølle stymper allé hans dage. Han lignede også en dværg og gik i skywter (skjorter) al hans tid. En gang var der bryllup i højen, og da kom bjærgfolkene ind til Søndergård om natten og tog et og andet. Lars Spillemand, Gjøtrup.
I Torpet i Saltum var en kone, som havde fået et barn forbyt og fået en dværgedreng igjen. Det var en føjting eller vanskabning, der var skjæv og avet på fødderne og så meget ussel med snak. I den gård turde de ikke sætte en gryde på ilden uden at korse den. Gryn og mel og slige ting korsede de, når de satte det fra dem. Lavst Kristensen, Jetsmark.
Vest for Himmelbjærg i skoven ligger Limbjærg, og i gården, der har navn af bjærget, havde de for en del år siden næsten alle deres børn forbyttede. Der skal på én gang have været 6, 7 skiftinger, alle små drenge med store hoveder, i det hele taget nogle sære børn; snakke kunde de ikke, og dode alle inden konfirmationen. En kone fra By påstår, at det er...
I det allerøsterste hus i Atrup havde de et barn, der var forbyt. De beholdt det, men det blev ved at være vanvittig altid; han var vanfør på hænder og fodder og havde krampe, så det kunde formelig hugge ham over ende. Han kunde heller ingen ting sige. Han gik omkring imellem folk, og de kaldte ham den tåbelige Mikkel. Når han kom ind et sted, lagde han...
En kone lå i barselseng. Så var der kommet noget troldtøj og havde forbyt barnet. Da hun blev vågen, kunde hun mærke det og sagde til pigerne, at de skulde lægge barnet ud på moddingen. Da de gjorde det, så lå hendes eget barn der, svøbt som det havde været i vuggen. Hun havde gjort kors i panden på det. Anders Højbjærgs kone, Havlund.
Et sted, hvor der var et nyfodt barn, kom bjærgfolkene og vilde bytte det. Der sad én ude i en abild i haven, han var gået efter at stjæle æbler, og han kunde se, hvordan de tumlede udenfor vinduerne for at ville ind og have barnet forbyt, De fik også held af det. Men folkene kunde jo ikke passe bjærgfolkenes barn. Så gav de dem til at feje det ud, og så...
En mand i Bjerre herred havde et lille barn, og derfor var han grumme ræd for bjærgfolkene. Han gik i angst hver dag for, at de skulde komme og liste dem ind og forbytte det, De vil jo gjærne have andre folks børn, for det de bliver meget større end deres egne. Eu aften, som de sad ved bordet og havde lyset tændt, horte de, at døreu gik både op og i, men...
Min moder fortalte, at her henne oster på var der en kone, der havde gjort barsel, og så skulde manden blive siddende oppe og passe på, fordi det ikke var døbt, og de frygtede jo for bjærgfolkene. Så mærkede konen nok, at han var falden i slum, men hun sov ikke. Da giver det et smæk ved døren, og så kommer der et stort garnnogle trillende hen ad gulvet...
