Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et par gamle folk, der boede i Gammel-Herning by, kom om til vores hver aften med deres hose. Den gang a blev født, blev de lidt forstyrret i deres bygang, men de kunde dog ikke bie længere end til aftenen efter. Så sad dc og brandte (brandede) lyset ud, og min fader skyndte sig da hen til vuggen og lagde hånden på mig, for at a ikke skulde blive forbyt....
Visse dage anser man endnu som mere uheldige end andre. På en tirsdag eller torsdag f. eks. begynder man såre nødig noget vigtigt foretagende, ligesom det også er tilfældet, at næppe nogen af almuen vilde pa en tirsdag eller torsdag lade nogen begrave, og- kuns med stor modbydelighed og efter at have søgt mange adflugter underkaster mange dem det hud at...
Katten fik sin nadver lille-juleaften. Grød sattes ud i nødset til nissen store-juleaften. Juleaften har det været skik at ride om i nabolaget. To karle, malede og udstafferede i hovedet, vendte deres bagdele sammen, og en tredje satte sig op at ride pa dem, som i Holbergs julestue. I Als sogn dreves der store løjer om stafensmorgen. Karlene havde knap...
Lindebjærg Bjærgmand var en Gang ovre i Besøg hos Yllebjærg Bjærgmand. Men da han så drog tilbage, fik han hans Vanter forbyttet, og da han så kom hjem og kunde se, det var YllebjærgMandens, han havde fået byttet, tog han og fyldte dem med Jord og kylte dem så tilbage, og det samme gjorde så Yllebjærgmanden med dem, han havde fået. Så rystede de begge to...
Ved en Gård, der ligger nordvest for Hald By, var der Ellefolk, de boede ved en Vildkjelde vesten Gården. Folkene så, at det var nogle små hvide Dukker, der dandsede runden om Kjelden. Der var tre Hold Børn i den Gård, og i hvert Hold var der et Par Stakler. Det var Snakken, at de var blevne forbyt af Ellefolkene. Disse Stakler var så svært gode til at...
Om Karls Høj i Lars Karlsens Have i Ejlby tror man for Resten, at der i gamle Dage boede Bjærgfolk i den, som en Gang forbyttede Konens Barn. En anden Gang var Bjærgmanden der i Højen bleven gift med et kristent Fruentimmer, men da denne nu skulde føde, kunde hun ikke blive forløst, uden hun også af et kristent Fruentimmer blev betjent. Bjærgmanden...
da.etk.DSnr_01_0_00790
En Kone i Flade hendes Barn var forbyt. Troldungen lå og skreg hele Tiden og vilde altid bæres og ikke lære at gå. Sådan havde de den et Års Tid. Når de så ind ad Vinduet, kunde den hoppe omkring, men når de kom ind igjen, var den lige så dårlig som før ... . Hun skulde gjøre Ovnen brændende hed og så brygge i en Æggeskal .... »Nu har jeg aldrig set...
I Østergård i Brovst havde de en lille Dreng, der hed Peder, og det var sådan en pæn og opvakt Dreng. Men så lige med ét blev han så underlig og så grim at se til og fik sådan et stort Hoved. De kunde nok forstå, der var noget galt fat, og så henvendte hans Forældre sig til en klog Kone. Hun gav dem det Råd, at de skulde stille an med at brygge på sådan...
I Østergård i Brovst blev et lille Barn forbyt. Det kom fra Brovst Bakke, havde stort Hoved, flad Næse, lange Arme, tykke Læber. »Sådan brygger vi ikke hos os.« »Hvor er du fra?« Det vidste den ikke.....Hun slog Barnet..... Vester-Brønderslev Realskole.
Et Sted boede der et Par Folk, som havde et Barn, og det blev forbyt af Troldtøj. Den Gang Drengen sådan blev lidt stor, gik den hele Tiden og råbte: »A vil ha' Pølls, a vil ha' Pølls.« Så var der en Gris død om Natten, og Manden kommer ind med denher døde Gris og siger til Konen: »Nu steger du den hel, og så giver du Drengen den og siger, det er en...
Et Sted havde de et Barn, der var bleven forbyt. Det sad på et Sted og rokkede atter og fram, og ingen kunde forstå, hvad det sagde. Hovedet var så stort så stort på det, og det groede aldrig af Stedet og var kun en bitte bitte en. Men alligevel kunde det æde alt det, det kunde få, og som de bar fore det. Så en Dag kom der en ung klog Mand, og han sagde,...
Der var et Par Folk, som havde blot en eneste Søn. Han blev sådan en 5, 6 År og derover, men vogste ikke og var omtrent lige så tyk, som han var lang. Så kom Forældrene i Tanker om, at han vist var bleven forbyttet. Konen gik og klagede sig over det og vidste ikke, hvordan hun skulde bære sig ad med at få det opklaret. En Gang havde de slagtet en Gris,...
Der var et Barn i Harre blevet forbyt. Han vilde så gjærne have Pølse. Folkene vilde gjærne have at vide, hvad det var for en én. Konen blev rådet til, at hun skulde koge en spæd Gris til ham. Det gjorde hun. Så sagde han: »Nu er a så gammel, te a kan huske, der har været Skov og grøn Eng, som Harre og Hjerk Kirker står, men aldrig kan a huske, te a har...
For nogle Folk oppe i Vennebjærg blev et Barn forbyt. Det græd altins, og Konen vågede over det og døjede svært med det. Det groede blot med Hovedet og var så elendigt. En anden Kone rådede Moderen til at give Agt på det, når hun gik ud. Da hun så gik ud, lo det ad hende. Så gik hun ind igjen og gav ham dygtig i Røven. Da kom Bjærgkonen .... Kristian...
Der var nogle Ellefolk i en Høj østen for Tisse By, de forbyttede Børn for en Mand i Tisse, de kaldte Krååb-Thomas. En Gang, Konen var ikke hjemme, blev hendes lille Dreng forbyt. Da hun kommer hjem, ser hun nok, at Barnet i Vuggen er ligesom hendes, men det er så sært og underligt, og hun kunde ikke forstå, hvordan det kunde have sig. Hun havde nok hørt...
De gamle fortalte også om en Skifting, som Folkene var så slemme ved. Så kom Bjærgmanden med deres eget Barn og sagde, te nu kunde de få deres Barn igjen, for de havde været så slemme ved hans. De gamle satte ellers altid en Stoppenål i æ List og lagde en Salmebog på Brystet af Barnet, for at det skulde ikke blive forbyt. A tjente den Gang i Møbjærg....
I det nordlige Sjælland er det en almindelig Skik, at når en Kone første Gang går i Kirke efter en lille, bliver der sat en Tallerken med Vand, hvori der lægges en Glød, på Dørtærskelen, inden hun forlader sit Hus. Herover skal nu Konen gå, for det hedder, at hun skal gå gjennem Ild og Vand. Gamle Folk siger, at det er en ældgammel Skik. Troldene skal...
Vættelys brugte de gamle at svøbe ind i nyfødte Børns Svøbelister, for at de ikke skulde blive forbyttede. De kan også lægges på Bunden af Vuggen. Mange endnu levende Personer har haft sådan en Sten i Svøbelisten. A. c. Poulsen.
De skulde lægge en Sags eller en Synål på Brystet af Børnene for ikke at få dem forbyt. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
