Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
58 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: forære
Pastor Kjær i Skjærbæk havde fået en apostelgruppe foræret, og den var stillet op i hans sal. Så kommer degnen ind til ham, det var nu sådan en tør hund, og præsten fører ham da ep i salen for at vise ham gruppen, og han står og ser på den. Så siger han: “Hvem af dem mon der skulde være Judas?” Da tager præsten degnen i nakken, vender hans ansigt ind mod...
I tredserne var der en præst ovre på Mors, der hed Hansen, han var broder til kammerråd Hansen i Tisted. Han var umådelig afholdt af sin menighed og var altid med til bondornes gilder. En gang var han til bryllup i en bondegård, og som han nu efter måltidet sidder og holder passiar med de gamle bonder ved en pibe tobak, da er der én af dem, der siger, at...
da.etk.JAT_06_0_00650
Morten Søremen på Søgård kom ved et festmåltid i Ringkjøbing til at sidde ved siden af amtmanden grev Schulin. Denne havde en dejlig broderet kalot på, og den fandt Morten sådan behag i. Så sagde han: “Hvis a nu var grev Schulin, og De var Morten Vejlgård, véd De så, hvad a vilde gjøre?” — “Nej”. — “Så vilde a forære Dem den kalot, for a har mere brug...
da.etk.JAT_06_0_00066
Det var skik på Agger, te de gik op og forærede provsten en torsk. Så en dag kommer der én med en ussel bitte én, og sá fandt kvindfolkene på for at gjore nar ad hans gave at bede ham om at blive at spise, for de vidste nok, at fiskerne var gode til at spise fisk. og så kogte de hans egen torsk til ham. Han spiste den hel og holden, og der blev hverken...
da.etk.JAT_06_0_00041
“Fanden fra Vandel” var en kort tid sognefoged. En gang var han kjorende til Vejle og havde hans kone med sig. Så havde hun taget en høne med, som hun vilde forære herredsfogden. Inden de nu kommer til siseboden, siger Erik til hende- “Du kan putte den ind under dit forklæde”, og det gjorde hun så. Da de nu kommer derhen, kommer betjentene ud af boden,...
Min fader var fra Vile. Da han skulde til session, tog han et stykke smør med at forære doktoren, det var skik den gang. Da han kom og vilde ind i Skive, kom kontrolløren og så efter, hvad der skulde betales told af, og han fandt da det stykke smør. Det var jo kontrollørens, når det ikke var angivet, og så løb kan ind med det. Da.tager min fader et pai...
da.etk.JAT_05_0_00170
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
Bamsen, som skjænkeren fremsiger: Her kommer nu vi midsommersdrenge små for at bede om lidt af, hvad huset formår. Låret af en ko og høsten af en so, og en medister, som ned fra drømhullerne kan nå; æg og mel og mælk og smør og flæsk til en kage, som vi alle kan få at smage, og en snaps og et par skilling til musikanterne. Vi er lige så sultne som en...
da.etk.JAT_04_0_00039
St. Hans dags aften forsamledes ungdommen på en plads uden for byen for at tildele hver karl sin pige som gadelam. Pigen plejede da at forære den karl, hvis gadelam hun var, en blomsterkost, som han da måtte bære i sin hat ved deres lystigheder. Denne kost bestod for det meste af naturlige blomster, men undertiden var den og prydet med forgyldt og farvet...
da.etk.JAT_04_0_00014
Man må ikke vende sine øjne avet, for hvis vinden vendte sig i det samme, blev de siddende sådan. Ane N".
da.etk.JAT_03_0_00411
Der herskede forhen megen simpelhed. En rig beslægtet af folkene i sognefoged Peder Hansens gård i Hårslev lod gjøre to stueuhre og forærede dem det ene, men de skjulte det, da de syntes, at det var en skam for dem at have et så sjældent stykke. Hårslev. R. Balslev.
da.etk.JAT_03_0_00080
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
da.etk.JAT_02_0_00236
Den gang S.-Vosborg blev udskift, var der megen uorden dermed. Mange af dem, der kjøbte engparceller, fik aldrig skjode på dem, *og et stykke af heden på 700 tønder land blev der lagt mellem to og tre tønder hartkorn på. Da ejeren vilde gjærne af med det, forærede han det hele bort til gården Udstrnp i Nissum som faddergave. Manden der blev snart klog...
Jens Gleerup til Lundergàrd var en søn af den forrige ejer, Anders Jørgensen Gleerup, f. 1737, d. 1787. Han byggede det nuværende våningshus. Binderne véd at fortælle om ham, hvorledes han levede et meget vildt liv og ofte var mange aftener og nætter i Blokhus for at spille kort hos den der boende kjøbmand (denne kan ikke være nogen anden end Svend...
da.etk.JAT_02_0_00060
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
da.etk.JAH_06_0_00857
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
da.etk.JAH_06_0_00666
Den gamle Jakob Provst tjente som dreng hos amtsprovsten i Store-Ring. Det var en rigtig spilopmager. En dag kom præsten i Skivholme ridende hos provsten i besog. Porten til præstegården var altid stængret, og da nu Jakob kom for at lukke ham op, så siger han: „Ivan a ikke kjobe Deres ridepisk og forære provsten den, for nu har han lige slidt hans egen...
da.etk.JAH_06_0_00150
Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
da.etk.JAH_06_0_00109
Rakker-Morten kom til Vår for at feje skorstene, og så havde han al tid nogle krebs med sig, som han vilde forære generalen. Somme tider havde han også andre fisk, for den slags folk løb jo omkring med en medegaj. Så vilde han tigge en ret kartofler til familien, og generalen sagde da til mig, te a skulde give ham et fjerdingkar kartofler, men det blev...
da.etk.JAH_05_0_00660
Den første bryllupsdag mødte stodderkongen for at holde orden på tiggerne, og han opholdt sig i bryllupsgården, mens folkene var i kirke, for da kunde der i den tid komme stoddere. Vi havde en stodderkonge fælles for Ølgod, Tirstrup og Hodde, og han var ridende på et helmis, og havde en stor rød chenille om sig og skilt på brystet og to pistoler. Men da...
3