Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en karl, der hed Jens, som tjente ved pastor Knudsen i Hald. Han kunde nu rigtig narre barn. Han skulde have fire skilling for hver rotte, han fangede, men så blev han ved med at komme ind til præsten med den samme rotte og fik sig mange gode firskillinger. Omsider blev den dog for skjør. Han vilde gjærne tage sig et æble ude i haven, men når han...
Spinder edderkop ned foran én, er det en bejler til vedkommende. Spinder den op igjen, bebuder det lykke, og den kaldes da en lykkespinder. p. K. M. Til 16. Folketro om barnelivet.
da.etk.JAT_03_0_01822
Ægteskabet lignes ved en musefælde. Der står mange udenfor og vil ind, men når de kommer inden for, så vil de gjærne ud igjen. Lærer Larsen, Vinding v. Roskilde. Til 14. Folketro om kjæresteri m. in.
På Heiners drev man husflid efter en større malestok. I enhver gård var der et velforsynet huggehus med høvlebænk og i regelen drejelad. Alle lavede river, hamler, træskovle o. s. v. De fleste lavede også møbler. Omkring i gårdene stalder ikke alene stole og borde, men også klædeskabe og chatoller, og alt er så smukt og solidt, at man må forundre sig...
Når man stikker sin linger med synålen, så den kommer til at bløde, idet man syer et klædningsstykke, vil vedkommende gjøre lykke i denne dragt. 285 og 286. H. V. R.
Om morgenen tik de tynde sure valle med brød i. d.r var gjemt natten over, og brodet sejlede i dem. Det var altså davren. Om formiddagen hk de et stykke ost og brod både hjemme og på hovmarken. Til middag havde de i hovposen det bedste, der kunde skaffes. Om eftermiddagen hk de de fleste steder et stykke brod med pålæg. Om aftenen fik de ny valle, der...
da.etk.JAT_03_0_00210
Til 17. Folketro om andre dyr. Før 1357. Der boede en mand i Sinding, som hed Erik Dam, han var sådan plaget af rotter og mus, at han aldrig vidste hans levende råd. Imidlertid kom der en mand til egnen, som kaldte sig rottekongen, og han vilde påtage sig at fordrive rotter og mus. Han kom også til Krik Dam, og de blev snart enige om betalingen for...
Folketro om pintsen. 1. Når man pintsemorgen fejer alle gulve og kaster fejeskarnet over på naboens mark, skal man nok blive fri for lopper denne sommer. M. Møller. 2. Gamle folk har sagt, der måtte hellere komme gloende emmer på jorden, end det måtte regne pintsedag. Karen Marie Rasmussen. 3. Pintsedags regn er næsten aldrig god. Vole. 4. Pintsdaws...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår,...
Folketro om nytårsdag. 1. Den, der kommer forst til vandingen nytårsmorgen, får størst lykke i det nye år. Jørg. Hansen. 2. Er himlen rød nytårsmorgen, tyder det sorg, krig og uvejr i dette ar. Th. Jensen. 3. Når det var meget rødt i oster nytårsmorgen, som solen skulde stå op, så fik vi krig det år. Uglbølle. 4. Er solen rod på nytårsmorgen, betyder det...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
For hen imod et halvt hundrede år siden, var det en almindelig tro, at en, der havde begået en forbrydelse, for hvilken han var bleven dømt til slaveriet, kunde kjøbe sig fri for straf, så fremt han var rig nok til det: det hørte jeg som aldeles bestemt i Præstø, siden har jeg hørt det i Hedeboegnen, på Bornholm og i Midtsjælland. Det var om rige folk...
Nar en mand i ældre tider skulde til marked for at sælge en hest. trak konen i sin allerbedste stads, tog alle de smykker af guld og andet metal, hun ejede, pæ sig og stillede sig i porten, nar manden kjorte. Sa kom hesten til at se meget bedre ud pa markedet, end den ellers gjorde. Folketro Ira Vindinge ved Nyborg. N. Madseu. Vorgod.
Estvadgård har Part i Ålefiskeriet, Flynder Sø. Da de solgte Flyndersø Mølle, forbeholdt de sig dog den Ret. Det var Brug, at når de tog Ål i Ålekisten, vågede de ved den om Natten, det vil sige: ved æ Flygi (sådan kaldes det Sted, hvor de trækker Stigbordet op og ned), og så er Kisten jo bag ved. Der var en Mand fra Møllen og én fra Estvadgård, der en...
Det er kun et par menneskealdere siden det en nytårsaften gav sig til at skjære hakkelse i Krejbjærg Grandvad, og hestene stod i én skumsved om morgenen. Manden havde nylig fået gården. Så går han over til pastor Rosendahl, og han tager derover i et julebesøg som et påskud, men hvad han udrettede, fik man ikke at vide. Det blev da i alt fald ikke ved med...
