Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
23 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: folie
Det er ikke godt forst at se storken liggende i reden, så vil man blive meget doven det år. Storken kommer gjærne vor Frue dag. Gaver og nyt tøj.
da.etk.JAT_03_0_01220
Et føløg fra Vindum-Overgård gik ude på marken og havde vræjer på forbenene. Så kom ulvene og vilde angribe foliet, men øget kvalte en 6, 7 stykker. Om morgenen stod den og havde arresteret den sidste, idet den havde fået hilden over halsen af den. Ulven var ikke død, da de kom til, men havde gnavet øget ind i fældingerne. Men det havde alligevel ikke...
da.etk.JAT_01_0_01330
Min bedstemoder tjente i Formyre, ved Tjek, og hun fortalte tit. at hun med nogle andre var ude at holde nattevagt over lose kreaturer, og sa havde de gjort et bål pæ. Hen imod morgenstunden kom en hunitlv med to unger. Ulven satte over åen, men ungerne turde ikke gå i vandet og blev tilbage. Et par modige drenge lob sa hen og snap begge ungerne og lob...
da.etk.JAT_01_0_01306
Den sidste ulv, der har været her i egnen, viste sig i Borum ved en følhoppe, og den vilde tage dens fol. Den fik også held af at bide det ihjel, og da nu øget så, at ulven var efter foliet, rendte det los, for det vilde bag efter og hen og forsvare det. Så sprang ulven op på siden af øget, greb det i lysken lige for ved bagbenene, tik det sa ned til...
da.etk.JAT_01_0_01299
Går et føløg over oprinket tøjr, bliver der strænge for foliet. Maren Dissing.
da.etk.JAT_01_0_01217
Man må ikke rykke halehår af et øg, som er med føl, ti sa vil foliet komme til at tygge tøjr. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_01208
Når en hoppe bliver bedækket, må den ikke vende øjnene imod vinduerne, da bliver foliet glasøjet. Lars Fred.
da.etk.JAT_01_0_01207
Når en følhoppe er bleven bedækket i næde, antager man, at den går lamgere med foliet, end når dette ikke har fundet sted. p. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00973
Min fader har den mening, at når et øg, der er med føl, kommer for en ligvogn, sa vil foliet do, inden det er ti dage gammelt. Søren Iversen, Prastl.ro.
da.etk.JAT_01_0_00970
Erik Jensen i Levring skulde en dag kjøre til mur..1, ag så fik han en kattekilling med i vognen, som mølleren skul e have. Men nu havde han desværre en drægtig folhoppe for, og så kastede hoppen foliet, og det dode. Man mil nemlig ikke i et sådant tilfælde have en kat i vognen ved sig. I samme gård code et år så mange lam. “Ja. a véd nok. hvad det...
da.etk.JAT_01_0_00967
Den sidste ulv, der var i Tykhøjet krat, den skod den gamle Xiels Klavsholm. Her nede pæ marken er der et sted, de kalder Ulvhullet, og der gik et og, som var hildet, for ikke at løbe for langt hen. Sà kommer der en ulv og vil tage foliet, men øget springer til og får hilden om halsen af ulven, sa den bliver kvalt af den omsider, men den havde gnavet...
da.etk.JAH_01_0_00356
1812 var der en ulv her i Salling, der holdt sig til egnen ved Skive. Så en nat dræber den et fol pa Gammel-Skivehus mark, men far det ikke med sig. Skytten pæ Skivehus bygger sig da et lilla skjul tæt ved, hvor det dode fol ligger, for at lure pà ulven. Da ulven sa næste nat kom for at fortære foliet, skod skytten den, idet den vilde svømme over Skive...
da.etk.JAH_01_0_00354
På sognefogdens mark i Lindeballe stod der en følhoppe, som havde et føl. og der kommer jo en ulv og vil tage foliet. Men så kommer ulven og følhoppen til at slas, for den vil jo forsvare sit føl, og den får ulven kast til jords, og om morgenen, lav de kommer ned og vil flytte den, da står den med den ene forrefod på halsen af ulven, der havde knavet...
da.etk.JAH_01_0_00344
Der er en ulvegrav i Randum, lige tæt ved, som Bakkegården ligger. Et folog gik los, men var dog i hilde, og sá kom der en ulv og vilde tage foliet. Sa sprang oget mod ulven og klemte det ned med hilden, så ulven kom i en slem knibe. Øgets feldingled var om morgenen næsten helt opædt af ulven. Det var også i den tid, en mand her ude i Hestbæk lod en...
da.etk.JAH_01_0_00343
Hestene gik lose om og bjærgede foden. Når de blev spændte fra, blev de slaede løse og kunde sa gå. De havde en følhoppe hos Peder Meldgårds i Hvinningdal, og den var sa slem at få fat pa, siden den hk fol, at de matte sætte hilde pa den. Der var sådant oplag af ulve den gang, og ved det oget havde hilde pa, kunde det ikke værge foliet, og sa rendte...
da.etk.JAH_01_0_00342
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
da.etk.JAH_01_0_00336
En ulv vilde have et fol og gik og snusede om det, men kunde ikke komme til for oget. Så gik den hen og væltede sig i nogle tørre muldvarpeskud, og derefter gik den hen foran hoppen og rystede sig. så den hk sandet i øjnene. Så kunde den ikke se at forsvare sig, og nu hk ulven hold i foliet. Det gik for sig i Alstrup. A. P. Lauritsen. Strandby.
Vi havde en Gang en Hoppe der hjemme, som fik Føl. Det var en Formiddag ved Klokken 9, og hun lod til at være glad ved Foliet, men vilde ikke lade det få Patten. Vi kunde godt få Lov at malke Øget, men Føllet kunde ikke. Det gik så til Klokken tre om Eftermiddagen, da kjører min Fader efter en klog Kone, der boede i en Gård sønden for Try, hun hed til...
Der boede en klog kone i Almind, hun hed Marie. Så bavde deres nabo, Anders Koed, et føl, der skar sig på hakkelsekniven, så blodet stod ud af don omtrent som tappeu af en tønde. Nu vidste de jo nok af den kloge kone at sige, og karlen smut så op til heude. Hun sagde straks: »Ja, det kunde være, a kunde vide et lille råd. Hvad hedder føllet?« — »Ja, vi...
Én af Søholdts forste ejere aftalte en gang med en anden, at sà meget jord, som han kunde ride om med et ottedags gammelt føl, skulde han have, da han iugeu jord ejede i forvejen. Han red virkelig også om et stort stykke med foliet, men der må have været hekseri med i spillet. Der af kommer det, at Soholdt nu har så megen jord. F. L, G.
da.etk.DS_06_0_00530
3