Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Refsnæsbocme har ligesom alle på udkanter fjernede folk noget særegent hos sig. Mandens og kvindens højtidsdragt er sort, og den sidste bærer stedse hætte på hovedet, udstoppet med flere pund uld eller blår og omviklet med flere tykke forklæder. Deres daglige dragt har også noget ualmindeligt, især kvindekjønoets med deres mange læg og folder. Konerne...
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
En enke og de nærbeslægtede med hende (moder, søster o. s. v.) sad med et sort skjørt over sig på vejen til og fra kirken og indo i denne. Det skjørt var syet til det samme, var åbent foran og til at hægte eller binde sammen, så man kunde se ud ad splitten. Ellers var det syet med mange folder fra øverst til nederst. Det var blot til begravelse, et...
Årerne på bagsiden af hånden angiver forbogstaverne til den kones navn, man skal have. 454 og 455. H. V. R.
Man skal trække forst i det højre ærme, så bliver man mest lærenem. Derfor vænner man hornene til det. Andre siger: så bliver man ikke enke. Salling. P. K. M.
En af de første dage, Jæger var præst i Vedersø, gav det et par store bums på hans dør, og han sagde: Kom ind! Det tog dog tid, ti træskoene skulde af, og endelig kom en stor firskåren mere end halvgammel mand ind sådan på kant, så det var øjensynligt, at han vilde lukke efter sig med det samme. Han fik sig så vendt og sagde: God dag her inde, a vilde...
Kræn Kaspersens kone i Rind var kommen ind et sted og sad og varmede hendes fødder, mens konen stod og bagede pandekager i kjøkkenet. Hun havde sat en stabel op på en hylde over kakkelovnen, og der tog den fremmede kvinde dem i hendes forklæde og rejste af med, for kjæltringkvinderne gik med forklæderne foldede op foran, så de var nemme at putte ned i....
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
Jeg har været hos den kloge Kone i Tjørnehoved for min Moder, der var syg. Jeg havde en af hendes Særke med og så noget Uldgarn. Så måtte jeg sætte mig lige overfor hende, og hun tog da fat i Særken oppe ved Halsen, lagde det øverste af den i Folder imellem Hænderne og holdt så denne Tut op til sin Mund. Nu mumlede hun lidt, spyttede først til venstre...
Min Oldefader og min Oldemoder de boede på Meldbjærg inde i Ry Skov. Den Gang, de kom der, var der så meget, der spøgte der omkring ved; men hvad det egentlig var, det ved a ikke. Min Fader har fortalt mig meget om det, og han havde det jo efter de gamle. Den første Nat, de var der, da måtte de ligge på Gulvet i deres Sengklæder, for de havde ikke fået...
A tjente ved min Morbroder Rasmus Mathisen i Emborg Kloster som Hjordedreng og skulde gå og vogte nogle løse Unghøveder ude i Kjæret en god halv Mil fra min Morbroders Pljem. Det var jo Kalve og Kvier og Tyre, a skulde gå ved, og de skulde drives ind i en Fold om Natten, som var der ude, hvor a passede dem. Den første Aften var de ikke lette at få...
Sydvest for Sandfcldbjærg er en Indhegning, der kaldes æ Præsies Foid. Den er ikke ret stor af Udstrækning, og der har Præsten i Brande haft 8 Stude stående. De arbejdede ved at dæmpe Sandflugten i Bjærget. Der blev nemlig skåret Lyngtørv et andet Sted, og dem kjørte Studene så hen til Pladsen. Så blev de lagt i Rækker eller Stribler lige for Vinden for...
På Djernes boede en Mand, der hed Anders Tøfting, han brækkede Tvorup Kirke ned og tog af deher Kvadersten og lagde til Grævning i hans Stald, en Fold lavede han af Kirkegårdsstenene, og Døbefunten tog han til Svinetrug. Så kunde han ingen Stude have i Folden, i Stalden kunde han ingen Kreaturer have bunden, og i Svinestien måtte han til at have...
Om en af dette Sogns Høje og sammes Beboelse af Bjærgfolk har man følgende Fortælling. Den ene af Portene i Morten Knudsens Gård i Nørre-Esterbølle vendte i forrige Tider lige ud mod en tæt udenfor samme beliggende Høj, medens den anden Port var lige over for samme, så at der altså var fri Fart gjennem Gården, når Portene stod åbne. En Dag kom der et...
Om Karls Høj i Lars Karlsens Have i Ejlby tror man for Resten, at der i gamle Dage boede Bjærgfolk i den, som en Gang forbyttede Konens Barn. En anden Gang var Bjærgmanden der i Højen bleven gift med et kristent Fruentimmer, men da denne nu skulde føde, kunde hun ikke blive forløst, uden hun også af et kristent Fruentimmer blev betjent. Bjærgmanden...
da.etk.DSnr_01_0_00790
