Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel mand her nede i Hornum skov de kaldte ham Sluk-Jørgen det var nu den største skovtyv, der existerede; han var ikke til at fange. I kancelliråd Bjørns tid var der en skovrider, der hed Per Lassen. Sluk-Jørgen gjorde en ugedag ti! Rask. De havde både deres havedag, jagedag og fiskedag. Så havde han en aften bestilt fem vogne fra...
Det var ikke synd at stjæle i skoven i den tid. Anders Foged i Mollerup og så fire andre stykker, de havde sigt på en eg i Laven skov, og så bestemte de dem da til on aften at ville hen og have den. Den gang de så kom til egen, var der fire andre karle ved at arbejde på den. Så akkorderer de i al gemytlighed med dem om, at de skulde gå hen og tage et...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
Den ene foged på Lerkenfeldt hed Stejlbjerg, den anden hed Borregård. Så havde generalen en kusk, der var (lod en tre dage, og da han nu blev levende igjen, vilde generalen have at vide af ham, hvor han havde været. Ja, Himmeriges døre var lukte for ham, men han stod uden for og borte, at der var sådan en glæde derinde, te det var ikke til at beskrive....
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
En gang i hosten havde både herremand og bonder rug stående tør på marken. Der var en dygtig ladefoged, og han havde mange folk samlet tidlig om morgenen. Sa siger han til dem: "Når I nu vil skynde jer og arbejde dygtig til middag og rylte ved, så kan vi få rugen ind på gården, og så må I tage hjem, det kan da lade sig gjore, at I kan få jeres eget ind i...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres...
Bønderne måtte med deres tjenestefolk og bæster henslæbe den meste tid pæ Lindenborg mark, så der kun levnedes dem lidt tid til at passe deres eget avlsvæsen, og beboerne var da bund fattige. Hver gårdmand her i Gjerding havde kun 1 ko med undtagelse af sognefogden, som havde 3, for i den gærd har der altid været nogen velstand. Hestebcsætuingen derimod...
En knægt kom ridende og sagde dem til, når de skulde til hove. Det var ladefogden, der sagde til. Så havde de brændevin med til ham, for at han skulde se gjennern fingre med dem. De blev da gjærne forfaldne. Nar han hen på dagen blev svirende, så gik det, som det kunde, og de snød ham. Ellers var de jo rædde for ham. da han havde meget at sige ved...
En pige her i den gård i Lindeballe, hvor sognefogden nu boer, hun var ude ved noget, de kalder Skummelbakken, der neden for gården. De havde vasket, og hun var nede og skulde danne ved tojet. Så hører hun noget, og ved hun kommer til at se sig om, så ser hun, der kommer en ulv. Lige strags fatter hun den tanke at putte sig under baljen, og der sad hun...
Det første min fader kunde huske, havde de kun 2 beslagne vogne i Ry by, nemlig præstens og skovfogdens. Min fader havde rygtøj og læderpuder til hestene, men de andre havde ikke andet end sivipuder, og sådan ligefrem en tomme. Vognene var nogle små fjællekasser. Det var stort, den gang de begyndte at fa kringstole. Anders Sørensen fik gult asæt og gule...
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
Her på Ovrø har været en ligefrem Hegs, som de kaldte Barbra, og inde på et Museum i Kjøbenhavn skal findes Bændler og andre Ting, som hun har forhegset en ung Pige med. Det var en Plejedatter, hun havde. Barbra boede i den Gård, som jeg så den hvide Skikkelse komme, det var i min Mands Faders Tid. Hun befalede den unge Pige, at hun skulde gå til Alters...
I forrige Tider gik der så mange af deher gamle Nordmænd, og de var så kloge. Så kom der også en ind til en Gårdmand i Salling, hvor deres Kreaturer de døde, og Manden han klagede da hans Nod for ham. Da Nordmanden nu havde fået nogen Besked om det, så siger han: Ja, det var én, der havde forhegset dem, men han skulde nok sige dem, hvem det var. Så fik...
På Rosenholm var der et Værelse, hvor ingen kunde ligge om Natten, for der kom en sort Hund til dem. Der lå en Gang en Musikanter, og han kom rendende med Klæderne på Armen og bandte på, han vilde ikke ligge der mere. Så lå der også en Præst, han hed Skov og har været vor Præst og kom nede fra Årslev. Den Præst var en gammel Mand den Gang, og a ved ikke,...
En Ladefoged på Høgholt, der kaldtes Mads Ladefoged, han skod sig østen for Gården ved Mølledammen, og da han så skulde begraves, blev han ført over Kirkegårdsdiget ved det sydvest Hjørne. Siden har det Hjørne af Hørmested Kirkegård aldrig kunnet stå, og Folk siger også bestandig: »Ja det er Mads Ladefoged, der rider det ned, når han færdes der.« Møllen...
I 1739 fandt en Fordeling Sted af Vej skifterne på LøjtSønderskov-Vejen. Det gav Anledning til en Proces mellem Skovby og Løjt Kirkeby. Skovby vandt Processen, så den pågjældende Vejstrækning blev tildømt Løjt-Kirkeby. Det Stykke Vej blev så ved hver Ende forsynet med et Led, som var anbragt på Stenpæle. De er først borttagne ved Året 1880. Vejen strakte...
Der var så meget en slem Herredsfoged på Trøjborg en Gang, og han må have gjort noget ondt her ovre i Randerup, for han spøgte her ovre, og så har Præsten da fået Fingre i ham her, og han blev manet ned her i min Lade under en grov stor Sten, som i min Drengetid endnu lå der. Det var et sært Sted den lå, et Stykke fra Døren. Nu er den dannet om til...
På Nørre-Hjarup Mark ligger Arnebjærg imellem Sande Kro og Rugbjærg Skole. Det var omtrent ved År 1610, da havde en Kone og en ældre Mand bygget sig et Hjem i den Høj. Manden ernærede sig ved at drive omkring og tage et Lam eller Får, hvor han kunde få fat på det. Konen derimod drev Lægekunst og var godt kjendt med alle Slags Urter. Den Næringsvej gav...
I Vinteren 1859 kom der en Aften en meget fin Kommode i Land, og den blev sat op til Strandvagten. Den var aldeles ubeskadiget, og Skufferne var låsede. Næste Dags Morgen var Skufferne opbrudt og uden noget Indhold. Nogle År efter så man, at en af Naboernes Døtre var klædt i noget grønt Silkestof og havde Tørklæder på Hovedet, som ikke var her fra...
