Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
En gartner sendte tre af hans svende til torvs med æbler. Den ene flyede han 10, den anden 20 og den tredje 50. Nu skulde de torve æblerne sådan ud, at de skulde give lige mange æbler for skillingen og have alle tre lige mange penge med hjem til gartneren, så kunde de selv om, hvordan de vilde sætte prisen. Oplosning: Den ene gav 7 for 1 skilling. Han...
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
Vægter-Mikkel i Todbjærg vilde så gjærne se Cyprianus, for han havde hørt, at når de læste i den, så kom Fanden. En gang kom han ind på Hjortshøjlund, det var i Ole Sechers tid, og der vilde folkene drive spas med ham. De flyede ham en gammel ulæselig græsk bog, og han sad nu og bladede i bogen og forestillede, som han læste. Nu skulde Fanden jo komme,...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
En Fynbo kjørte med humle, og så fik Per Janderup fal i nogle drenge og flyede dem en pose og en kniv med de ord, at nu kunde de godt gå hen og skjære hul på én af sækkene og fylde ham den med humle. Det fik drengene godt nok udfort. Men Fynboerne kom efter dem, og så smuttede de jo ind i laden til Per Janderup. Da nu Fynboerne kom, sagde de: Hvor blev...
Maren Musikanter fortalte mig en gang følgende. Vi blev nu urimelig godt lærte ved gamle Jakobsen, (han var degn i Lyndelse), ja, det var nu ham, der var farbroder til den sidste. Yi måtte sådan læse på landkortet, så den gang vidste jeg, hvor det lå alt sammen. Nej, å Herre Gud, det var ikke som nu om stunder, hvor de jo ikke lærer noget, hverken i...
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
En kone var bleven enke, og så havde hun en del børn og havde ondt ved at ernære dem. Så gik hun til præsten og klagede hendes nod. og nu gik han der inde i hans kammer og røgte af hans pibe og borte på det. Da hun var færdig, forelagde han hende flere bestillinger, som hun kunde tage fa: på'og ernære sig ved; hun kunde blive vaske),I-, ellr sypig.....g...
Her findes urhøns med deres kyllinger i moserne om sommeren. Om foråret, når urkokken skogrer, passer de, som har lyst at skyde ham, på. hvor deres skoggerplads er. at gjøre sig en hytte med nogle huller på. at lægge sig udi og have flinten ud af et af hullerne. Når nu kongen, som er den først mand, der kommer i dagbrækningen på skoggersted, falder, skal...
En skrædder i Brande havde ord for at bruge vel meget af det tøj, der blev ham leveret, og en dag, da nogle mænd var samlede, og do kom til at tale om skrædderen, sagde en tilstedeværende: Det skal a nok lægge ham af. Han gik så hen til skrædderen og sagde, om han vilde ikke komme op til ham og skjæie et sæt tøj, som han skulde sy til ham. Men de kunde...
En gammel kone hos Jakob Kat går hver påskemorgen, før solen står op, til kirkegården med noget jord i sit forklæde, og det lægger hun og tager lige så meget med sig igjen, for man må ikke tage jord fra de døde, uden man giver dem lige så meget tilbage, ellers hævner de sig. Tanken her i er, at jorden har gjemt den herre Kristus fra al forbandelse og...
En præst i Ryde var altid så gnaven ved hans karle, og de var ham ikke dygtige nok. Så fik han en ny karl til november, og da ban havde bort, det var en dygtig karl, der havde tjent som avlskarl før, var han glad ved at få ham. Præsten forfattede så før november en bog, hvori karlens pligter og rettigheder var opskrevne, og bad ham læse den. Karlen...
Når man i forrige tider havde fået sit malt tørret på eller under kakkelovnen i den der anbragte skuffe, maledes det på husets håndkværn, og så kom man det straks i en pose af læder, der var lang og smal og aldeles tæt, samt med en rille åbning, der kunde snøres sammen med remme. Det var, for at maltet kunde bevare sin kraft og duft. Posen blev hængt op...
Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig...
Der var en stærk mand i Sltjærum i en gård, der hedder Vester-Halden. Han var fra Åby vesten for Sundby og hed den store Jens Andersen. En gang han var ude i Frederikshavn, var han kommen ned på havnepladsen, hvor en hel del stod og døjede med at læsse en stor stok op på en vogn. De kunde ikke komme af sted med det, og så sagde han, at det kunde han godt...
En frue havde en gammel kokkepige, som hun sagde til en dag: Ja, du véd vel, lille Kirsten, at det, som vi selv spiser, det skal folkene have. Hun svarede: Jammen, lille frne, er det ikke for godt til dem? Jeg synes, at når De selv har spist det to gange, så kunde det være passende til folkene. Fly.
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
En gang havde mig og en anden mand af byen, Toger i Bostrup, været til Vorbasse marked, og vi kom silde hjem. Næste dag skulde vi til hove ved Nørholm, og så skulde vi slå sivvi. Vi slog så mange, at vi kunde lige ligge og sove i, og sa spiste vi vor mad og sov den hele dag. Ladefogden skulde komme og se, om vi bestilte noget, men han kom ikke. Da det...
