Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Hodde var en mand, der kunde ingen kalve dræje (drage op). Han kunde nok få dem til at leve en tid, men når de kom så vidt, at de skulde ud på græs, blev de helt desperate og rendte omkring, til de blev løse, og stak så af ned ad Hodde by til og så ud i åen. Det tog jo alt opdræt i gården for dem. Så søgte de råd hos én, der bildte sig ind, at han var...
En enkekone i Svejstrup kunde ikke kjærne for nogen sag og heller aldrig få mælken til at koge. Der boede en klog mand, Peder Johansen, lige over for, og han kommer så der over og siger: »Ja, det skal a missel nok kurere dig for.« Så gik han ned i nødset til køerne. Han havde forbudt dem at komme der ned, og nu blev der sådant spektakel der nede. Konen...
Der boede også på Give bede en mand, de kaldte Gamle-Stoffer, ban havde en ældre datter hjemme, der hed An' Stoffers. Så var det en dag, te Stoffer var ikke hjemme, at Maren I lus var der nede med et stykke brød, hun havde lånt af dem. Den gang hun så var gået, og Ane havde ædt noget af det brød, så kom der sådan uro over hende, te hun kunde slet ikke...
Der blev i sin tid spøgeri i Mogens Lindbjærgs gård i Dyrliy. Det begyndte med, at der faldt en tagkjærv ned i den søndre port. Den løftede folkene straks op igjen, men aldrig snarere de havde gjort det, så faldt der en 3, 4 ned. De flyede også dem op, men følgen var, at der kom mange flere ned, jo flere de flyede op, jo flere faldt der ned, og til sidst...
I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand...
Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han...
Mine forældre boede i den gård, der kaldes Kjærs gård her i Strandby sogn, og de havde et rødblisset øg, som blev sygt og døde. Så slæbte de hende ud til en dam vesten for gården og bgde hende der. Lige straks efter var en sort 4-års hingst syg. Min fader rejser da hen til en spåmand her vester ude, det forekommer mig, han boede i Hessel. Da han kommer...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger...
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
Luciæ nat, når folk har læst deres aftenbon, skal pigerne sige: »Lucia den blide skal fly mig at vide, hvis dug jeg skal brede, hvis seng jeg skal rede, hvis barn jeg skal bære, hvis kjæreste jeg skal være, hvis arm jeg skal sove i.« Derefter kommer kjæresteu ind i kammeret, og der bliver lyst hos dem. j. b.
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
En gårdmand i Mollerup fandt en dag noget i én af hans hestekrybber, der var på størrelse som et hønseæg og lignede voks. Manden havde en karl fra Skovby, og han siger, at der i den by boede en klog smed, som nok kunde sige, hvad det var for noget. Så en gang karlen vilde hjem, flyr hans husbond ham dether krammeri med, han vilde nu godt, om den kloge...
En gang havde a kjøbt en gris på Viborg torv. Da a kom hjem med den og fik den af sækken, vilde den op ad. Vi lagde den i vor seng, for at den skulde komme sig, men den vilde stadig op, den vilde helt op på loftet. Så sagde mm bedstemoder, a skulde gå ned til en gammel kone i byen (Kjølsen), hun kunde nok hjælpe den. A gik så, og konen sagde, at én havde...
Der var eu gammel én her i Svejstrit}), de kaldte Heksen. Hun skulde nu altid hilse forst, når en mødte hende. Men så en dag, a kommer hen ad vejen og ser hende et stykke foran mig, tænker a: »Nu skal a endda hilse forst.« Så siger a i skikkelig god tid: »God dag, Maren 1« Hun ser op og siger: »I god dag, Jørgen Jakobsen.« »Er det et godt mode, Maren?«...
Når en væsel skal drives af gårde, så sættes en kjæp med blår på, som væselen skal spinde på, det folk kalder at fly den andet at gjøre end at æde æg og kyllinger. j. b.
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
Da vi ikke kunde kjærne smør, drog vi ud til Oredstedbro til en klog mand, a var selv ude ved ham. flan skrev en seddel, og så skulde der bores et hul over kræhusdøren, og den skulde dér sættes op. Der skulde også sættes én op over dagligstuedøren. Så flyede han os 9 stykker Johannesrod, og det skulde kommes enten i fløden eller i kjærnen, når fløden var...
Lav a tjente på Sønderborg på Shjodslrup mark, blev det sådan, te vi kunde ikke kjærne, og floden var så gale så gale, de var lige, te de flov efter alie kanter. Så måtte a op til Klemme i Sorte Mose, og a havde en julekage med og gav ham. Han flyede mig så noget i et papir, te vi skulde komme i det nymalkede mælk, og kvi vi så gav køerne det ind, så...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« »Hvis er den?« »Det er vor nabomands.« »Ja,...
