Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone her i Hodde var ovre i Heager i Øbe i besøg. Da hun vilde til at hjem, kom folkene ind til onden, og der blev sat opstuvede kartofler pa bordet for dem. De vilde så til at begynde at spise, men konen sagde: >Hold, bi lidt endnu! Dermed gik hun hen til en kiste, lukkede den op og tog en gammel hat frem. hvori hun havde noget purlogsmør stående....
Folk samlede ikke så lidt smør her på egnen for de gode enges skyld. Det kostede halvfjerde skilling pundet. Når en fjerding smør blev vejet, blev der godtgjort dem 12 pund for selve fjerdingen, og derfor gjaldt det jo om at få den blødt godt ud, at den kunde komme til at veje et lispund. Somme hængte dem ned i deres kjelder. De sagde til kjøbmanden: "Du...
Der var en skrædder i Viborg, han havde sådan et par gamle halvdøre til gadedør. Så havde en snedker og en maler i flere år talt med ham om, at han skulde koste sig en ny dør. Men det kunde jo ikke blive til noget. Så en aften et stød for jul, da han kom ud og vilde lukke hans døre, da var de blevne væk. Han satte af om til snedkeren, om han vilde komme...
Den gård, min bedstefader var fra her i Vinkel, den hørte til Randrup, men Randrup var også sammen med Tjele. Så blev han sendt til Tjele og skulde være kammertjener for ritmesteren der. Det var netop på en tid, da han skulde i krig, og så læste fruen denher tjener for, hvordan han havde at forholde sig i krigen imod hans herre. Når herrens hest faldt,...
Kn gammel herremand på Mølgård, der hed Peder Kjeldsen, kjøbte sig selv først, inden han kjøbte garden. lian var jo vornet under Mariager kloster og gav et brunt og tor sig selv. Så kjøbte han Molgård med godset til. Det var "Mi svær stor og stærkt bygget stodder med en forfærdelig stor mose, der egentlig var som tre næser. En gang kom han til Ars...
Generalen på Engelsholm, Petersen, blev så gal, at galden flød over på ham, og han døde. Han havde en kusk fra Kjøbenhavn af, der hed Tyge og havde tilsidst et lille hus at bo i ude på marken. Generalen var en gang i Vejle, og der på gjæstgivergården blev han trædagtig sammen med andre fine herrer. Så begyndte de at trædes om, hvem der havde den villeste...
En mand fra Tirstrup, der var fæstebonde til Nørholm, havde gjort en hestehandel med en mand fra Andsager. Han hed ellers Per Feld. Idet han solgte hesten, sagde han til Andsagermanden, at han vilde sige ham, han havde selv fået den for godt kjøb for et halvt års tid siden, og var i mening om, at den var stjålen. Men i fald der blev noget i vejen, skulde...
Mens der var herskab på Tjele, skulde de somme tider ride træhesten. En karl ovre fra den anden side Langsø havde biet for længe om morgenen og skulde så ride den. Hans moder sad enke, og da hun fik at høre, at hendes søn sad på træhesten, gik hun til Tjele og sagde til ham, om han havde ikke andet at bestille end at sidde i Tjele på træhest, nu kunde...
Fru Poulsen havde tre herregårde: Refstrup og Estrup og Sønderskov. De to lå ude ved Kongeåen i Malt herred, tror a. Hun boede på Refstrup. og der havde hun hovfolk. Så var hun kommen i tanker om, at hun vilde bygge sig et stort stuehus, og det blev bygget 1741, som står på det endnu. Hun akkorderer da med en murer, som skulde sætte det op, og han skulde...
I fru Ammidsbøls tid var det så knapt med kosten der nede på Rask. Ladefogden skulde skjære brodet af, og fruen, som var blind, hun stod og lyttede efter, hvor tit han vendte brodet, for deraf kunde hun mærke, hvor mange stykker han skar af. Man skjærer jo Først i den ene side og vender det så om og giver det andet halve snit i den anden side. Men så fik...
Mens kvægpesten var, havde de i en gård i Nielstrup flyet en hvid kvie over til Langskov på foder. Den gang pesten var så forbi, kom mændene sammen, og dem fra Nielstrup spurgte Langskovmanden om: Hvordan har dine bestået sygen? De er døde hver og en, svarede han, a har kun en hvid kvie i mit nøds, og det er ikke en gang min egen. Ja, da har...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Hver dag skulde en gårdmand fly en knægt med hjaer, som det kaldtes, og det gik på omgang. Det var snakken, at de skulde med hjaer den og den dag. I forårstiden var det uheldigt for knægten, da havde han snart mere, end han kunde regjere, for da gik hjorden og var beskjæftiget med hele tiden at bære lam hjem. Han gik med hans lammetjald. Sådan kaldtes et...
Så havde vi en anden hjorde her, de kaldte Kræsten Hjorde, han kom efter Gal-Maries mand. Hans k/me var så fin og så nipper, og så holdt hun hendes mand sa pæn, når han kom i kirken, te der var så næsten ingen, der var pænere. Han havde sådan et par kjønne hvide hoser på og knæbugser og var så stadselig. Så var der en, der hed. Rasmus Nim i Tofthøj, en...
Søren Hansen kom hen til mig en Vinterdag og sagde: om a vilde ikke følge med ham hjem, for en af hans Køer var bleven bejsegal inde i Nødset. Så fulgte a med ham hjem, og vi gik derud. Da stod Køerne helt rolige. Vi stod nu og keg på dem en lille Smule, og så begyndte Koen at spjætte med Benene og piske med Halen akkurat ligesom når deher Krogbræmser...
Hjemme i Bindeballe havde vi en Knægt at tjene, og han stjal Æg fra os. Pigerne kom og fortalte, at han havde kogt dem, og så blev han taget i Forhør og forklarede først, at han havde fundet dem, men måtte til sidst vedgå Tyveriet. Min Fader sagde så, at det skulde være hans Straf, at han ingen Æg skulde have til Påske. Det blev han så fornærmet over, at...
Der var to Gårde, der lå tæt op ad hinanden. På det ene Sted var det sådan bovne Folk, men for de andre var det så småt og så dårligt. De mist bestandig af deres bedste Køer og bedste Øg og havde altid sådant Uheld. Så havde de fattige Folk en Tjenestekarl, og han siger en Aften: »Nu vil a flytte herfra, a vil væk en Smule.« Der var ingen, der fik at...
Der var en Gårdmand i Hemdrup, de kaldte Jens Klemmensen, han var klog på at kurere syge Kreaturer og sådan adskillige andre Ting. Det var Løgstør Marked i April, og Jens Klemmensen var kommen til Marked og havde der kjøbt en Flæskeskinke til hans Moder. Den havde han så lagt i Vognen, men da han skulde til at hjem om Aftenen, og de havde fået nogle...
Der gik en Kræmmer fra Snejbjærg, som hed Simon Kobberholm, omkring og handlede, og så kom han også til et Sted, hvor der blev stjålet et Silkeklæde fra ham. Han skyldte Datteren i Huset for det, og hun græd og sagde, at hun var uskyldig. »Ja, det skal nok blive opklaret,« sagde han. Næste Søndag ved Kirken kom der en Gårdmandsdatter ude fra Sognet og...
Der var en Mand på Linderwnsgård, det var ham, der var der førend Kapitain Skjærul, han kunde aldrig have nogen Studerøgter, for der gik en grumme stor sort Stud i Studehuset, og den var de ræd for. Han havde haft 4 Røgtere det Vinter, og den femte vilde også rejse. Men så fik han ham til at blive der i 8 Dage og se, om der ingen Forandring skete....
