Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var en mand, der hed Hans Jensen, han gik om ved Rask skov en aften. Så kom der en hvid skikkelse imod ham og sagde: "Hvidt, hvidt!" Så rev han et stykke af hans skjortetlisken og smed til den, og så svandt den væk. Han tænkte, det var en kone, der var bleven frugtsommelig, og som de havde glemt at fly noget med. trebjærc.
En kone her i Tarup døde uden at være forløst. Hun viste sig så af og til her ude i vor nabos have med hendes nøgne barn i armen, og når nogen kom forbi med den vej, som gik langs med haven, bad hun dem altid, om de ikke vilde give hende noget at svøbe hendes børn i. Det gik nu sådan i længere tid, for ingen opfyldte hendes bøn. Endelig kom en fattig...
Der var én, der kom forbi Dover kirke om natten. Så kom der en kvindeskikkelse og vilde have ligtøj til sit barn. Han måtte da for at slippe hende rive hans skjorteflisk af og fly hende, og det var hun tilfreds med. peder johansen, mos sø.
Min moder fortalte efter hendes aldefader Niels Enevoldsen, at han en gang havde hørt én klage sig så stærkt oppe på kirkegården, og den sagde, at der var lidt til én og intet til to. Så rev han hans forrer flig af hans skjorte og tog hans ene hosebånd og gik hen og lagde på graven. Hun skulde have født to børn, og de havde kun flyet lidt med til den...
Det var også en gang der kom én gående over Alstrup kirkegård ved nattetid. Da sad der én og græd på en grav. Han talte hende til og spurgte, hvad hun græd for. Ja, hun havde ingen list at svøbe sit barn i. Han var ikke ræd og havde et klæde om halsen, det rykkede han lige af og flyede hende. kristen jensen, hestbæk.
Min bedstefader var fra Tànum, og han kom en aften ridende forbi Ålum kirke. Da standsede hesten ved diget, og han kunde ikke få den videre. Der sad en hvid skikkelse og græd for svøbetøj til to børn. Nu vidste han ikke, hvad han skulde gjøre, men så tog han hans kniv og skar et stykke for af hans skjorte og flyede hende. Hun sagde så: "Det var lidt til...
En mand kom en aften forbi en kirkegård. Der sad en kone og græd på hendes egen grav. Han spurgte om, hvi hun græd. Ja, hun restede en liste. De havde nok flyet hende noget med, men ikke alt. Så snappede han hans hosebånd af og hyt til hende, og så svandt hun væk. else mikaelsdatter, grindsted.
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
En mand ovre i Udved, der hed Hans Dalsgård, døde, og der var snak om, te han gik igjen. Min moder havde en morbroder i lidved, der hed Anders Iversen, og han fulgtes med en anden mand en aften, lige før solen gik ned. Så siger han til den anden mand: "Kan du se Hans Dalsgård? nu går han hjem." Han siger nej, "a kan ikke se ham." Så tog Anders Iversen...
Der var en gård, der hedder Lundergård i Hæstrup sogn, og den var fæstegård til Hæstrupgård. Manden han hed Jens og var så meget fattig ved det; men herremanden var rig. Nu kunde Jens godt gå til ham og få hjælp, og en dag, da han atter havde været der om noget, siger han: "Ja, Vorherre får betale Dem for alt det gode, De gjør mig, for a kan ikke." -...
Der er en herregård her inde øster på, de kalder Stadsgård, og der gik spøgeri i gammel tid. Det var den forrige ejer, der gik igjen, for det han havde været så barbarisk imod hans bønder. Han gik i skikkelse af et uhyre med horn og rumsterede svært i storstuen. Der var ingen, der turde være på gården om natten for ham. Så samlede de præster sammen, og...
I Hyldkjær, hvor a er født, der gik tre skovridere igjen, og de kom hver aften, før solen gik ned, så mægtige var de. De kom altid om ved en mands lade, hvor der også var staldhus, og der lå en karl i herbergssengen og havde så ondt i hans tænd og lå og skreg i dem. De havde ingen vinduer i sådanne kamre den gang, men der var et hul, de stoppede en tot...
For vandladning i sengen. Man skal pisse i en krukke og fly den med et lig i kisten, derefter gå op på kirkegården og pisse i alle fire hjørner af den kastede grav, hvori den døde skal nedsættes. Ligesom nu vandet i krukken tæres hen, skal sygdommen svinde. Testrup højskole. I fjor fandtes en sådan krukke, idet man kastede en grav på Hvidbjærg kirkegård,...
Jakob Damgård var så meget en svære heksemester. Han boede i Terndrup. Drengen der, som a tjente, havde leddevand i det ene knæ, og han blev helt bojet sammen og kom til at gå med to krykker i mange år, indtil han omsider døde. Jakob Damgård flyede den dreng noget pulver og så nogle papirer, der var skrevet noget på og lagt sammen i trekanter. Dem skulde...
da.etk.DS_04_0_01964
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig...
En gammel slagter i Holstebro var meget velhavende, og man mente, at han havde fået sine midler ved at slåen kræmmer ihjel. Eu nålemager kom flere gange og vilde have penge af ham. Ellers sagde han altid nej til den slags begjæringer, men når så F.....sagde: »Kan du huske, den gang vi kjørte ud ad Stendes mose (i Ryde) og havde en kalvefjerding i æ...
Præsten fra Ry og præsten fra Søndervissing var meget gode venner. Hver eneste søndag eftermiddag året igjennem var de sammen, hveranden søndag det ene sted, og hveranden det andet. Folk mente, at begge to kunde mere end deres fadervor. Altid red de i besøg. Når så den præst, som bavde været hos den anden, skulde hjem om aftenen kl. 10, flyede altid den...
En præst havde for skik hver aften at gå i kirken og holde messe, men det var konen meget imod, hvorfor hun fik deres karl overtalt til at afskrække præsten fra at gå der op. "Er du et menneske, så tal, er du en djævel, så fly!" Karlen blev herved så bange, at han løb sin vej, men præstekonen listede ham dog til at prøve det endnu en gang. Næste aften,...
Min bedstemoders broder, Niels Fris, var kusk for provst G øtsclie i Orsled, og han kjørte eu gang for ham over i Vejlby enge. Så stod provsten af vognen, flyede karlen en bog og sagde, at han skulde blive holdende og ikke fly den bog fra sig til nogen anden end ham selv. Det var en gårdmand i Vejlby, der skulde manes, han havde undlivet sig selv, og nu...
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
