Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en ung knægt, han tjente et sted på vesteregnen, og han var meget for at gå ud på sjov om aftenen og komme sildig hjem om morgenen. En morgen, da husbonden så ham komme og smutte ind i kammeret, gik han derover med ridepisken, for nu skulde karlen have sig en omgang. Han stod der lige i'den bare skjorte, for klæderne var han da kommen af, og så...
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. God dag, hr. pastor, siger han. God dag, Søren. A har to...
En pige vilde gå fra Dagbjærg og til Høgild mølle, og så gik hun med en lille enspor vej, der går lidt vest for Kongenshus. Der blev hun overfalden af en mandsperson og fik flere knivstik. Men der kom folk ad vejen i det samme, og han tog så flugten, men sagde til hende, at han nok skulde træffe hende en anden gang, og så skulde hun nok få lidt mere. Hun...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
I Yrenshd stenede de brændevinskarlene ud af byen. De blev modtaget af en hel del kvindfolk, men troen var da, at det var udklædte mandfolk. Der var ikke noget at gjore ved dem, og spejderne måtte skyndsomst tage flugten. lOø og 10*5. .lokum Kristensen, Sæsing.
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjores rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hovbønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kommer...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
I 1887 var det tovejr den 16. februar, og da slog en flok stære sig ned på vor mødding. Så blev det igjen stræng vinter, og de forsvandt. En 14 dage efter blev vor gamle stærkasse slået i stykker, og der lå to stære i, tilsyneladende dode. Tomrerne stod længe med dem i hånden, men med ét tog de flugten. De må da have ligget i en slag^ dvale. Chr. Weiss.
For henved 200 år siden levede i linde en præst ved navn Jucobceus. som var gift med en generals datter, men han holdt mere af husjomfruen, og det gik så vidt, at han ikke skammede sig ved at kjore til kirke med jomfruen ved sin side, medens konen måtte bag efter gjennem snavs og dynd traske til kirken. Hun bar længe sin hårde skjæbne med tålmodighed,...
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
Nogle folk, der vilde til Bække marked, var om morgenen inde hos Kjeld Langkjær i hans kjøbmandsbutik, og fik nogle penge byttede. Da lagde de mærke til, hvor han havde pengeskuffen. På tilbagevejen fra markedet, hen sidst på natten, kom de atter ind og forlangte, at han skulde udlevere dem hans penge. De gjennempryglede konen i et bundt båndjærn, men...
Mine forældre har fortalt, at der var sådan sandflugt i deres forældres tid, at de tre agre, der ligger her norden for, var helt fogne til med sand fra havet. Så kjørte de på dem med heste og harve for at få sandet til at flyve vester på igjen. Sådan bar de dem også ad på andre ejendomme. Det havde slået en havpøt sønden for gården her, men den er...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
I en gård, der hedder Kjeldgård i Kjctn/p, var en mand, der var sådan en sløv rævebælg. Han vilde se, om han kunde ikke tage to sønner fri for tjenesten, og så sendte han den ene for en tid længere op i Ty. Men da det havde gået en tid, og sønnen havde skiftet hans plads dygtig hist og her, gik det til ords, og Mogens Kronborg sådan hed manden blev...
Den sidste ulv, der var i Tykhøjet krat, den skod den gamle Xiels Klavsholm. Her nede pæ marken er der et sted, de kalder Ulvhullet, og der gik et og, som var hildet, for ikke at løbe for langt hen. Sà kommer der en ulv og vil tage foliet, men øget springer til og får hilden om halsen af ulven, sa den bliver kvalt af den omsider, men den havde gnavet...
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
Den Gang a var en 7, 8 År, var a nede med nogle andre Småbørn at samle Skovmærker. Der er en Skov, der kaldes Tammebjærgene, og neden for er der et stort Morads. Der sidder a nu og vil lige de Skovmærker, a har plukket, og så ser a en gammel Mand med store, lange Skjæg og en rød Lue på FIovedet og Knæbugser nede i Moradset. Det var godt Middagstid, og...
Der går en Sti fra Hingeballe ned til Vinderslevsgårds Enge. Den skal det være meget farligt at færdes ad ved Nattetid, for man bliver altid skubbet ud fra Stien, idet der kommer en løbende i en sådan Fart, at det er grusseligt, og ham må man vige for. Herom fortælles en gammel Historie. Skytten på Vinderslevgård var bleven gode Venner med Skovfogdens...
