Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var tre brødre Harpøth i Ringkjøbing. Den ene var så gjerrig, og den tredje så fattig. Den fattige stakkel søgte hjælp hos brodrene, men kunde ingen få hos den gjerrige; hvorimod den tredje stadig hjalp ham og gav ham, hvad han trængte til. Han havde en rod livkjole, som han havde haft fra sin ungdom, og den blev han ved at bruge ved enhver...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
Længe at leve på jorden med ære ønsker vi dig af Gud Vorherre, vi ønsker dig og meget gjærne nåde og lykke både nær og fjærne, men efter almanakkens lydelse kommer vi med vor indbydelse og vort ærende at udrette med hast, at binde dig med et bånd så fast, dog ikke med bast eller strækkebånd, men med det brev du tager i hånd, og dets indhold du får at...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
I Bylderup sogn boede en mand, der var bekjendt for sin store ugudelighed. Han havde ved falsk ed tilvunden sig en del jord, idet han tog jord fra sin egen have i stovterne. Han havde også begået flere uretfærdigheder, og folk var alle bange for ham. Endelig blev han syg og døde, og hans to sønner tog dagen efter til marked og gik med flor om hatten og...
Da sildefiskeriet var i sin fulde flor, var Gjølboerne et velhavende folk. og man fortæller, at det da ikke var så sjældent, at en rig Gjølbo tændte sin pibe ved en femdalerseddel. Men da fjorden brød gjennem ved Agger, var deres rigdom forbi. I de senere år har velstanden dog hævet sig igjen. Nik. Christensen.
For en 60 år siden var der en møller i Dollerup mølle, de kaldte Per Møller. Han var blot ejer af en ko, og han bandt møllehjulet sammen med reb. Nogle år efter solgte han den til Jens Kristian Jensen, der ombyggede møllen og anlagde en spindefabrik der. Han udvidede mølledammen, kjøbte snart al byens enge til den, og nu er alt i stor flor. Skj ær bæk...
Til begravelse havde den nærmeste slægt flor om hovedet i min hjemegn, og et langt flor, der hængte ned forpå ligesom et slør. De skulde i kirke at sørge to, tre søndage efter begravelsen og havde cla også langt flor. De blev altid siddende ned under velsignelsen, og de var naturligvis sørgeklædte, når de kom i kirken, i længere tid efter. Den skik at...
da.etk.JAH_04_0_00282
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Generalens kone var bedre end han, og derfor klagede mændene tit til hende, når de syntes, at hendes mand havde været alt for stræng ved dem. Men så sagde hun til dem: "Nej, min mand er så mænd ikke stræng, når I bare betaler, hvad I skal, og gjør. hvad han befaler eder." Så hjalp hun dem gjærne lidt til rette, men det var jo nåde alligevel. Ja, han var...
En Gang skete det, medens han (Hr. B. Aggerholm) var sin Kones Faders Adjunctus i Ådum, at han en Aften gik igjennem Storstuen, hvor han så en Del Folk i Sørgedragt med Flor, og en Liglugt kom ham for Næsen. Begge hans Kones Forældre levede da. Hendes Fader var Hr. Jep Tarm, Provst i Nør-Herred, han sluttede deraf, at Dødsfald vilde ske, sagde det og til...
Når forvalter møller på Astrup kom og vilde gjennem porten om aftenen på hans den skimlede, var det ham ikke muligt for aldrig den ting at komme ind. Fra Dueled bro og til gården måtte han ride næsten helt baglænds med hende. Så havde vi en staldkarl, Kristen, han sagde: "Da skal a nok få hende igjennem." Han strog hende, og han trak hende. Oppe i deres...
Der gik en sti fra Osterby og osten om Bøgebjærg ad Gammelskov til Taftebjærg. Så var det i Svenskekrigeu, der kom en mand gående ad den en dag, og da han kom til Bagebjærg, kom han forbi en svensk rytter. Så siger rytteren: »flor du, sig mig, hvem der har de fleste penge i Osterby, ellers skal du lade dit liv.« »Ja, lad os nu se«, svarer Samsomanden...
Da min bedstefaders hus for omtr. 35 år siden brændte, trostede en tommermand min bedstemoder med, at det skulde brænde, om de aldrig havde været så forsigtige. Da han nemlig arbejdede hos dem, mens det blev bygget, sprang gnister flere gauge ud fra oksen, hvilket var et sikkert kjendetegn på, at huset skulde brænde. Lignende tilfælde var indtruffet hos...
Terkel Rude kom en gang ned til Ildved Abro, og der modte han en ligskare. Så vilde han stå op på en sten for at se op i vognen, da han var en meget lav mand, om det var en stor eller lille kiste, og med det samme vilde han tage i kanten af vognen for at se bedre. Men da stodte det til ham, så han faldt ned i åen, og han kom nok op, men var noget syg...
Holger Danske skal sidde under en sten i Norge ved et stenbord, og hans skjæg er groet fast i bordet. Når han rejser sig, revner bordet. Så kommer han igjen til Danmark, og det skal komme i sådan gylden flor igjen, som da han sidst var her. Der skal stå et stort slag i Tårs hede med tolv-fjortenårs drenge og firsårs stoddere. Det er det sidste slag, og...
Da Kristendommen kom her til Norden, flygtede Odin her over til Moen og gjemte sig i Klinten, hvor man endnu påviser hans bopæl. Han blev den gang af præsterne kaldet jætten fra Upsala, men hedder nu i folkesproget Jon Upsal, og fra det navn stammer vist også det udråb, som man så tit horer på Møen : cMen jotten dog,» hvor det ellers hedder: «Men Jos...
