Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hans Nielsen Croriborg. I hans første enibedsår forårsagede beboernes uvilje mod skolevæsenets organisation og skolens reparation ham adskillige bryderier, da bønderne vedtog ikke at ville pløje eller kjøre for ham, beskyldte ham for partiskhed og for at undervise enkelte børn mindre godt end andre, ja, kom undertiden i hele flokke hen' til skolen for at...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Når man spiser hense- eller andevingen, bliver man let (o: flink), men spiser man låret, bliver man tung (o: doven). J. A. Jensen, Balle.
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
For bordenden i en gård i Vilslev står følgende indskrift: Når madmoer taller pas vel på, søg strax din mad og spise, det færdig skal på bordet stå, glem ey først Gud at prise. Når du est mæt, tak Gud igjen, din gjerning så forrette med flid og troskab hør min ven, Gud vel behager dette. H. H. S. 1803. M. H. I).
En degn, der hed Flykke, fik lavet et skolebord, men det varede grumme længe, inden snedkeren fik det færdigt. Da det kom, og bønderne var forsamlede ved oldermanden, vilde degnen gjøre sig lidt vigtig, og sagde så: Den gode mand, Lars Bakke, ham burde vi ære og takke, han gjorde et bord med flid, endskjøndt det vared' grumme lang tid". Dertil svarede...
Der blev stjålet et stykke lærred fra en kone i en by osten for Nørre- Vissing. Så henvender hun sig til præsten for at få det vist igjen, og i samtalens løb siger hun, at hun troede nok, hun vidste, hvem der havde forøvet tyveriet. Præsten mener jo, det kunde vel nok lade sig gjøre at skaffe lærredet igjen, og får konen til at nævne navnet på den, hun...
Vor byhyrde var et godt sølle skind. Han begyndte at tude i hans lud fra den nordre ende af byen, hvor han boede, og sønden ud og blev ved at drive med kræet, og dem, der fik ikke deres ud til ham i tide, de skulde selv drive ud med det til samlingspladsen, hvis de da ikke nåede ham undervejs. Forst blæste han i hans luj, og så sang han bag efter: Svend...
I Dravitskov var i gamle Dage en Røverkule. En Mand, hans Kone og deres tolv Sønner boede i den Kule, og de levede af at overfalde de rige Handelsmænd, som kom med Vejen fra Ribe til Husum, for Vejen gik den Gang gjennem Skoven. Manden røg altid af en Pibe med Sølvbeslag på, og derfor kaldte man ham Pibemanden, hans rigtige Navn kunde nemlig ingen få at...
Giv Agt på dette Brev. Den, som arbejder om Søndagen, han er forbandet, som han selv siger ved sin Engel Michel: Da forbyder jeg eder, at I ikke arbejder om Søndagen hverken på eders Grund eller på anden Arbejde, men flittig at gå til Kirke. I skulle ikke smykke eders Ansigt, ikke kruse eders Hår og ikke bedrive Hof færdighed med eders høje Toppe, ti Gud...
Himmelbrev, som Gud selv har skreven med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke over Døren. Hvo, dette Brev vil gribe, for den flyer det, men hvo, som det vil udskrive, for den bøjer det sig. På en Mil nær Assens på Fyen hændte det sig, at en Mand ved Navn Just, som boede i Assens, mødte en ung Karl i brune Klæder med en stor Hue på Hovedet, men ingen...
Himmelbrevet, som Gud selv har skrevet med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke. På en Mil nær Assens hændte det sig, at en Mand ved Navn Just mødte en ung Karl med brune Klæder, men ingen Knapper i sin Kjole. Han gav Just et Brev, for at han skulde give Præsten det. Just sagde, at det -f + + + måtte have været et Spøgelse. Derfor kom den unge Mand til...
Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Åen lå en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Åen for en fyrretyve År siden. Men i gamle Dage kunde Folk gå på Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet på fire røde Støtter, og så var Lystigheden i fuld Gang...
Der var to brødre fra Linderum by, der var ved at slå græs i nærheden af Linderumsgård. Så gik den bageste den a n en så nær, at han hug holeen i vristen af ham. Nu sluste blode jo ud af såret lige med det samme, men ham, der havde hugget, Wian tager hans hole og hugger ned i jorden, og straks så lader det være med at bløde. Nu bliver høleen jo siddende...
En lille ni-års dreng kom til at tjene i en gård i Fragtrup. Nu skulde han jo passe fårene. Så eu dag det regnede og var ondt vejr, beder konen ham om, da han driver ud, at ban skal holde dem oppe, de må ikke ligge på marken. Som han nu går, kommer et rødbrunt stumphalet dyr, der lignede et rådyr og var af størrelse som et får, imod ham. Han var bange...
Der var en bitte pige, der gik til præsten som andre. Hun havde lært noget, der var skidt, og det fortalte hun de andre piger. De sagde det så til præsten, og han kaldte hende ind og hørte hende ud om det. Så satte hun to pregler i bjælken o. s. v. Ja, blev hun nu ved længere, så døde koen. »Det kan være det samme, lad den så dø.« »Ja, nu døer hun...
Dynes Iversen i Gjenner havde gården nr. 43 b, den gang 2 ottinger stor, og stolede på sin klogskab, styrke og sin gårds gjævhed. Derfor arbejdede han lidt eller intet og bespottede andres flid. Da han kom i forlegenhed, solgte han en stor del af sine jorder, men det hjalp kun lidt. Endelig havde en karl, som han herbergerede, stjålet en bog (det var en...
Der hørte en eng til Vorgård, og fru Ingeborgs mand havde tilstedet bønderne, at de skulde have den efter hans død, meu det vilde hun ikke gå ind på. De blev ved at forlange den, men hun sagde nej. Ja, så kom hun til Helvede. Hun svarede og sagde, at uår hun kom, hvor hendes mand var, så var det nok. Men kunde de skaffe at vide, hvordan han havde det,...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Ved troen bliver vi salig udi Herren. Copi af et brev, skreven af Gud selv med guldbogstaver, og formedelst den hellige engel st. Michael her til os på jorden sendt og at være til i den kirke til st. Gemerieu eller Grodorria. Hvo, dette brev angribe vil, fra den flyer det, men hvo, det vil afskrive, for den lukker det sig op. En mil fra Assens hændte det...
