Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tråldko>\nsowtor: løvetand; åmt æ en gowo fæ,d øwe marken: tæt græsdække ved vinterens begyndelse (i Hovlbjærg herred: fem); flad: fedt sted i en eng, godt med græs; kan dalke ef, dæwd mand: står sig godt: han hær en slem bw mowd: er skjændsk, slem til at skjælde ad; han hamø; åbesto: tager sig meget for; de sætter bøller: når en frakke ikke sidder...
Kanel c : næppe; o mi trennd sii : {om lejet i sengen) på min side; siitares: tørres langsomt; go i siibælld: i langdrag; å buddi: danne lerkar til med en flad sten, inden det brændes; å flægger sæ end mæ jæn: indsmigre sig, gjøre sig lækker; stowwlenger å tremlenger: forskjellige slags potter; spændsk: storagtig. Fjends herred.
Kawesel: lille værelse eller rum både i ind- og udhus: en flåsi: flad strækning, særlig om eng eller fugtig jord. Bedsted, Hvidbjærg v. å.
Den gang jeg gik i skole, henlå Kragelund kirkegård i den største uorden. Der var næsten ingen indhegnede gravsteder, men nogle gamle græsbevoksede jordforhøjninger. Enkelte steder var der et tæt buskads, og det var gamle familiebegravelser, som dog aldrig blev holdt i orden. Lige øst for kirken fandtes en sådan, og de,r havde familien Stabel til Klode...
Pjalteriborq lå på hjørnet af Åbenrå og Rosenborggade i Kjøhenhavn. Her søgte alle vagabonder til om husly, og vægterne i Åbenrå havde billetter. Ingen blev indladt for at få losi, uden at det betaltes til ham. Der var forskjellige afdelinger, eftersom den hussøgende var rig eller fattig. Et leje på den bare trappe kostede 2 skill., på pinden 4skill., og...
Kartegilder var altid om aftningen. Vi var jo mange piger her i byen, og så samledes vi så ét sted og så et andet og hjalp hinanden med at karte ulden, det var mere morsomt end at sidde ene over det. Først blev vi opvartede med vafler Og gode råd og mjød. Siden hen ved midnat fik vi suppe og steg eller og sødsuppe og klipfisk. Så kartede vi igjen til kl....
Hver gang der bages, laver man også en klesterkage til børnene. Den er hård og flad, og der er lavet riller i deu øverste flade både på kryds og tværs. Den bliver så halveret på langs og der smøres smør på de indre sider. Lorents Peteisen. Gram.
Mekkemuskage er en flad kage, der af gårdmanden gaves hostmanden ved hostgildet. Lærer Mortensen, Brandstrup.
En præst i Ryde var altid så gnaven ved hans karle, og de var ham ikke dygtige nok. Så fik han en ny karl til november, og da ban havde bort, det var en dygtig karl, der havde tjent som avlskarl før, var han glad ved at få ham. Præsten forfattede så før november en bog, hvori karlens pligter og rettigheder var opskrevne, og bad ham læse den. Karlen...
Hansen på Mosegård og hans elev kom en dag ind til Jakob Mikkelsen i Beder. Så vilde han opvarte dem med en bitter, men da han nu hældte den op, viste den sig at være fuld af fluer. Så råber han: A troede, det var perikum, a sier, de æ flower; Kjæsten Mari, kom mæ et støk jakonnet. Stationsforstanderen, Mårslet.
Dem. der pløjede, de måtte ikke komme uden en tomme i jorden, og sa skulde det ligge så fladt, så fladt, og der matte ingen knolde være. Når træharven sa kom og hjuntede der ovenpå, kunde det blive en kjøn velstand. Der var store vandplasker hist og her. Gjæssene gik og samlede al den havre op, der var sået, for den blev ikke dækket. Forste gang a gik og...
Bærtel Bundgård fra Skjoldborg i Ty boede i nærheden af landevejen. Han havde slået en pæl i jorden ude på vejen lige i hjulsporet og slået en hestesko sådan på den, at den lå fladt ned på jorden. Når folk nu kom ad vejen, bukkede de sig og vilde tage den, men Bærtel sad inden for og grinte, for de lod den nok sidde. Han havde kjøbt en kirke i Ty. men...
For nogle år siden flyttede de helt fra oe Toft, for havet overskyllede det, og de flyttede længere til nord med havsiden. Det var en by med flere beboere. På Harbo-Rønne er der så højt, at de kan hytte dem, men på Tybo-Rønne er der ene fladt land, og de kan ikke komme derfra, når vandet kommer. Josef Nielsen, Hygum.
Der skal have været en retten stor gård ud for æ Bakke. De havde så meget køer, te det var grov. Nu er det et fladt sted, hvor der står vand over alle tider. Josef Nielsen, Hygum.
I ældre tid brugte kræmmerne kramkister med hylder i, som de gik med på ryggen, og så lå deres varer på disse hylder. De gik med kjæppe med tykke knorter pa. Så var der en stor stærk tamp, de kaldte Kræmmer-Klavs. han havde været oppe i Ribe efter kram og var nu pa rejsen her op i Jylland. Da bliver han Jens Langkniv vaer et stykke for han kom til ham....
Imellem Tånum og Over-Hornbæk går en vejr de kalder Himmelbo-vejen. Den går fra den gamle Randers-landevej ved Flad bro, og så går den forbi en bitte høj vesten for Over-Hornbæk. I den høj har der været bjærgfolk, men nu er den gravet ud. Ad den vej kom Himmelboerne, der drog sonderpå og handlede. Mads Filtenborg.
Konen i Stampemøllen hun fandt en stor flad sten oppe på marken, og så sagde hun: Når vi fåi nu den sten dannet i lave, så skal a love for, a skal nok tæjj æ brammer af æ Lille-møllekone hendes skjøt. De havde jo ingen kværnsten i den mølle, og det var hun misundelig over, te de havde en i Dille-mølle. Letbæk mølle.
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
Til bojeler i Vesteregyien fik man forhen æggeost. Nymalket mælk og æg blev pisket sammen og så lagt op i et større antal skåler. Når massen var stivnet, vendtes skålerne om på et større fladt fad, og dette bødes da om til gjæsterne, når tiden kom. Lærer Olesen, N.-Bork.
Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet...
