Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
Når en hose er våd og skal flå es af eller krænges, kaldes, det i Easium: å bræt en á: ban stod å affent: bødlede og sled; howwsomgesnovvwsen: modig, vel meget oppe i vandet.
Jeg havde en gang lovet degnen i Torsted at synge for ham til begravelse, da han var taget ned i hans eng. Jeg kommer til kirken, men folk sagde, at præsten var endnu ikke kommen. Han har vel glemt det. Jeg gik så ned til præstegården. Da sad han ude i loen og var ved at kaste byg og havde flået bukserne dygtig op. God dag, sagde jeg, der er...
I Højgård i Give boede en gammel hestepranger, der hed Mikkel Filskov. Det var"en forfærdelig karl. En mand fra Ullerup havde været i Vejle efter tømmer, og så løb læsset ned på bæsterne ned ad Lerbæk banke, og de tog selv og løb imod rækværket ved broen nede ved møllen, og manden fik hans hoved flået, så det måtte syes sammen af doktoren. Så træffer...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
Pastor Ussing havde en hest, der dode. Da de skulde E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. V. 8 have den affilet, vilde karlene ikke tage sig det arbejde på. gik præsten ud og gav den selv en 2, 3 snit på huden, og vilde karlene godt tage fat, og hesten blev flået. Frands Mikkelsen, Mejlby.
Den forhenværende præstegård her var i en årrække bortfæstet. Præsten boede i Ribe, og den var en fæstegård indtil for en 30 år siden. Fæsteren havde en gang taget sig på selv at flå et dødt kreatur af. Så kom rakkeren og hug hans kniv ind i døringen. Derover blev manden så forbitret, at han snappede hans bøsse og vilde skyde ham nogle hagl i benene, men...
Én, de kaldte Henrik Rakker og boede i Ovtrup vesten Varde, havde også sit distrikt her om ad. Når et kreatur var selvdød, skulde der straks en dreng afsted efter ham. De skulde føde ham, imens de havde ham, og hvis det var en kalv, han flåede, havde han lov til at tage skindet med sig, og var det en hest, kostede det lige så meget at flå den, som...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Da a var 11 år, kom a til at tjene i Varhede i Avlum. Så kom en rakker derind, og min husbond siger til ham: Kan du fange mig en fisk nede i åen, så skal a give dig og dine tre børn et måltid mad. Ja, nu vil a provo det, siger lian. Han fik fat i en frø, og den flåede han, så skindet ding lede på henene af den, og så på krogen med den og ned til...
Der var en karl under Lundenæs gods, der hed Lars Lodal. Herremanden vilde have ham til soldat, og det var han ræd for. Da han nu mærker, det skal være alvor, så stikke: han af fra Skjærn og op ad Faster til. Men så havde ladefogden mærket det, og ham og en anden karl de sad til hest og satte efter ham, og så nåer de ham ved en høj oppe ved Kjelstrup i...
Der var en stodderkonge i Ølgod, de kaldte Knud Kjællingbjærg. En gammel mand, Mads Nielsen fra Krog i Grene, gik omkring og tiggede til brandsted (hans hus var brændt), og han havde kun en lille plet ejendom til det. Huset kaldte Knud Kjællingbjærg Ransdam, der når det læses bagfra bliver til Mads nar. Men så blev han taget af Knud, og derfor digtede...
I den tid der var ulve her, havde en velhavende mand i Snævre i Bjæryby en hingst, og så kommer karlen ind en nat ved vintertid og siger: Det bliver vist galt i nat, ulvene er på færde. Ja, lad os se tiden an, siger manden. Lidt efter kommer karlen ind igjen og siger: De kredser rundt i store flokke og kommer nærmere og nærmere. Så må vi...
En mand i Vesterterp ved Løgumkloster havde hørt tale om, hvor sejlivet en ræv var. For at erfare, om det var sandt, flåede han en anskudt ræv og lod den lobe. Dagen efter traf nogle torvegravere den i Kløring mose, hvor den i den stærke middagshede gik og klagede sig jammerlig. De dræbte den, og misgjerningsmanden var siden ilde set og fik derfor et...
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
Det var i den tid. de skulde til at være ærlige, dem, der tog heste af, da var der en hest, der gik i dynd i en mose her ved byen, og så skulde byfolkene jo til at tage huden af, og hver kom med sin tællekniv. Nu stod de og snakkede vel meget om, at nu skulde det stykke kjød til det bryllup, og nu det stykke til det bryllup. Det blev manden, der ejede...
Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at...
70l._ Mads Klundt opholdt sig i Skive tilsidst. Hans kone hecr Grydst-Ann og var en bondepige, der havde givet sig i med ham. Han kaldtes også Pludder-Mads. Hans kone lå syg i Døstrup, og så kom han her over og tiggede til hende. Han sagde: Mi kowen, mi kowen, hun ligger i Dostrup og er syg, syg, syg. Om sin moder sagde han: Mi mower, mi mower, de er...
