Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
127 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: fjord
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
da.etk.JAT_05_0_00080
Hav a tjente ved min faster i Vestervelling, skulde hun give mig det linned, a sled. A fik det også, men det var lavet af skageblår, og a kunde ikke gå i det. Når a kom ud i marken, trak a skjorten af, lagde den sammen på en sten og bankede den dygtig med tøjrkollen for at pindene skulde blive noget mindre. Min faster kunde ikke forstå, hvorfor mine...
da.etk.JAT_03_0_00276
Min moder fortalte om, at fattigfolk tog til herregårdene og fik knov at bage i brod. En kunde mærke, hvor de bagede det, der var sådan lugt af det. I gårdene bagte de havre i rugen: de blandede 2 skpr. rug og 6 skpr. havre sammen. Sådan brugte de også i Hjulskov i Jerslev, og det var endda riigjord, men rugen slog sådan fejl, at de havde bedre tid på...
For Sainsø's vedkommende kan bemærkes, at kogjodning også bruges som brændsel der. Der er ikke meget skov eller mose, og brændsel er følgelig knap. I sommertiden kan man jævnlig se husmandskoner samle kokasser og bære dem hjem i deres forklæde eller i sække. Mens jeg opholdt mig i Besser og Alstrup, så jeg jævnlig kvinderne fra Besser ude i Besser made...
da.etk.JAT_03_0_00077
En gammel sømand fra Strandhuse fortalte mig. mens jeg var hjemme i Narre -Bjært, at der i hans barndom Var skov fra N.-Bjært til skovmøllen i Kolding, og man kunde gå bele den strækning fra gren til gren i træerne. Der var sa tæt med skov langs med brodderne af Kolding fjord både mod syd og nord, at der næsten ikke var ea bar plet at finde. Graver Chr....
da.etk.JAT_01_0_00189
Der var en gammel præst i et sogn ved Mariager fjord, der gjærne spurgte degnen, når han kom til kirke: “Er der nogen i dag?” Han svarede: “Ja, der er en halv snes stykker”. — “De har sku ingen konduite, for der var ikke en halv snes stykker fra begyndelsen af”. Snedsted.
da.etk.JAH_06_0_00708
Før min gård blev flyttet herop, lå den lidt sønden for. nede i det lave norden for Sortholm. A har mangen gang som ungt menneske gået lige uden for vor dør og spændt skøjterne på og så løbet lige til Ringkjøbing. Det er vandet oster, der stemmer op, da det ikke har kunnet løbe ud, idet fjord vandet møder det. Fjorden har gået op til en fjerdingvej nær...
da.etk.JAH_05_0_00781
En gang var nogle folk komne ud på en isflage i Ringkjøbing fjord, og den drev til havs med dem. De kom ud gjennem gabet ved aftenstid, og folk hørte dem synge salmen: “Hvo véd, hvor nær mig er min ende”. Det var vist nagle ålestikkere fra Stavning. Hans Nielsen, Adum.
En fra Vejlby på Harboøre druknede selve stafensaften. Han var ude at tage noget af det vrag fra de engelske skibe — for meget kræver jo mere. Det vrag var drevet ind gjennem Torsminde, og han druknede inde i Nissum fjord, kom så ud af gabet og ind igjen ad Aggerkanal og blev til sidt skyllet op her nede ved Tyland i Limfjorden. Han var den sidste af...
da.etk.JAH_05_0_00757
Som bekjendt har mange af klitbakkerne navne. Disse navne stammer som oftest fra gammel tid, en del af navnenes oprindelse kjender man, og jeg skal her meddele noget af det, jeg mindes derom. En bakke har navnet Russerbakken. Dette er dog ikke så ældgammelt, da det kommer af, at et russisk orlogsskib en gang strandede der og hele besætningen, 900 mand,...
da.etk.JAH_05_0_00750
Når fiskerne i Risgård Bredning er ude på fjorden at trække våd, træffer det ikke sjælden, at det ene fiskerlav er så nær ved det andet, at de kan råbe sammen. Hver gang et våd trækkes op, er naboerne jo nysgjerrige efter at vide, hvor meget der blev fanget, og så råber de og spørger, hvor mange de fik. Når der da svares: Vi har “ham med den gule...
da.etk.JAH_05_0_00107
En biskolelærer i Vesteregnen havde det sådan som så mange, at han fik kosten på omgang i gårdene, lige som også skolen holdtes skiftevis i folks dagligstuer. Så var der et sted, som var berygtet for at være noget svinagtigt både i den ene og den anden henseende, der kommer han så også til. Om middagen skal de have kartofler til deres onden, og læreren...
Harboøre hørte i sin tid under Byssensten. Så var der en birkedommer der oppe, a véd ikke, hvor han boede, men han gik på jagt og skød en svane på Ferring fjord, som også kaldtes Lillefjorden. Men isen kunde ikke bære, og svanen blev på fjorden. Så frøs det så hårdt om natten, at min fader og hans broder bjærgede svanen om morgenen efter, knap efter at...
da.etk.JAH_02_0_00159
Efter at jeg har afhørt Karlene her på Skolen, er Resultatet blevet folgende med Hensyn til Blusbrændingen i Jylland: Fra Holstebro og helt ind ad Skive til samt i Søndresalling brændes der Pintseblus. Omkring Lemvig og helt til Harboøre og ind til Ulfborg brændes ligeledes kun Pintseblus. Nordenfjords brændes St. Hansblus, ligeledes i Mors og...
da.etk.DSnr_06_0_00530
En Mand. der boede i Nærheden af Biltris, gik igjen efter hans Dod. og der menes, at han går efter en Misgjerning, han har begået. Han gik nede ved en Grusgrav, hvor Vejen går om ved, brat nede ved Holbæk Fjord, det er ved Vellerups Vig. Hver Gang, der kommer et Menneske gående fra en af Siderne, så kommer han og går lige et Par Skridt bag efter dem,...
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før — den Skik kan a huske...
Der er en Kone bleven henrettet på en Høj sønden for Tisled, det er vist den, der kaldes Gjeddehøj. Hun var slem til at stjæle og gik navnlig over og stjal på den anden Side af Mariager Fjord. Så boede der en Mand vest for Tisted, som sagde om hende, at hun var en Tyvekvind. Det vilde hun hævne sig over, og så besluttede hun at brænde Huset af over...
Der har ligget en stor Borg på Samsø, som hed Brattingsborg. Her boede en ung Røverhøvding, som var Anfører for en hel Del vilde og rå Karle, der hærgede rundt omkring på Jyllands og Fyens og Sjællands Kyster. En Dag, da de lå ved Jyllands Kyst, gik Høvdingen alene op i Landet og opdagede en Mils Vej fra Stranden en stor Borg, som han fik Lyst til at...
da.etk.DSnr_04_0_00730
I Varnæs i Sundeved var der i det 18de Århundrede en Præst, der hed Berthold Christian Ægidius. Han var Udgiver af den såkaldte flensborgske Salmebog. I hans Tid frøs det en Vinter så stærkt, at hele Åbenrå Fjord var tillagt. Det var også i den Tid, da Gårdene blev udflyttede, og så kjørte Folk over Fjorden til Åbenrå efter Tømmer. Men en Bonde var så...
da.etk.DSnr_04_0_00639
3