Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi havde en stodderkonge i Ølsted, der hed Buchardt, han var der al min barndomstid. Han gik med det ene ben og rendte med det andet, og når staklerne ikke lige lob på ham, løb han altid uden om dem, så han greb dem ikke. Til jul fik han gjærne i vor gård et stort rugbrød, et stort sigtebrød, to lys, et halvt fjerdingkar gryn, et godt stykke flæsk og...
da.etk.JAT_05_0_00292
I Torup boede en duv mand, Ole Holm, i en nu under Vadstrup indlagt gård. Han havde en fast akkord med mesteren for alle Samsøs smårapserier, Snor-Søren. Han skulde give ham to fjerdingkar byg årlig, for at han skulde lade være med at stjæle fra ham. En gang var Ole Holms folk ude at opgrave benene af en afdød hest, men da de var gåede bort fra benene,...
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
Her har de holdt pintsegilde, og der uddeltes ved den af brug ved krigen 184S-50. B. H. Schak. Lavst Jensen, Udtoft. kogte æg. Erik Peder Jensen, Ure kjær. lejlighed pintsekjærester. Det er altså det samme, som anien steds kaldes gadelam. Madmoderen gav pigen en god meldmad med til gildet med det fedeste rullepølse på, og den melámad skulde hun have at...
Vi havde gadelamsgilde om pintsen. Hver pige skulde give en halv fjerdingkar malt til det, og så trækkede pigerne lod om, hvem af dem der skulde brygge Øllet. De to, loddet traf på, skulde så brygge i den gård, hvor gildet skulde stå. Kilers blev de ikke beværtet med noget, for hver havde skårne meldmader med hjemme fra. Hver karl havde sit lam, og de...
Pigerne havde det strængt i de tider. A var kun seksten år og skulde både moge under øg og hoveder, røgte og malke og give kalvene. Den store pige skulde moge ud af svinehuset, og a skulde trille det ud. Vi skulde også læsse og sprede mog, og det var altid kvindfolkene, der skulde passe brændingen. Kuren Marie Jensdatter, Ravnkilde.
Kvinderne skulde også til hove. De skulde læsse og sprede mog, skyde torv ud, rejse og stakke dem. De skulde skage og rense kornet, læsse hø og binde op efter mejerne. Ane Bilde, Karlby.
Glemmer rivesvenden et neg på marken om høsten, Når han river efter, kaldes dette en horennge, og der siges da, at han går og horer. Høstfolkene hk forben hver et fjerdingkar børfro sået, hvor de arbejdede om høsten. Kartoflerne optages også af høstfolkene og deres børn. og de får hvor niende skjæppe. Samsø. Mikkel Sørensen.
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
En enkekone havde en kalv, der var bleven syg, og da hun også havde tro til, at en klog Sællænder kunde hegse, kaldte hun ham til sig, for at han skulde se på kalven og mulig kurere den. Ja, mo'r, siger han, jeg kan give jer et godt råd. ¦ Det var godt, men hvad fejler den? Den har sku tandpine, mo'r. Ja, det kunde hun da ikke begribe, at en...
Rakker-Morten kom til Vår for at feje skorstene, og så havde han al tid nogle krebs med sig, som han vilde forære generalen. Somme tider havde han også andre fisk, for den slags folk løb jo omkring med en medegaj. Så vilde han tigge en ret kartofler til familien, og generalen sagde da til mig, te a skulde give ham et fjerdingkar kartofler, men det blev...
Til pintsegildet gav hver karl en halv skjæppe malt, og en pige og en dreng gav et fjerdingkar. Så fik de jo et par tønder eller så samlet sammen, og det blev brygget. Så var der én udnævnt til at uddele pintsekjærester, og han havde en medhjælper. Fra pintsegildet levnedes altid en tønde øl eller mere. Det var jo godt, og så blev det til gammeltøl, der...
De unge gik omkring og tiggede malt til påskegildet, og på den måde kunde de tigge et par tønder malt. En gårdmand gav en halv skjæppe malt, og en husmand et fjerdingkar. Så blev mænd og koner budt med til gildet, fordi de havde givet malt til dem. Det varede et par dage, og da valgtes gadelammene. Det gjaldt jo om, at en villele karl kunde få en villele...
Ved den første legestue efter jul blev gadebassen udnævnt. Den gamle gadebasse og de gamle gadebassedrenge fik fat i ham, om han end havde forstukket sig, og loftede ham op over alle de andre, og fik sà en rød lue sat på ham, så enhver kunde se og vide, at han nu var gadebasse det næste år, for det var manden med den røde lue. Drengene blev ikke løftede...
En kone inde i Salling var ved at brygge. Hun tog et fjerdingkar malt, og derpå bryggede hun to tønder rår øl og to tønder godt øl og to tønder tyndt øl og en lålfuld og en kjålfuld og så en pispot fuld, så havde hun alting fyldt. Jens Begs enke, Sundstrup.
da.etk.JAH_03_0_00198
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres...
Ane Hanster i Filling havde en gris, der skulde fedes. Hun var til molle med et fjerdingkar korn, og så spurgte mollersvenden, hvad hun vilde have det til. Ja, det vilde hun have til hendes svin, som hun fedede pa. Siden kom hun derned igjen en dag, og så spurgte han hende om, hvordan det var gået med hendes svin, om det var blevet fedt. Ja, det blev...
De har her fra gammel tid haft bytyr og har endnu. Hver mand giver årlig 1 fjerdingkar byg for hver ko. Det er for den ene som for den anden. Tyren skifter plads hvert ar. Nar a nu har den i ar, far a af enhver ko, mændene i byen har i klove, et fjerdingkar byg. Det skal betales hver hellig-tre-kongers dag, og da holdes der tyregilde. Hver mand moder med...
Byhyrden fik foruden hans korn af mændene tre æg for hvert ålam, han kom hjem med, og to æg for et vædderlam. Dernæst fik han et halvt pund tov af hver fire får om efteråret, når de klippede, og så julerente, der hvert sted bestod af en julebaj, et lår og en pølse, en flaske (o: en kovse) godt øl og et fjerdingkar malt. Kornet var to skp. rug af hver...
Der var sådan en pæn Karl ovre i Boest, han havde tjent Kongen og var ikke så lidt bovn. Så skulde han en Aften til Legestue, og der var han stor på det og var da ret en farlig Karl. Så er der en gammel Kone, der står og ser på ham, og hun siger: »Da kan det nok være, Per Thomsen er oppe i Aften.« »Det skal han nok få bedre for,« siger en Mand, der...
