Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel mand satte korn i laden for os. Mens han satte de første neg, måtte ingen tale til ham. I hvert af de tre hjørner satte han to neg, men i det fjerde ingen. Så sagde han ved sig selv, idet han satte dem: »Her har I nu jeres, lad mig så beholde mine. I navn G. F. . . Ovstrup.
Atslåøjneud. Det skulde gå for sig om natten. Smeden skulde være splitternøgen og smedde sømmet baglænds. Den fjerde torsdag nat kunde han slå øjet ud ved at drive sømmet ind i en stolpe. Men hvis smeden døde, inden han fik handlingen udført, skulde han høre Fanden til. Ant. N.
Jens Kusk var også en stor heksemester. En mand i Linclehallc var en stor skjelm og kunde også nogle små gavtyvestreger. En gang havde han set sit snit til at forgjore Jens Kuskes bøsse, så den ikke kunde skyde. Jens Kusk opdagede, hvem der havde gjort det; men så forgjorde han den anden sådan, at han ikke kunde lade hans vand. Han måtte så hen og bede...
Sorte- Severin på Rosenhind i Æby kunde fri karlene fra at komme i tjenesten, når de gav ham en ti daler for det. Ja, han kunde også lade sig nøje med tre mark, når han kunde ikke få mere. Han gik med dem om natten kl. 12 før sessionsdagen op på kirkegården, og der skulde de tiende tage tre nap jord af de tre hjørner af den sidst kastede grav, men den...
Der fortælles om Jakob Seefeld til Visborggård (rigsråd under Kristian den Fjerde), at han gjorde en kontrakt med Fanden om at han skulde have gården opbygget til en bestemt tid, og hvis ikke, skulde han tilhøre ham. Hau byggede den færdig på eu port nær, hvorfor så Fanden i følge kontrakten hentede ham. Han har i en sort hunds skikkelse ligget på en...
I Karlby var ungdommen omkring ved 1810 så hengiven til kortspil om penge; min moder har fortalt det, og det er en sand begivenhed. Det gik så vidt, at ingen mand vilde låne dem hus. De fandt da på at sidde oppe i våbenhuset om natten. Nu havde de spillet der nogle aftener, og de kommer igjen; men da de havde siddet der til hen på aftenen, kom der...
I gamle dage var der én, der havde hængt sig i Bold skor. Knægtene de gik jo og var hjorder der omkring ligesom andre steder, og så skulde de til at at prøve på også at hænge dem. Den, der var oppe at hænge, den skulde de andre da hjælpe ned. Men de gjorde den aftale med ham, at han skulde ikke ned, inden han havde ladt sit vand. Så havde der været tre...
Den kloge præst i Snoldelev havde en gammel kusk, der somme tider holdt og bedede i Damhuskroen, hvor omkring dem fra Brøndbyvester havde et vejstykke at holde i stand. Han fortalte her, at en gang de havde været ude på en røverrejse (rimeligvis efter noget hekseri) blev hestene lige med ét stædige, stejlede og vilde ingen steder. Så siger præsten til...
Et fjerde brudstykke af en kunstbog. 1. For tandpine. Jeg forbyder din tandpine og det i navn G. F.s i jord, i navn G. S.s i jord, i navn G. d. H.
I Vesterskov i Rønninge sogn skal for nogle år tilbage en præst have manet et spøgelse ned under et træ i skoven. Træet findes endnu, og efter sigende flyder der al tid en væske ud af det. Når vedkommende præst skulde ud at kjøre, tog han al tid det ene hjul af vognen, da spøgelset så skulde komme til at tjene som fjerde hjul. sicurd nygård.
Præsten i Tirstrup manede ham, der gik igjen ved Høgholm .... det fjerde hjul. jens tovbro, lyngby.
da.etk.DS_05_0_01968
De forrige vægtere i Mariager turde ikke råbe ét om natten, fordi alt spøgeri går mellem tolv og ét. I byens rådstueprotokol fra 1876 er der ved en forsamling den fjerde Juli tilført følgende: "Den fordærvelige skik, som i mands minde har haft sted her i byen, at vægteren af overtro ej tør råbe ét, måtte ved samme lejlighed betydes ham at være...
Sidste efterår skete det en aften, da herren på Overgård var ude og blev ventet hjem, at tjeneren syntes at høre, han kom, og gik så op for at tage mod ham, men der var ingen. Så gik han ned og lagde sig igjen, og da syntes han lidt efter at herren kom og gik op, men der var endnu heller ikke nogen. Det samme skete tredje gang, men da kom det ned til ham...
Gjengangeren i Bording, der havde flyttet markskjel, kommer tre gange til den gamle kone, der havde været skindød, og beder hende gå til hans slægtninge. Men alle gange bliver hun afvist med hån. Fjerde nat kommer han sort og fæl og fortæller, at hans dom var bleven afsagt, så han nu skulde høre til de fordømte, og siden plagede han sine forhærdede...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
Hr. Lavrs i Voldum kjørte en aften fra Randers. Så sagde han til kusken, at han skulde kjøre til Ødum. Der var kirken oplyst, og præsten gik derind. Hans gjerning der bestod i at døbe børn, der var døde uden dåb. Da han endelig kom ud til Y°gnen, sad en af dem, der vilde agere stedfortræder for ham, allerede i vognen, men han satte sig op og befol kusken...
Præsten Michael Abo i Kragelund havde været ude at holde eksamen i Bedehøj (Christianshøj) skole. Da han om aftenen kjørte hjem, kom han om ved den berygtede sandflugt, hvor gjengangeri og spøgeri huserer. Der var få i Kragelund, som turde vove sig der forbi ved nattetid; men hr. Michael var ikke bange af sig, og den aften måtte han nok udstå en dyst med...
Nedmaning af fruen på Sneumgàrd. Bud til Allerup præst. Han turde ikke, ej heller omegnens præster. Fik endelig én nord for Varde, der tog sin søn med, som nylig var hjemkommen fra den sorte skole. Han fik gårdens snedker til at danne tre tynde brædder, som blev lagt på bordet, sådan at omtrent det halve nåede uden for. Dernæst tændte han fire lys, de...
I Torning mølledam, udenfor hvor slottet har stået, har til for kort tid siden stået en pæl, hvorunder der ligger nedmanet en herredsfoged, der gik igjen. Da beboerne i møllen ikke kunde være i fred for spøgelset, sendte de bud til en præst i Ris, der skulde være en særdeles klog mand. Men denne havde allerede om aftenen beordret sin kusk til at kjøre...
Der er en bitte høj norden for Graverses Remme, og der så a en aften i pænt månelyst vejr tre mænd i blå side klæder, der gik ned til deres knogler, og bag efter kom den fjerde, han havde hår, der sad i en hvidgrå purl om hans hoved. Han var gammel, og de andre var unge, men han kunde pænt følge dem. De kom over nogle sandbrinker ved højen og skred lige...
