Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer, og når han ikke fik svar, sagde han altid: Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: Kjender I en munk? Nej, intet...
Når de kjorte moddingskraben ud, så pyntede de det læs med grønne juleris og bogeris, og hvad de kunde få, og så sad de alle oppe på læsset og kjorte gjennem hele byen og sang. Bagefter holdtes møggilde. Den skik har også været brugt her. Folk skiftedes til at hjælpe hverandre med at kjøre gjodsken ud. Der var gjærne en 6, 7 vogne samlede. Jeg har også...
Allerøsterst i Ølgod sogn ude i nogle kjærenge der knn man endnu se de stedor, hvor drengene forhen har holdt deres pinteelag. Der er en rummelig firkantet plads med grtfnne bænke udenom, hvor de har kunnet sidde på, og noget afsides derfra er et lille rundt hul, hvor svinepiskeren har siddet. Sådan kaldtes den dreng, der var kommen senest ud med sine...
Stander: lille firkantet bord til afsætte en lysestage på, som var fastgjort deri. Den kunde skydes op og ned, når der skulde lyse højere eller lavere, og den kunde også let flyttes omkring i stuen. Lintrup. På Rømø brugtes en messingopstander; fissimand: lille lampe med væge og uden glas. Thade Petersen.
Indtil for henved en snes år siden avlede folk endnu meget hør og lavede selv deres herred og stribtow (b: halvuldne kjoletøjer for kvindedragter), men fik det vævet hos en væver. Min fader var skagemand og havde en skagemaskine, og han tjente meget om vinteren ved at skage folks hør. Han fik tre mark om dagen og kosten, og fire mark, når han tog hørren...
I Soderup (Merløse herred) kirkes ydermur er indsat en firkantet sandsten med følgende indskrift: mendiske betenck altid at bede gud om then hellig ån, syndernes forladelse en god tolmodighed oc en salig auf ganng vid Jesum Christum vor herre! CLAUS BOETII PASTOR HUI LOCI OBIIT ANNO MDLXX. Ved afdøde provst P. W. Beckers omhu er denne indskrift bleven...
Når der i Nordby pa Samso gravedes bronde, indtil i ard 1880, mødte de unge karle fra hele byen til dette arbejde, og der gravedes da et stort firkantet hul, ca. ti alen i kvadrat, og i reglen til en dybde af ca. tyve alen. Ojonnem sandlagene måtte der spærres med tommer, og siden sattes bronden op med rullesten, rund som sædvanlig. Ved sådan en...
En gang havde mig og en anden mand af byen, Toger i Bostrup, været til Vorbasse marked, og vi kom silde hjem. Næste dag skulde vi til hove ved Nørholm, og så skulde vi slå sivvi. Vi slog så mange, at vi kunde lige ligge og sove i, og sa spiste vi vor mad og sov den hele dag. Ladefogden skulde komme og se, om vi bestilte noget, men han kom ikke. Da det...
Her har vi endnu en markmand. Han skal sørge for, at hver mands kreaturer bliver i den rette mark, og kommer de deraf og ind på fremmed grund, skal han bringe det tilbage igjen. Sker det tre gange efter hinanden, tager ban dyret eller dyrene hjem til byen og bringer det ind i æ hælle, som er en firkantet lille indhegning ved siden af skolen, omgiven med...
For mange år siden havde vi her en gadepind. Det var en lille firkantet én, der sendtes fra nabo til nabo, og når man fik den, skulde man til gade eller til grande, hvor byens anliggender blev forbandlede. Det hed: Vi skal til gade. Modestedet var her i kroen, men i andre byer skiftede det fra den ene mand til den anden. Gadepinden bruges endnu i...
Når vi har optursken, far vi altid mushøtte. Sådan kaldes et lille gilde, som gjores ved den lejlighed. Vi far altid Bættekage med sirup pa til kaffe ved mushøjtid. Den sidste. der får optorsken, får fluesmækken. Den, der går med den, skal ind i loen med den til den, der tærsker, og den skal altså ind enten ad duren eller også et kul, og personen, der...
Skolens nuværende have er de gamle plantebedo, hvor hver mand havde et lille firkantet stykke at så planter i, og det var indstængret med pæle. Når planterne var rykket op, la stykket til fællig. Det lå sa til næste forår, og svinene tumlede og rodede i det, for de gik jo på gaden. Søren Sørensen Mosegård (Greve Søren), Nordby.
Hver mand i byen havde sit mærke bos oldermanden, det var et firkantet træstykke med hul i midten og med mandens navn på. Heraf kommer vel talemåden: Det binder vi et træmærke ved. 3 og 4. Knud Kornmáler, Nordby.
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: Ja, i år er rugen ikke godt til brød". Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
Min moder havde været henne at kjøbe et stykke brød og havde sine to børn med sig. Det var omtrent en hel kage, og hun lagde det ind i stuen pa bordet og låsede døren. Det var lige i middagslaget, og så vilde hun gå nør ned fra huset med børnene at hente noget mælk, idet hun sagde til dem: Nu skal I snart få noget at spise. Da de gik hjem, løb børnene...
Her kjørte de forhen meget til Randers med røgede ål. De kjøbte dem saltede af fiskerne og røgede dem selv i et bitte firkantet hus, der lå lidt uden for gården, hvor man endnu somme steder kan se dem. Der var gjærne to gårdmænd i lav om et sådant røghus. For resten var somme skyldt for ikke at være meget redelige med vejningen. De tog dem af saltkarret...
Husmændene kommer sammen en gang årlig til stokkegilde (den lille stok).:. Der gjøres aftale om, hvor meget en mand skal betale i mulkt, hver gang en ko eller et får slipper løs og kommer på fremmed jord. De har en firkantet stok, omtrent 3 alen lang og et par tommer tyk på hver led. Derpå har hver mand en rubrik med hans navn, og hver søndag gjøres...
Strudder er firkantede småkager, takkede i kanten og lavede med et sporejærn. Så var der til stads lavet nogle streger hen ad dem. Der var rugstrudder, lavede af rugmel. Jacob Lykkesgård, Tørring.
Lysepræsten (lywwspræjsten) var en firkantet plade, omtrent en halv alen på hver måde, og med en opstående kant på hver side. Der var altså plads på den, så man derpå kunde sætte lysekloven, lysesagsen, garnnøgler o. s. v. Den stod på én fod, som forneden havde tre grene, og hele redskabet var lidt højere end et bord. Man flyttede den da omkring i stuen...
