Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Morten Miller var arbejdsmand og havde fået sit ben knust ved at tage sten op. Så blev han alvorlig syg og fik tyfus. Distriktslægen i Horsens blev da hentet. Da han kom, havde Morten stærk feber. Hvad har han fået at spise? siger doktoren. Konen, der var en Samsinger, svarede: Han har såmænd ikke fået andet end en varm pandekage, hr. leger, og det...
da.etk.JAT_05_0_00156
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
Når en ko har kjælvet, får den brød og salt eller brød og brændevin, det skal være godt for feber og anden sygdom, der folger med kjælvningen. A. E. Jakobsen.
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Min Moder havde en Morbroder, der boede i Vejrup Hus på Hårslev Mark, det ligger tæt ved Vejrup Bro. Han havde en Søn, som havde stærk Feber og ikke kunde komme af med den. Så havde de spurgt, at Præsten var god til at kurere Folk, og Faderen går så hen til ham og træffer Præstens Søn, som var Kapellan der ved ham. Han fortæller jo op om, at han havde...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster. Den lille Ane fortalte: Skovfogdens havde det nær gået rent galt for: deres gode Klæder hang og faldt i Stykker, ny Sengedyner revnede og Fjerene spildtes, ja, de var lige ved at gå i Armod ved det. Så snakkede de med den kloge Mand, ham der boede i et lille Hus på Taeske nede ved Skoven, han...
Jeg er både bleven målt og skåren for Skjæver. I den Tid skrev både Mænd og Koner for Feber på Vægge og i Skorstene. Jeg tjente på en Bondegård i Sædinge, og der blev jeg syg og fik Koldfeber. Så hentede de en klog Kone til mig, og hun sagde, at jeg havde Skjæver. Det var nogle hvide Orme i Maven, sagde hun, og så skulde jeg skjæres for dem. Der skulde...
Om Foråret, når Kjarrabberne (o: Frøerne) høres første Gang, siges for at blive fri for Feberen det År: Kjarrabber, Kjarrejler, det blomstrer, det dej ler, jeg horer vel dig, du ser ikke mig, i År skal du bære den Kåle (Kolde, Feberen) for mig. Marstal. Lærer Larsen.
Når man på Påskemorgen spiser Æbler på fastende Hjærte, får man ikke Feberen det År. F. Wennerwald, Maribo.
I min Ungdom led jeg en Gang så meget af Natild. Jeg var oppe ved Sjællændernes i Skovby at hjælpe dem at vaske. Lige med et blev jeg så syg og så svimmel, at det ikke var mig muligt at hjælpe dem færdig med Vaskningen, men jeg måtte gå hjem. Om Natten havde jeg sådan Feber, og næste Morgen havde jeg en hel Del vandklare Blærer på Benene, især det ene,...
Jeg var så dårlig af Nervefeber og søgte Doktor, men blev jo længere jo dårligere. Vi boede den Gang i et Hus der ved Sorø, hvor der sjælden kom nogen. Så kom der en Dag en Kone og vilde spørge Vej, og vi kjendte hende ikke. Da hun så mig, sagde hun: »Du har nok stærk Feber.« Jeg sagde ja. »Den kan du sagtens slippe,« sagde hun, »det er ikke mere, end at...
Jeg havde fået Koldfeber, og den rystede mig hveranden Dag. Det var, mens jeg var en Dreng på en 11 År. Hveranden Dag var jeg i Skole og hveranden Dag hjemme, når Feberen rystede mig. En Dag kom min Gudmoder ind hos os; og da Feberen var ved at begynde at ryste mig, så sagde hun: »Hvad fejler Drengen?« »Ja,« sagde min Moder, »han har Koldfeber.« Så gav...
Min Moder har fortalt, at den Karl, der myrdede Pigen nede i Vorret, han var Kjæreste med hende og vilde have haft hende, men måtte ikke for hans Moder, og hun fik ham overtalt til at slå hende ihjel. Det skete en Søndag Morgen, og så gik han i Kirke i Tem, og der lagde Kirkefolkene Mærke til, at der var Blodpletter på hans Klæder, for han gik endnu i de...
Der var en Karl nede i Vorret, der slog en Pige ihjel en Søndag Morgen med en Kølle, men det er gået for sig længe for min Tid. Han var gået ned at flytte Hestene, for han var Tjenestekarl, og så slog han Pigen ihjel med Tøjrkøllen. Stedet, hvor det skete, er en hel Mil her fra Kirken i sydvestlig Retning og et Stykke på den anden Side af Katrinedals...
En gammel Kone her i Byen, Mose-Else, hun fortalte, at der var en hellig Kilde i Tirsted, som Folk kunde blive helbredede ved. Det var til bestemte Tider, Nymåne eller Fuldmåne (jeg kan ikke huske hvilket), og man skulde vende sig imod Solens Opgang og bøje sig tre Gange i Øst, lige idet Solen stod op. De søgte særlig dertil for Feber. Samme gamle Kone...
På åben Mark lige østen for vort Krat vogser en lille Egebusk, og Vejen til Allerup fører lige forbi. Den Busk er i umindelige Tider bleven kaldt æ Spindekonsbusk, og der siges, at en gammel Kone sidder inde i Busken og spinder, men Spindehjulets Snurren høres kun ved Nattetid. Den, der hører den Snurren, får en Sygdom på Halsen. Sidste Vinter en...
Vor Nabo, en Gårdmand i Knudskirke, var Officer ved Bornholms Væbning og var tillige Officer hos de Underjordiske. Undertiden kunde han pludselig forsvinde. Når han gik og pløjede i Marken, kunde han binde Hestene ved Ploven og så være væk lige med ét. De stod da der, men han kom altid tilbage lige så pludselig, som han forsvandt. Min Bedstefader sad en...
En gang i min skoletid havde jeg den kålede (feberen), og så fik min mormoder det råd, at jeg skulde skrive på en seddel: En stork uden tunge, en due uden galde, en ulv uden lunge, hermed lader jeg min 57-års feber falde. Så snart som kolden nu begyndte, skulde min mormoder trække af sted med mig, hvilket hun også gjorde, til et rindende vand, dér skulde...
Mens jeg tjente på Løvenholm som avlskarl, var jeg meget plaget af koldfeber. Jeg blev plejet godt og kom op at ligge på selve gården, men det var lige nær. Så var der en gammel smed på gården, som de kaldte Mads Smed, hna kjendte mig godt, og ban sagde en dag til mig: »A skal give dig et råd, der kan hjælpe, hvis du bruger det nøjagtig og har tro til...
