Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Harpøth talte altid om den menneskelige forfængelighed. Hans kone var døv, og for at hun ikke skulde være forfængelig, skar han hendes krøller af. Hun spædede vinen, han drak, men han tog tit nøglen til fadeburet fra hende og gik ned og hentede mere. Han sagde en dag til mig: Vil du have et glas vin. Ja tak. Hvys, vær stille, at madammen...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
En mand kom ofte hjem fra Agerskov kro med revnet skind og klæder. Så siger konen en dag: Hvor kommer det da, at du altid kommer reven hjem fra kroen, hvad bestiller I der? Ja, først får vi nogle punse, og bagefter synger vi, og så slås vi. Så en aften, da han igjen vil gå til kroen, siger konen: Kunde du nu ikke gå hjem, når de begynder at...
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
Rugård ejedes en gang af en overkrigskommissær Ingerslev og siden af hans svigersøn kammerråd Skot. I dennes tid var der en kone i Hyllested, der hed Ane og var noget tunghor, hun kom en dag op i skolen til et mode, hvor kammerråden var til stede, og bad om at få et læs top i lunden. Han havde travlt og svarede straks: Nej, ikke denne gang. Hun...
Da der Var kvægpest her i sognet, havde de tilsidst ikke uden én ko på Hantmelmose, og den gik los i marken hele sommeren, og fattigfolk gik og malkede den, hvem der vilde. Kroppen af de dode dyr blev smidt i Ingstrup so. I min drengetid gik a og fiskede mange ben op. Det var lige i mundingen af Tjenbæk. hvor den lober ud i soen. De var vel sejlede...
Hr. Knud Storm sad ved gilderne i præstekjolen og spillede på hans violin, for det var han god til. Så kunde han sige: Hende, du dandsede med, hun dandsede godt, men du kom pinnede ikke rigtig i trit. Han gik og kom brændevin i ølkrusene, for det var hans lyst at få folk beskjænkede. Så er der en pige, der siger: Hvem mon det er, der går og kommer...
Kjeld Langkjær var en svær, kraftig bygget mand, meget grim af udseende og sine 3 alen høj, med en meget fremtrædende næse og et svært underbid. På hans egn var han en særlig fremtrædende mand, havde et stort landbrug, havde anlagt et hammer- og stampeværk samt farveri, som dreves ved vandkraft. Desuden havde han bygget Tornvig molle i Arnborg, Langkjær...
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
De havde bykonger her til at fange fattigfolk og føre dem ud af sognet. Vole.
da.etk.JAH_05_0_00520
Min fader rejste meget omkring, og så kom han nede i Silkeborg-egnen til at ligge ved et par gamle mollerfolk, mens han var på den kant. Så skulde han en gang, han atter kommer der, med dem omkring og se, hvordan de havde formeret deres gods, siden han sidst var hos dem. Så kommer de også op på loftet, og der står en hel mængde hvide ligkister. Han...
Enkelte fattigfolk bruger endnu stampetov og noget krammeri, de samler op under vævilder. Når det går i klumper i dynerne, tager de det ud og loffer det op igjen, og så er det lige så godt som ringe fyld. Lærer O. N. Futtrup, Volstrup.
En Præstekone spøgte og kom altid som en hvid Skikkelse til Pigen, når hun om Aftenen var ude at malke i Stalden, for hun havde altid været så god ved hende. Pigen var lige godt angst og lod hende gå og sagde aldrig et Ord til hende. Men så en Dag fortalte hun det til Præsten, og han siger så, at når hun kom igjen, »så skal du hente mig.« Det gjorde hun...
da.etk.DSnr_05_0_00634
Jomfru Marie hun sad på Stett, hun redte sit Hår, hun flætt, hun bad, den Regn mått hætt. Den Regn den hætt, klar op i Sky, stik din Finger i Ly, gjen Dørren (Duggen) te å dryww, gjen Fuglen te å flyww. Lad Himmeriges Porte stå åbne, så Fattigfolk kan komme tørre hjem. Møen. Gammel Bøn om godt Vejr. G. N. Bugge.
På Gjedserodde sees endnu voldstedet og rester af gravene ved den gamle borg Svinehave. Mens slottet var i sin velmagt, kunde man sejle fra Ostersøen gjennem en rende ind i Sviuehavesøen, som nu er omtrent tilgroet med rør og græs. På denne borg boede en gang eu frue, som var meget forfaren i lægekunsten og hjalp navnlig mange fattigfolk med sine...
Der var en greviude på Gammel - Estrup, hun formente at have ret over Halle sø, som ligger imellem Tammestrup-gårdene og Lund by, men nu er udtørret. Derfor vilde hun ikke tillade, at småfolk fiskede i soen, men da hun ikke kunde forhindre dot på grund af afstanden -- Gammel - Estrup ligger over 2 mil derfra så lod hun om vinteren, når isen lå fast...
En pige, der tjente på Tanderup, kunde høre Cassius gå op og ned ad trappen, skjøndt der den gang ingen sådan var i nærheden, og skrabe i kornet på loftet med fingrene, da der dog var tørv og intet korn der på loftet. Han havde i levende live altid selv påtaget sig at opmåle korn til fattigfolk for at kunne snyde dem noget fra med uretfærdigt mål. A. L.
