Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når mau om morgenen fastende går en gammel kjærling forbi, så skal man spytte tre gange. J. B.
Vil man have heksene at se, når de går til kirke st. Haus dag, da skal man om morgenen fastende tage kristenjord i sine støvler eller træsko og gå dermed til kirke, da kan man tydelig se dem gå til kirke med deres mælkebøtter på hovedet, men man skul gjøre det i Fandens uavn. De, som vil se heksene st. Hans aften, de skal i Fandens navn sætte sig under...
I Tandrup sogn ligger Brænde mølle, det navn har den fået af, at den har brændt tre juleaftener i rad. I førstningen kunde man ikke forstå, hvorledes disse ildebrande opkom, men omsider kom man efter, at det var heksene i Håre, en by i sognet, som gjorde det. Da nemlig en mand en aften kom til en kat uden for mollen, hilste han og sagde: »God dag, din...
Faster én st. Agathes dag, så drømmer én om natten, hvem en skal have. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00981
Min kones moders faster var bleven syg, og konerne i nabolaget mente alle, at det var, fordi en heks havde forhekset hende; men de antog, at dersom der blev hentet jord fra kirkegården ved nattetide, og denne jord blev lagt på hende, så vilde hun komme sig igjen. Men hvem skulde hente denne jord? Én af dem tilbød sig da, det var en anden af min kones...
Der var en almindelig tro om, at heksene, når de var på fart til Troms kirke, kunde drage ind ad glamhullerne på hver eneste kirke, de kom forbi, og der måtte de sidde oven på klokken og hvile dem. Så var der én, der hed Find, og en anden, der hed Rind, og de skulde besøge hinanden. De mødtes ved en kirke, som blev nævnet, men a kan ikke huske det. Så...
Der var en gammel kone her i Kandstrup, de kaldte hende altid faster, og hun var en heks. Min moder havde en kalv, og det sted, hvor heksen var fra, havde de også en kalv, meu den var ikke så god som vor. Så kom faster en dag og spurgte, om hun måtte have lov at se vor kalv. »Ja, den står da til syne«, siger min moder. Så gik hun hen og strøg på den, og...
Kirsten Slot i Hestbæk, en faster til stiftsprovst Damgård i Odense, var ikke god at møde som den første om morgenen. Der skulde da nok indtræffe noget i løbet af dagen, som mindede om hende. Eu gang kjørte et læs folk fra Kirkeby til hovarbejde på Hegnet. Min moder var med, og en kail, Anders Farsen, der var en spøgefugl. Så mødte man Kirsten. »Føj for...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
A har en faster i Bredballe, hun har en plejesøn, der blev syg, og så hentede hun en klog kone. Det første hun kommer, så lægger hun kortene op. Så tykte min faster, da hun gjorde det: »Gid Fanden havde den kjælling, og hun var på døren med hendes kort.« Så vender den kloge kone sig om til hende og siger: »A tykkes, du ønsker, gid Fanden havde mig, og...
En gammel kone i Vole fortæller, at hendes moder en gang var så ilde plaget af ringorme, men så var der en tiggerkoue, som lærte hende, at hun ni morgener i træk skulde på fastende hjærte dyppe hendes slikfiDger i munden og med den kjøre avet om på ringormene, imens hun sagde: De ringorms døtre de var 9, de 9 var de 8, de 8 var de 7 ... de 2, de 2 var...
Min Moders Faster hed Mette Olesdatter, og hun var bleven besovet en Gang, men blev derefter gift med en Enkemand og kom om til Horne at bo. De havde en gammel Kone ved dem og skulde forsørge, det var hende, de havde kjøbt Huset af, og hun var sådan en underlig en. Hun havde en vogsen Søn, der gik ved hende. Så blev der Kreaturer syge for dem. Tid efter...
At kurere for Madsot. Et andet Råd. Patienten går hen til den kloge Kone og stiller sig der stiltiende inden for Døren. Hun kommer så med en trekantet Brødskorpe, der er skåret i lange Strimler fra den ene flade Side ud imod Spidsen, 9 i alt, men dog ikke sådan, at de falder fra hinanden, og den kloge Kone tager den længste Strimmel og putter i den syges...
Da Provst Blædel kom til Nustrup, var der en Pige på en Udflyttergård, som der var Hegseri ved. De fortalte det ude over hele Sognet og satte det da i Forbindelse med Pigen. I længere Tid, fra Jul til hen imod Faste, stod der hver Nat et dækket Bord med Smør og Brød og Æg, og det var der om Morgenen, men de vidste ikke, hvordan hun fik det lavet....
Da en Mand oppe i Sædding kom op en Morgen, lå en af hans Køer død ude i Stalden, og de havde ikke mærket, den var syg. Om Morgenen efter lå der atter én død på hver højre Side i alle Båsene. Han fik så sendt Bud efter Dyrlægen, og han undersøgte Køerne, men der var ikke noget at opdage. Så gik Manden til en klog Mand, som boede langt derfra. Da han...
Her i Nørre-BindcsJev by indtraf et særegent tilfælde. Min faders søster, Hanne Pedersdatter, hun tjente hos nogle ældre folk, manden hed Anders Kristensen, og konen Maren Andersdatter. De brændte biændevin, men hver gang de skulde til at klare, så kom der en frø ind ad hønsehullet og satte sig på brændevinsankeret. Det var én gaug, og det var flere...
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
