Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved et konvent i Viborg bod biskop Bloch præsterne til middag. Så viste ban dem på bordet et tillukket fad, om hvilket han sagde, at det indeholdt en kostbar delikatesse, som vist ingen af dem havde smagt. Han indledte nu en anden samtale, og under denne tog han låget af fadet og opspiste selv hele delikatessen. Derefter lagde han låget på og blev ved at...
Biskop Fog blev gift med en datter af biskop Munter. Den første morgen efter brylluppet vågner han og siger: Men Gud, frøken Munter, hvordan er Do dog kommen til at ligge hos mig? Nu opklaredes det for ham, at han var gift med hende. Farver Lund, Traubjærg.
En kandidat Husum kom til biskop Munter for at forlange at blive ordineret. Har De attest for gymnastik? Nej, vi theologer skal jo ikke have den attest. Jo, gymnastik er god for unge mennesker. Det er blot seminaristerne, dette fordres af. Jaja, nu skal jeg tale med min søn Theodor om det, og så kan De komme igjen i morgen. Hans søn...
Biskop Munter og en smed i Kjøbenhavn var begge store møntsamlere. Jævnlig beså de hinandens samlinger. Når smeden havde fået en ny mønt, som biskoppen ikke havde, og han stod og beså den, stak han den uforvarende i lommen. Smeden tænkte nok, hvor den var, gik til biskoppen og bad om at få den mont, han havde taget fra ham. Han satte et meget vredt...
Pastor Schmidt i Nagbøl holdt meget af at skjænke de folk en snaps, der kom ind til ham, og han havde et skab med flere hylder inde i sin stue, hvor der var en del flasker med drik af forskjellige farver. Når nu nogen kom ind og havde talt lidt med ham, gik han hen og lukkede skabet op, pogede på flaskerne og spurgte: Hvilken kulør skal det være? Så fik...
Der var en præst i Tværsted, han hed vistnok Skibby, og han havde en datter, der blev kjæreste med hans kusk Martin Henriksen. Hun måtte jo ikke have ham, for der var en anden, præsten vilde, hun skulde have, og derfor passede præsten på så godt som mulig, at han skulde ikke komme ud til ham. Men det traf jo alligevel somme tider. En dag blev han klog...
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød, sådan faldt jo...
Den store Skjern bro blev bygget i 1836 eller 37, og alt det svære egetommer til den kom fra Horsens og ble v kjort på vogn her til Brande. Her blev det så indskibet og sejlet ned ad åen helt til bestemmelsesstedet. Ved Flo findes der endnu et minde fra den tid om broen, idet en svær egestamme gik på grund for folkene og blev liggende, da de ikke kunde...
Der var en vinter en svær havis med megen sne. En sælhund var sa kommen op på isen, og da den la på skinns {>: skrå), ble? sælhunden ved at arbejde sig frem hele vejen, til den kom til et skorstonshul osten i byen syd for præstegården. Der put den sig ned. Da konen kom udi soelset. lå dyret der og arbejdede. Hun råbte på folkene, og de fik det slået...
Der har været sa svær en vinter her, at sneen dækkede alle husene, og sælhundene gik fra østerhavet ned i skorstenene. Hans Farver, Nordby.
Der strandede en hvalfisk her oppe ved Buesdal i søndermarken ved Mårup lodder. Beboerne tog ham af, og senprne brugte de til hammelrebe, beneue til skamler at sidde p§ og skindet skar de i stykker og delte imellem sig. Hans J. Farver, Nordby.
Nytårsaften drives adskillige kunster, der ej blot ere lege. Således den med de tre hvalto tallerkener. Man vælger i blinde, hvilken glæde, om man træffer kammen! En høj rødme farver da pigens kinder, ti smykket med brudekrandsen skal hun stå for præsten. Ligger ringen under den omvendte tallerken, det er da så vist, der skal en yngling bejle til hendes...
Jeg lod mig da skjære en sortebrun trøje, og den lod jeg farve med megen melankoli. Om nogen vil spørge, hvorfor jeg vil sørge, da vil jeg ham svare : Min mand han er dod. Jeg lod ham begrave i urtegårds have, og der skal han ligge, indtil sommeren kommer igjen Synges, idet man spaserer parvis om i julestuen. Lærer Nielsen, Vorde v. Viborg.
Dertil hører en skaffer, som er anføreren. Han skal have en stav i hånden, som er udpyntet med bånd, som pigerne må låne dem og sætto på. Han står for det hele ridt. Der er to, som kaldes spærførere, og de holder en lang stang (spæret) imellem sig, der er udpyntet med torklæder, forklæder, hånd af alle farver, krandse og flitterguld, hvilket alt pigerne...
Når man stikker sin linger med synålen, så den kommer til at bløde, idet man syer et klædningsstykke, vil vedkommende gjøre lykke i denne dragt. 285 og 286. H. V. R.
I de nedre byer -- sådan kaldes AlbæJc, Testrup og Tjæreby langs med Randers fjord har der altid været en uhyre standsforskjel, og husmændene kom selvfølgelig aldrig i gårdmændenes lav. I de ovre byer, Harritslev, Gimming og Lem, er det derimod ikke sådan. Der gik endog småpigerne på en tre, fire år med hovedtøj, et bitte stakket grønt vadmelsskjørt og...
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Om klædedragfen har Kurt i Darum fortalt, at mændene gik i en kamisol, en slags kort frakke med to rader sølvknapper i. Dertil havde de korte bukser med meget brede sølvspænder, hvide strømper (både til helligt og søgnt) og sko, ligeså med sølvspænder. Til daglig brugtes naturligvis simplere dragt. De røde tophuer var i gang i tyverne. Kosten var simpel....
