Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At det skulde være ondt tegn, om én hare løber over vejen for den rejsende. Årsag til denne overtro. Haren elsker ørken steder, hvilke ere farlige. De vulgi erroribus.
Der var en gammel kone her i byen, der hed Lisbet, hende skyldte de for at være en heks. Så var der et sted, køerne blev malkede om natten. Folkene vilde nok passe dem op, men det kunde nu ikke blive til noget. Så var det en morgen, pigerne skulde ud at malke, da så de en hare, der løb ned igjennem grævningen og blev væk, men hvor den blev af, vidste de...
Der var en kone, om hvem de sagde, at hun kunde hekse. Så kom der en mand om ved hende oppe på Smidstrup gade, de kaldte Niels Hjuler, og han var fuld. Så siger han, at hun skulde gå af vejen for ham, og det gjorde hun jo. Alen lav han kom hjem, blev han så syg, te det var farligt. Han havde fået noget ho hjem, og det væltede han sig i og arbejdede i, te...
I ViUestojte ved Odense er en familie, der beskyldes for hekseri. Man kan finde æg på de utroligste steder oppe under tagskjægget og inde i høet og negene i store mængder. Man mener da, at de folk har lagt dem der, og at de æg skal være farlige at spise. Familien skal også give sig af med at forhekse folks husdyr, så de helt afmagres. De fik meget...
Her i Farsø sogn ved et væld, der kaldes Kjeldhovedet, samledes heksene st. Hans nat og kjærnede smør. Der bor nu en væver i nærheden af det sted. Så var der en karl, som snakkede med ham om, at han vilde gjærne se, hvordan de gjorde dem til. Ja, væveren vilde gjærne følge med ham hen til vældet. Der var nogle skudtørvskruer tæt ved, og dér sætter han...
Snedker Grønholt er vel død for mange år siden, men hans egen svigerdatter, som nu er en gammel, gammel kone, har selv fortalt det. Grønholt havde haft sig en kjæreste, som han havde forladt for at gifte sig med en anden. Herover blev den første kjærestes familie så vred, at de talede med Trompeter-Mette om at straffe ham. Da han nu en dag netop stod ved...
En skrædder fra Stybbælc fortalte en gang min bedstemoder, at han som læredreng en gang var i arbejde hos en mester, hvis kone mistænktes for at være en heks. Han besluttede da at blive oppe en midsommersnat og iagttage hendes herd. Han skjulte sig i kjøkkenet og så da, hvordan hun hen imod kl. 12 kom listende derind med en krukke i hånden, hvoraf hun...
Kristen Degns kone på Levring mark kunde læse over et og andet. Én af hans sønner, Martin, kunde ikke ligge tort om natten, og så vidste hun et meget probat middel til det, men det var også temmelig farligt for den syge, han kunde let få eu anden sygdom i steden. Hun hk en flaske af sønnens vand og gav et lig med i kisten. Det hjalp for det første, men...
da.etk.DS_07_0_01618
I 1813, da vore kyrasserer lå i Holsten, var der en bondegård, hvor mange af karlene søgte til, fordi der vankede sådan god æggekage. Så en dag var æggene gået med. »Nu skal jeg snart skaffe nogle«, sagde konen og løb ud i en lade. De ventede noget, men konen blev ude. og der var en farlig kaglen. Så gik én ud for at se, hvad det kunde være. Det var...
Når en pige har været ude ved en karl, og man så vrider et halmbånd og smider i gangen, hvor hun kommer, og hun går over det, så skal hun holde (o: blive frugtsommelig). Vi havde en pige, der var så farlig efter karlene, ug så sagde vor røgter: »Da skal a få hende til at holde«, og så gjorde ban det, og hun blev lokket. A har provet det med en ko, der...
Det var i Stensgård i Bræsten, der kom Jens KusJc ind en aften, og da havde de stilt an med at skulle til at kjærne. Ved det de så, han kom ude i gårdeu, bar de kjærnen op i endestuen, for at han ikke skulde se det. Dér havde de jo travlt med den kjærnen, og nogle af dem skulde også sidde og holde snak med ham, for ellers blev han jo fornærmet. Så siger...
Der boede en stor heksemester her i Vinding lige ovenfor Frederiksgave, han kaldtes Niels Skovfoged. En gang kunde de ikke få smør på Horstedgård og døjede svært med det. I hele to måneder kunde de ikke få smør. Fløden frådede og blev ikke til mere. Folkene prøvede alle mulige råd og lod floden undersøge, de havde dyrlæge ved køerne, men lige meget hjalp...
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
Min Nabo Peder Klavsholm på Tørrild Mark satte mine Bylde væk. En Aften, jeg kom hjem fra Jagten, var min Hals så øm bag på, te det var forskrækkeligt. Det var en Mandag Aften, og Tirsdag Morgen var der en Byld så stor som et Hønseæg, og inden Aften havde jeg en 5, 6 langs ned ad Ryggen. Jeg var sådan af Smærte, at jeg næsten ikke kunde være til. Så...
da.etk.DSnr_06_0_00791
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Der var sådan en pæn Karl ovre i Boest, han havde tjent Kongen og var ikke så lidt bovn. Så skulde han en Aften til Legestue, og der var han stor på det og var da ret en farlig Karl. Så er der en gammel Kone, der står og ser på ham, og hun siger: »Da kan det nok være, Per Thomsen er oppe i Aften.« »Det skal han nok få bedre for,« siger en Mand, der...
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
Der var en kone i Skjødstrup, hun hed Puust-Maren og kunde hekse og gjøre så mange kunster. Manden ved Vosnæsgård havde spurgt det, og en dag hun kommer ned til ham og stod og snakkede med ham, siger han: "Hør, Maren, er det også sandt, at du kan så mange kunster og kan hekse?" Ja, det var. "Dersommetid du nu kan få alle mine plove til at stå, så vil jeg...
