Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min farfader gik i gule hjorteskiudsbukser med solvspamder og 5, 6 knapper for knæerne. Dertil havde mændene blå frakker, de såkaldte siitrøjer, og kridhvide strømper og urimelig kjønne strømpebånd med dusker. Det var et langt bånd, der blev bundet i en sløjfe på den yderste side af benet, sm kaldtes en duske. Hertil brugtes så en lavpullet silkehat....
Hr. Speitzer på Ørndrup var ilde lidt af bønderne for sin strængheds skyld. Dette førte til, at han en gang på hjemrejsen fra Løgstør blev overfalden af to karle på heden, de knuste hans højre band mellem to stene og flygtede så bort. Han solgte gården ved 1777 og skal siden i Kjøbenhavn have truffet den ene af karlene på gaden. Han undslap dog og kom...
Min moders farfader var en mand, der havde ondt ved at bøje ryggen. Så i en vanskelig høst sendte han to gange bud efter ladefogden, at han skulde komme og tage tienden ud. Kornet stod i tre uger og ventede, og han kunde et par gange have taget det godt hjem. Omsider gjorde han sig hård, smed tienden til side og kjorte sit eget hjem. Men derfor kom han...
Lars Madsens Farfader i Martofte hed også Lars Madsen. Han havde en Karl, der var klog. Når han skulde ud og fodre Kræet, og den gamle Mand i Gården fulgte med ham, kunde han få Nykker til at lade den gamle, der gik med Foderet, til at lægge det ved Bagenden af Kræet. »Hvordan er det, I bærer jer ad med at give Kræet,« sagde Karlen, og så opdagede...
En Aften stod min Farfader Hans Sørensen ved Smedjen i Borup og så en hvid Skikkelse komme farende hen over .Marken fra et nærliggende Eliekrat. Han kom lige fra Jagten og stod netop med Bøssen ladt. Hans Nabo, Ludvig Rasmussen, stod ved Siden af, og det var netop min Morfader, og så siger han: »Skyd på det. Hans, og lad os se, hvad Virkning det så kan...
For Udskiftningen var det ingen Sjældenhed, at Folk stjal Korn fra hinanden, når de kjørte ind ved Nattetide, og de var jo så godt som nødt til at kjøre om Natten, for om Dagen gjorde de Hove. Men hvem, der forgreb dem på den Måde, måtte kjøre efter sin Død. Tit og mange Gange hørte de Efterlevende da, når de var ved Kornet om Natten, hvordan disse...
Der opholdt sig en Kniplingskræmmer i Lille-Nustrup ved hans Moder og et Par Søstre. Så vilde han en Gang gjøre en Tur i Omegnen, og da han nu var færdig til at drage af, sagde Moderen til ham: »Du må ikke gå ind hos Bjørholms i Ordrup.« Han tog Vejen efter Brøndlund og Åbøl og kom til sidst også til Ordrup. Så går han netop ind på Gården, som hans Moder...
En Mand, hvis Farfader tjente hos Præsten Rudolph Mariager i Næstelsø, fortæller, at Præstens Kone var meget drikfældig, og hun kjærnede Fløden og solgte Smørret for at få Penge til Brændevin. Præsten måtte nu kjærne Kjærnemælken, men kunde, uagtet han kaldte Avlskarlen til Hjælp, ikke få Smør. Til sidst søgte Præsten Båd for Konen, og hun kom sig for...
Hr. Nobel (o: Hans Hansen Nobel f 1756) eller, som han altid nævnes, Junker Nobel lever endnu i Folkemunde som en lidenskabelig Jæger. Når der om Aftenen høres Sus i Luften, siges af og til, at det er Junker Nobel, der til Hest farer af Sted på Jagt. Endogså hans Død sættes i Forbindelse med hans Jagtiver. Han jog en Hare, og den smuttede ned i Lyndelse...
Min Farfader var født i en Gård oppe i Ravnebjærg i Sanderum Sogn, og han fortalte, at de havde Svenskere i Indkvartering i Svenskekrigen. De plyndrede og tog alt, hvad der fandtes i Huset. De havde også slagtet Køerne så nær som én, og til sidst havde Konen kun en Sæk Rugmel. Nu var hun bange for, at de skulde tage den med, og så smed hun den ind i sin...
Min Farfader Andreas Adsersen i Emmerlev har fortalt, at der langt tilbage i Tiden har gået det Sagn der, at en Rytter vilde komme og ride ned til Havet fra hans Gård af og vilde benytte en bestemt Fure i Toften ved Huset. Han kom tilbage igjen ad samme Fure. Det gik virkelig i Opfyldelse i 1848, idet der efter Krigen kom svenske Soldater til at ligge i...
da.etk.DSnr_02_J_00386
Min Farfader, Kristen Jensen i Vedsted, havde en Gang tillige med to andre været øster oppe og red nu tilbage igjen. Da de kom lige for Hammer Kirke, lod de Hestene puste. Den ene af Mændene, som var meget ugudelig, faldt på Knæ foran Kirken, tog Hatten af og gav sig til at spotte Gud, men da lød der pludselig tre Slag af Kirkeklokken. Spotteren blev...
På Anders Hemps Gård blev i sin Tid en Mand manet ned i Møddingpølen. Fra den Tid kom en Natravn der stadig. En Gang gik Hyrden og vogtede, og da nogle Børn der ude, som flyttede Hestene, vrængede ad den, sagde Hyrden: »Ti stille, Børn, for ellers slår han Herredød min Hytte ned« (han boede nemlig på Marken i en Græshytte). Når de vrængede efter den,...
Min farfader er født i Lille-Lime. Da han en gang kom hjem fra en kjøretur og var beskjænket, viste der sig ea stor sort hund i døren. Hans kone sagde: »Men Herre Gud, Anton, hvad er det for en forfærdelig hund?« Så gav han den et lille spark, og så forsvandt den. En anden gang" han var ude at kjøre, da gik hestene i stå. Da lå der en flæskeside i...
En gammel mand, som for en 80 år siden boede i en gård i Dalby, skulde tilsige nogle andre bønder, som boede i Midskov, Tarup og Salby (de såkaldte fribønder) til hovning til Schelenborg. Nu traf det sig, at han fik bud en aften temmelig sildig, og det var tillige noget mørkt. Han var vel ikke så meget for det, men det hjalp ikke, han måtte af sted. Han...
I den gård, som nu tilhører Anders Pedersen, der bor i Volstrup, boede også hans farfader af samme navn, og han gik igjen. Forend han døde (han hængte sig i sengebåndet), var der nogen uenighed imellem ham og hans søn og kom over et føl, som den unge vilde have skulde gå til gavne, endskjøndt faderen sagde, det var ingen ting til, og at de hellere måtte...
Min farmoder, Maren Kristensdatter, tjente som ung i Hedegård. En aften var min farfader gået ud at besøge heade, for de var den gang forlovede. Hun fulgte ham nu lidt ud, og idet de stod og vilde skilles, kom der noget farende om ved dem med en umådelig fart, så det var umuligt at se, hvad det var. Hun sagde da: "Her kunde du have fået et rask følgeskab...
Min farfader, der var fra Nielslevgårds gods, sagde, at der var det slemt med hoveri, men det var værre på Dallunds gods, for der var de aldrig fri. En gang, da han kjørte til Ravnholt skov efter træ, og så vilde kjøre hjem igjen ved nattetid, var det for ham, som et lys kunde stå og brænde bag i vognen. 1808 kom han til Stensby, og når de om foråret gik...
I Ryslinge levede i det 17de århundrede en mand ved navn Niels Fentsen. Han ejede en gåid (som i begyndelsen af dette århundrede tilhørte min farfader) og var en meget tapper og dygtig mand. Det viste han også, da Svenskerne var her i landet 165860; ti da skal han en gang have stået i sin port og med en flintbøsse have nedskudt tre svenske soldater....
På Røggeltved enge ved Nørholm findes en eng med en dam, og her skal en gård være nedsunken, som førte navnet Røggelgård. På de enge, som kaldes Hoven, findes spor af gamle furer, og her skal der have stået en gård. Nord for Rukjaer har der stået skov. Kristens farfader skar store bindstager der. nik. chr.
