Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
Med søndensol og nordenvind far hyrden bagt sit skind. F. D.
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
Der var en bisanger i Vorbasse en gang, han tog fejl i den salme: Far verden farvel. Da han kom ud af kirken, sagde han: Da kom a endda sær skidt fra det i dag, te a skulde tage sådan fejl af denher rævvise (rævvisen går som bekjendt efter samme tone som salmen). Det star præsten og hører i skrivehusdøren, og så vilde han ikke have ham til at synge...
En seminarist i Lyngby sang således for læreren: Far, verden, farvel, fra dig vil jeg vende min trettende sjæl. Læreren bemærkede tort: Er det ikke Deres fjortende sjæl? Han følte sig lidt flov ved det. R. S. Albech.
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
I en samling var der en, som sagde, at lian ikke var ra^d fur at ga ad kirken om aftenen. En anden mand tager ordet og siger: Da tør du ikke gá ad a> begravelse og sla rt siini i en ligkiste uden lygte eller nogen ting . Jo, det turde han nok og kunde også, nar lian havde som og hammer. Summet skuldr sa tindes der um murgenen. Der blev da slået et...
Dæ war tow kåål, dæ gik fkbi æ kjærk, di håd hoer, te falk håd så, dæ gik spøgeri, de wild di så hæn å bi. Så gik di dæm'er om aen daws savten. Så besvimmed dæn jænn aw ræssel, ve de han so delw'er spøøgels. Så gik di hjæm dænd awten. Mæn dæn-åån Mel wild si, hvva de war, å så gik han dæm'er om aen daws arøten mæ en stwer knepel, å il&w æ spøøgels...
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
Der boede en skomager i Brande by, de kaldte Povl Nirlnger; han var meget fattig og havde en stor familie, så det kneb ham svært at skaffe føden til den. En dag om vinteren kommer Kjeld Langkjær derned og siger: Kan du sy mig et par lange støvler, Povl? Ja tak, han blev jo svært glad over det. Men lad mig nu se, du gjør dem rummelige og dygtig lange...
Der var to herremænd, den ene var en dag i besøg hos den anden. Så kom det på tale med en karl, han havde til at tærske sit korn for sig, og sa siger han til sin gjæst, at han måtte spørge ham om, hvad han vilde, det skulde både være ret og galt. Ja, det passede ikke for ham, sagde den anden, han mente, en kunde sagtens spørge ham sådan, at han blot...
Gamle folk siger, at her skal være slået mange kniplingskræmmere ihjel på Møen og gravet ned hist og her. Under et stengjærde i Tjørnemark, som blev flyttet for en del år siden, fandtes således et menneske-skelet, og man mente, det var en af disse folk. Når de kom med deres kniplingskorsklæder, gjorde de glimrende forretninger hos de unge piger, og...
Fovlum var fra gammel tid bekjendt som en slem by med mange onde mennesker, der vilde gjøre hinandens kreaturer skade, og deres koner kunde også hegse. Et sted var nogle en aften gaet ind i en gård og havde skåret halsen over på en ko samt slået alle kreaturerne lose. Koens ejere troede dog, at den kunde reddes, svøbte et forklæde om halsen af den og gav...
En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. Ja, har...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
I forrige tider havde de langt til doktor på Fur, de skulde hente ham i Skive, og det var en besværlig vej, hvad enten de tog til søs eller til lands. Så var det en gang, doktor Lund var der ovre, og han kommer i snak med en gammel mand ved navn Jens Såend. Så siger doktoren: Det er slemt for jer, at I har så langt efter mig. Å, det kan endda snart...
I Aldrup Skovhus boede en gammel mand, der havde nogle af de gamle indfriede papirspenge liggende. Hver morgen tog han en seddel frem, holdt den op og læste: På valuta . . . vexles denne seddel mod sølvmønt. Når det var læst, føjede han arrig til: Den konge, som vi nu har, det er Fanden far i mig en generalkjæltring, det siger a rent ud, og i det...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Skjærtorsdag skulde man altid have kàl til middag, lavet af ni slags. Aftenen før tløj alle skaderne til Bloksbjærg, hvor troldhegsene brugte dem til drikkebægere. Når man gik i seng den aften, skulde man altid vende bunden i vejret på sine træsko, for ellers tog en troldhegs dem og red på til Bloksbjærg. Langfredag spiste mau rugmelsgrod til middag. Den...
da.etk.JAH_04_0_00447
