Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når uglen tuder, og kragen trækker til bys, får vi uvejr. Lars Frederiksen.
Idet man stober lys, og disse bliver knavvere, så får man en knavvere mand. Man siger også en grøftere mand (én, der ikke er glat i ansigtet). Mors. Brylluppet.
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
En bonde skulde årlig levere noget smør i landgilde til herremanden, mon det vilde han helst selv beholde og tik da spekuleret ud. hvordan han skulde bære sig ad her med. Han far vejet af så meget, han skulde af med, og så går han med det op til herregården, hvor fruen kom for at tage imod det. Nå, det var ret, Hans, så kommer han mod hans smor. Ja,...
Om tirsdag og torsdag må ingen gjerning begyndes, såsom kvæg udslåes, pløjes ell. lign. Jeg bad en gang min røgter efter vinteren at lade mine far ud pæ græs, ban gik ned i gården Og råbte til de andre folk: Nu kan man bore, at præsten er gal, han siger, jeg skal lukke fårene ud, og det er torsdag i dag*. En anden gang i foråret befalede jeg min karl at...
Den 12. maj far nattergalen alle sine tolv toner. N. Madsen-Vorgod.
Den vinter der er mange fluer, kommer der en god rughøst efter. Nogle siger, at hvis der er mange mus en vinter, er det tegn til, at vi far dyrtid. 139092. Chr. Møller, Ringive.
Når frøerne søger op i høstakkene og kornnegene, far vi regn. I en regnfuld sommer er tusserne slemme til at Boge efter at komme ind i stuerne. Vends. A. E. Jakobsen.
Går musene langt ned i jorden, far vi en stræng vinter. Det kan sees på, når der er en stor dynge vrådt op. Chr. Møller, Ringive.
Manden i garden Nedre ¦ Skræborg gik en julenat ud med sin bosse for at skyde på nogle ulve. De var otte i tallet og arbejdede ivrigt på, drevne af sulten, at bane sig vej ind til farene, der fandtes i en umiddelbart ved garden af store kampesten opfort fårefold i siden af en bakke. Efter at have løsnet et skud mod de glubende dyr blev han angreben af...
livene kom lier over pa isen. Bæsterne gik lose i den tid, og dem rev de mange ihjel af, men de blev tilsidst så kloge, at når ulven kom og vilde gribe dem i halsen, så stod de sammen med rovene ud ad. En gammel kom1, Mett Dals, hun var en meget gammel kone. da a var dreng, hun fortalte af, te de skulde ride til præsten, da hun var en tos, de kunde...
N&r en væsel bider en ko, bliver den ligesom helt oppustet og fuld al vabler og vil snart du, hvis man ikke far nogle bar af en hvid væsel og putter den i munden. M. F., B.
i maj måned skal man ej lade fårene komme i marken, forend duggen er afgfien, ti da falder en dug, kables binimelsdllg, hvilke far. som deraf bekommer, da fordærves deres lunge, og de bliver syge. Borge Pedersen.
Pas på, at mad-ammet ikke går ud. for så dø er farene. Had-ammet: at maden (engen) ikke udtørres. p. .).
Hønsene bliver skruk, nær de far kogte æggeskaller. Letbæk.
Når man far fjerkræ et fremmed sled og vil forbyde det at gå hjem igjen, skal man slippe et bosebånd, lægge det på vejen og lade fjerkræet gå over det. P. Jensen.
Man må ikke give en kattekilling eller hundehvalp ben-, far man ikke andet, må man have en knappenål. De gamle holdt bestemt på det.
