Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
22 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: fanden
Der skal slåes hestesko i Fandens navn og kastes i mælken, eller fløden i samme navn kastes i ovnen og brændes. Kommer der nogen imidlertid til døren, så er det den heks, der har taget smorret fra dem. Den må ej indlades eller få noget der fra enten til låns eller til gave. j. B.
En person fra Ajstrup havde lyst til at lære heksekunster. Så var der en heksemester i Norup, og han lovede at give ham undervisning. En aften mødtes de ved Vindblæs kirlee, og heksemesteren sagde til ham: »Du skal nu gå tregange omkring kirken og hver gang blæse ind ad noglehullet i Fandens navn. Når det er sket, kommer der én til dig og lærer dig...
De hekse i Tise var de mest kristelige folk i den menighed, de var hver tid til kirke, og når den ene kunde ikke gå, så kjørte den anden den til kirken på en hjulbor. Så er der en mand, der siger, at de var de største hekse, der var i menigheden. Præsten og den mand kommer til uenighed om det, men manden gik til heksene og lovede dem noget for at hjælpe...
Vil man have heksene at se, når de går til kirke st. Haus dag, da skal man om morgenen fastende tage kristenjord i sine støvler eller træsko og gå dermed til kirke, da kan man tydelig se dem gå til kirke med deres mælkebøtter på hovedet, men man skul gjøre det i Fandens uavn. De, som vil se heksene st. Hans aften, de skal i Fandens navn sætte sig under...
Et bitte stød norden for Dybe kirke og vesten for æ vajs, der går til Ferring, er der et hul, som endnu hedder Bodils hul. Der på lag er i gamle dage blevet brændt en heks, der hed Bodil. Men i førstningen kunde de ikke få held af det, for hver gang de havde fået hende bundet og kylt ind på ilden, var hun ude af den igjen. Så var der en mand fra Knudes,...
Manden på Jungelgård og Præsten kom en Gang op at trættes om de Tise Trolde. Præsten sagde, at det var noget Snak om de Trolde. Manden på Jungetgård mente derimod, at de nok kunde gjore Kunster. Herremanden og Præsten indgik da et Væddemål: hvis Troldene kunde forhekse Præsten, så havde han tabt, eller omvendt. Herremanden sender da Bud efter en af...
da.etk.DSnr_06_0_00539
For at få vorter bort skal man ved fuldmåne stille sig ved vinduet, og idet man ser på månen, skal man vride hænderne om hinanden og sige tre gange: Føj, føj i Fandens navn! S. Ditlevsen.
Ovre i Båsted skulde en gård flyttes fra den ene side af åen og til den anden. Det var nok Lille-å, der falder i Skjern-å, Så havde de en gammel lerovn, den vilde de have flyttet hel, og det kunde også ske, da konen var en heks. Hun fik et tøjr på den og trak af sted med den, og pigen havde en pisk og skulde gjenne på den med. Det gik nu så udmærket; de...
Der boede nogle folk i Grødde i Ikast, der havde to køer, og om morgenen, de kom ud at malke, kunde konen ikke få en dråbe mælk af dem. Manden går så om til deres nabos, og da han kommer uden for vinduerne, får han at se, at konen står der inde og malker mælk af to bindepinde, hun havde stukket i bjælken, og det gik nok så lystigt. Han gik så hen til en...
da.etk.DS_07_0_00586
En Signeformular mod Forgjørelse og deslige, sålcdes lydende: 1 Jesu Navn går jeg ud, og går jeg ind, Herren er med mig på alle mine Veje. Fri er jeg (N. N.) for Trolddom, Forgjørelse, Kolik, alt ondt både indvortes og udvortes, ja, for alt Spøgeri og Fandens 1 ist, min Frelser er Jesus Krist. Niels Hansen, Bybud, Horsens. (Horsens).
da.etk.DSnr_06_0_00616
De, som vil vide deres fæstemand eller fæstemø, våge over st. Agathæ eller juleuat, sættende for sig 3 slags drik, vin, øl og vand, ti skal den persou komme og tage til et af de 3. Men den, som fordrer hanuem, skal hverken le eller tale, uden den vil ilde fare, f. eks: En kaste sin dolk til hende, som lo, hvilken undvigte og forvarede den. Der de kommer...
da.etk.DS_07_0_00979
I Råsted ved Holstebro var der en gang for mange år siden en gård. der brændte, meu ovnen stod hel og holden uden for garder. Den gang havde man ikke murede ovne i gårdene sådan som nu, nej, mau tog nogle torv og lagde sammen i form af en ovn, så klinede man et forsvarligt tykt lag ler uden på, derpå stak man ild i torvene, der så brændte langsomt; når...
Da jeg tjente på Nørballegård på Langeland vilde Køkkenpigen en Aften gå til sit Hjem, der lå en Fjerdingvej derfra. Vi var 4 Piger i alt på Gården, og så havde vi andre tre lovet at gå ud imod hende, når hun skulde tilbage. Vi gik også efter Aftalen, og så satte vi os i Vejgrøften tæt ud for en Kro, der kaldtes Fandens Kro, for at vente på hende. En af...
da.etk.DSnr_06_0_00482
En karl og en pige gik i heden og slog lyng. Det var et arbejde, der tog flere dage, men hver dag lå de og sov og bestilte ikke noget. Så en morgen siger manden til dem: »Ja, nu i dag kommer a ud efter et læs.« Da de kom ud på heden og skulde til at slå, siger pigerj, at nu vilde de til at have en søvn, men det vilde karlen ikke, han sagde, at de skulde...
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
da.etk.DS_07_0_00677
Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
da.etk.DS_07_0_00432
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
da.etk.DS_04_0_01207
På Svenskekrigens tid (1658—60) var Jens Foged ladefoged på Volstrnp i Hjerm sogn, og så kom Svenskerne også der og forte et vildt levnet med dobbel og svir. En dag var nogle officerer blevne berusede, og dette benyttede Jens Foged sig af og stjal en stor pose fuld af penge, som fjenderne havde stående. Der var kun en tjenestedreng, som mærkede det, og...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
da.etk.DS_07_0_00678
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester. Han kunde også slå øjne ud på tyve. På StoreGrundet lå li karle i et kammer en nat. De 13 var gået iseng ved sengetid, men den fjortende kom ikke hjem inden midt om natten. Så fornam han, at alle klæderne lå rundt omkring...
da.etk.DS_06_0_01116
50