Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mads Baskerov i Rettsstrup havde også ondt ved at dø. To af byens kloge mænd, byens skrædder og smed, var de eueste, der kuude læse i den hellige bog, og de skiftedes da til at sidde og læse for ham. Han holdt ikke selv af det, meu familien vilde nu, at de skulde være der. Ea nat, som skrælleren sad og læste, horte de en svane baske på vinduerne, men...
I ViUestojte ved Odense er en familie, der beskyldes for hekseri. Man kan finde æg på de utroligste steder oppe under tagskjægget og inde i høet og negene i store mængder. Man mener da, at de folk har lagt dem der, og at de æg skal være farlige at spise. Familien skal også give sig af med at forhekse folks husdyr, så de helt afmagres. De fik meget...
Den Gang jeg var meget lille, boede der ved Engevej i Ål en Mand i et lille Hus, der hed Søren Hansen, og han kaldtes til daglig Søren Engevej. Hans Kone hed Sidsel, lille Sidsel kaldte vi hende. Hun var ilde lidt af Folk, for de troede, hun kunde hegse. Doktor Stilhoff sagde en Gang: »Jeg har hørt, at der er en Hegs i Ål Sogn, jeg vilde gjærne se den...
En mand i Kragehind havde en datter, der var bleven forhekset af hendes bedstemoder. Han rejste da med datteren til den kloge kone i Vindblæs, og hun fortalte, hvoidan det hele hang sammen. Mandens moder havde lagt noget under en sten på stenbroen uden for døren for at skade svigerdatteren, som hun var vred på. Men nu traf det sig sådan, at den lille...
En kadet, som var på gården Bejerholm, så på en langfredag, at en bonde pløjede på Gammelgårds søndermark. Han gik hjem, sadlede sin hest, red op og stak bonden ihjel. Da blev hans spyd og sporer taget fra ham og ophængt i Halk kirke. Hans fristed var på Bejerholm og Langmose, og hans straf blev, at hvis nogen kunde slå ham ihjel mellem disse fristeder,...
En anden historie høres om oprindelsen af navnet Blak af følgende indhold. I gamle tider lå gårdene nr. 42 a og 43 a under en herremand i Jylland. Er det sandt, så må de vel ved en lejlighed være blevne skjænkede til ham. Manden på den første skal have hedt Jørgen Blak. Han skal have haft en strid med andre mænd i byen om vejen til Polsboi, og...
Et sagn i Gjenner, som nu er næsten uddød, beretter, at der til disse tider (1640) eller måske noget før er flyttet nogle familier fra Gjenner til Langeland. Disse familier kom didhen for at anlægge der et sildefiskeri, som de også virkeliggjorde. Og mærkværdigt er det, at der på denne ø findesen by eller et fiskerleje ved navn Barnkop, hvis beboere i...
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
En mand kjørte af by med hele familien. Så bedst som de kjører hen ad vejen, mødte de en gammel »én« (kvinde). Men lige ret før de var kommen hen til hende, forekom det dem, at vognen var væltet, og de begyndte at arbejde med den for at få den op igjen. I det samme gik den gamle forbi og spyttede en gang, og så stod vognen godt nok. Det var altså ikke...
Der var et Barn i Kastrup, der ikke vilde trives. Så tog Forældrene ned til Græstedbro og fik at vide ved den kloge Mand der, at der var én, der havde forhegset Barnet. Når de nu kom hjem, skulde de gjøre nogle Kunster med Barnet, men de måtte sørge for, at der ingen uvedkommende overværede det. De fulgte jo Hegsemesterens Råd og gik ud i et Rum, der var...
Der var en Kone her i Byen, som havde sådan et snlle Harn, det havde engelsk Syge. men de mente selv, det var forgjort og blev bestyrket deri af en Nabokone. Nu spekulerede de på, hvem der vel kunde vare Skyld i det, og for at få det at vide, tog de tørrede Kokasser og gjorde Fyr i, og den Lyd, som da frembragtes, når de hnrndtc. skulde da kunne betegne...
Min farbroder var fra Sønåer-Mølgård. Han var kjæreste med en pige, der tjente i et sted norden for. I dether sted boede en enkekone, og hun havde noget mere end pigen, så tykte familien, han skulde tage hende, og han mente da også, det kunde gå. Men derover blev den anden pige misfornøjet. Det var i hostens tid. Så gik hun ned til den kone, han nu var...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage...
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
Min Moder, Karen Sø, der var en Datter af Degnen i Ørum, Anders Sø, hun tjente ved en Mand i Vestervig, der hed Lars Peder Jensen. Han havde en Nabo, hvis Kone blev sindssvag. Hun kom i Tanker om ikke at ville være ved andre end min Moder, og så blev Familien enige om at ville fore hende til den kloge Kone i Himmerland. De fik en Mand til at kjore med...
For mange år siden hændte det, at en gård i Vestjylland brændte en nytårsaften. Ejeren lod gårdeu opbygge påny, men da det igjen blev nytårsaften, nedbrændte den atter, og således skete det i flere àr, hvorfor familien blev så led og kjed af at være der, at de en gang, dagen før nytårsaften, besluttede at flytte ud af gården med alt hvad de ejede. Men...
Der er nu en udbredt familie med navnet Oøndt i Gjenner og andetsteds i sognet. Den skal have fået sit navn på følgende måde En ungkarl ved navn FaJle,ova han var fra Gjenner eller ej, véd jeg ikke, tjente som ladefoged på en herregård etsteds, jeg troer i Holsten. Der tjente også en pige, hvis navn jeg ikke véd, og hun blev forelsket i denne Falle....
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
