Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Kijij'int) kirke pa Falster er der et maleri, som forestiller Jonas slugt af hvalfisken, og så står der underneden Jonas af hvalfiskens bug råber jammerliL't ud op til Jesu øre for at komme på det tfirre. Lærer Rosinus Lavrsen, Ollerup.
da.etk.JAT_06_0_01209
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
Forskjellige udtryk for at slå en kuldbøtte. At stinke på hovedet (Falster); at stejle en krage; at stinke halehoved; at stejle en boekrage (Lolland); at slå en hookrage (Bågø); at stinke håålhoo (Falster); at skyde en krage.
En gammel præsti Nykjøbing på Falster tog omsider sin afsked. Han var for resten afholdt, men der kom ikke mango i kirke. Han blev ved at bo i byen, og da nu den nye præst kom, lagde den gamle mærke til, at kirken blev fuld af mennesker. Så sagde ban: Havde jeg vidst, at der skulde blive sådan kirkegang i Nykjobing, så havde jeg ikke taget min afsked i....
Jeg døber dig i vand, til du bliver en and. Jeg døber dig i vin, til du bliver et svin. Jeg døber dig i aske, til du bliver en taske. Falster. J. Kamp.
Her red de sommer i by majdag. Sommerspæret var da pyntet med kunstige blomster, fordi de vel ikke kunde skaffe naturlige. Sillestrup, Falster.
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
En Gårdmand i Ønslev kunde aldrig få Smør af sin Mælk, og de havde Mistanke til en Kone, de troede kunde hegse. Så søgte de Råd hos en klog Kone, som boede der i Nærheden, og hun rådede dem til næste Morgen, når de havde skummet Mælken, da at tænde Ild i Bagerovnen og så koge Fløden der, og derefter hælde den udenfor. Men imens de gjorde det, skulde de...
Jeg blev opdragen hos min Bedstefader i Bodstrup. Når han kjørte Gjødning ud, så gjorde han et lille Hul i Læsset og kom en Glod deri. Da jog spurgte ham, hvorfor han gjorde det, sagde han, at det var, for at onde Folk ikke skulde tage Kraften af Gjodningen. Ane Kirstine Hansdatter, Lille-Løj tofte. Norre Alslev S., Falsters Norre H.
Fiskerkonen Marie Avgust i Byskov, Ønslev Sogn, havde en Ko, men den vilde hun ikke sælge Mælken af til Mejeriet, for det Vorherre havde betroet hende Koen, og så vilde hun også selv have Arbejdet med Mælken. En Gang blev Fløden skummet af hendes Mælk om Natten, men hun vidste nok, hvem det var, der havde stjålet den, sagde hun. Hun sagde også, at hun...
En anden Gårdmand i Ønslev kunde heller ikke få Smør, og det klagede de sig over til en klog Mand. Han gik så derhen for at se på Sagerne. Da han kom ind, stod der en Pige og kjærnede. Så snart han var ude af Døren, gav han et langt Spring fra den og sagde: »Sådan en Stumpe, sådan en Stumpe!« I det samme blev Kjærnen så trøg, at hun ikke kunde kjærne...
Omkring ved 1883 var min Svigerforældre komne til at bo i Fjendstrup, Maglebrænde Sogn. Min Svigerfader hedder Niels Peder Larsen. De kunde samle et Par Pund Smør om Ugen, som de solgte for en halv Krone Pundet. Da de havde boet et Par År der, blev det en Gang ud på Foråret umuligt for dem at få Smør. Konen kjærnede, og Fløden stod op af Kjærnen, men...
De gamle talte om at vride en Vide o: at vise Vand. Når de holdt den over den Plet, hvor Vandet var, skulde Viden vride sig. Væggerløse S., Falsters Sønder H. Hans Simonsen, Væggerløse.
Der var nogen, der kunde stryge for Senespræng. Sådan var der en gammel én, der hed Maren Karstens, og hun kunde også sætte Ben i Lave og har hjulpet mange Mennesker og mig også. Jeg tjente på Hasselø hos Per Skomager. Så var de ved at rive et Hus ned, mens jeg var der. Det var Lervægge, og så satte de en Bærebor ved Siden af og væltede nu en Væg over på...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Mads Suder i Gedesby fik Skyld for at have en Dragedukke, der kunde skaffe ham Penge, han blev nemlig temmelig pludselig rig. Hos Broderen Peder Suder var der Nisser, og han blev også rig, og Folk mente, det var Nissen, han havde at takke for det. Gedesby S., Falsters Sønder H. Rasmus Povlsen, Skjelby.
Tude-Jens boede i Gedesby for få År siden. Han begyndte som fattig Mand, men arbejdede sig op til en velhavende .Stilling. Folk troede, at hans Velstand skrev sig fra nogle Nisser, der bragte ham Penge, og de lagde dem i et hult Træ, der den Dag i Dag står i Gedesby. En Dag skulde han have Bud til Nykjøbing for at få en Kjøbmandsrcgning på 5 Rdl. betalt,...
Falster var forhen Byttergods, og den Gang der boede Enkedronninger på Nykjøbing Slot, brugtes Bøtø til at forsyne Slottet med Mælk og Smør, og derfor blev der oprettet to Mejerigårde der ovre. Syd for Bøtø mellem det og Gjedesby ligger et Stykke Land, der forhen var aldeles øde og lutter Sand, men nu er beplantet med Skov og tilhører Ovrupgård. Ejeren...
Nogle Karle havde sviret i Kroen Løverdag Nat. Da de så gik hjem Søndag Morgen, kom de forbi Kirken, og da sad Fanden oppe i et af Drønhullerne på Kirketårnet og blæste et Stykke for dem i et Horseben, som vi kalder Fandens March, og som af og til spilles af Spillemændene ved Gilder. Opt. af Karen Toxværd, Sillestrup. Idestrup S., Falsters Sønder H.
