Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Anders Jørgen i Have, men især hans Kone kunde mange hemmelige Kunster og var nogle djævelske Folk. Den Gang Konen skulde dø, kunde hun ikke, men lå og gabede, og der kom sådan en Masse Lus på hende, ja, de var der så tykt som Støv. Tilsidst blev der gjort et Hul i Mønningen, og nu slap hun ud af det. Hun kom flere Gange i levende Live over hos min...
Min Moder havde også Gjæslinger. Mathias Hedegård gik omkring og kjøbte alle de Gjæslinger, han kunde få, og så kom han også til min Moder. Men i Forvejen havde vor Nabokone Kristiane været ved hende og vilde have to, og hun vilde give 4 Skilling mere end andre, bare hun kunde få dem. »Nej, Mathias skal have dem,« sagde min Moder. Hun prajede både Nat og...
Mine Forældre havde nogle Får, der blev forhegsede. De fik det sådan, te Blodet svandt helt af dem, og når der ikke var mere Blod i dem, så døde de. De to var allerede døde, og den tredje var syg, og den fjerde var endnu rask. Så var der en klog Mand ovre i Lintrup, der hed Jens Silkeborg, der kunde kurere for sådan noget, og han gav min Moder Råd, men...
Et Snup øster for Møllen her nede boede Peter Damsgårds Fader, han hed Per Damsgård og var berygtet for en rigtig Pulverhegs. De havde en temmelig stor Fåreflok i Grøntoft, og det var om Foråret, Fårene begyndte at komme ud, da begyndte der at dø af dem, og det var fra den allerbedste Ende, én og to og tre om Dagen, og det var lige så rask. Per Grøntoft...
Kristen Pedersen i Bindeballe har fortalt mig, at lav han var Dreng, da havde de en Karl, der tjente hans Fader, Peder Kristensen, og han var noget klog. Han kunde nemlig binde Munden på Ulvene. Den Gang var Ulvene jo så slemme her. Når to af dem kom efter et Får, så kunde den ene tage i Forbenene, og den anden i Bagparten, og så kunde de formelig rive...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Der var en gammel Kone i Øster-Hæsinge, de kaldte Anne Rasmusses, og hun var almindelig anset for en Hegs. Min Bedstemoder fortalte, at hendes første Mand en Dag sad og tog hans Skjæg af, og da så han, Fårene var i Haven. Hun var ung og rask og lob ud efter dem. Men da hun kom ud, var der ikke Får der ude, og så blev hun syg, og det var jo Hegsens Skyld....
Anders Mørks Fader var Smed i Vinkel. Han havde lært Håndværket ved Knud Lund i Elsborg, der var noget særegen. Det var ham, der lod hans Ligkiste lave, mens han var levende, og male rød inden i og med Hængsler på, så den kunde lukkes op. De kaldte ham nu til daglig Kræn Smed, og han var ret sådan en Gjoglebasse og kunde vise igjen og slå Øjne ud og...
Moder tjente en Gang hos en Gårdmand, der tillige var Smed. I Ian vilde en Dag have, at hun skulde kjore Hestene ud i Marken, men når hun så kom på Vognen, sagde han, at hun endelig ikke måtte kjore for stærkt. Men det første hun kom på Vognen, så tog Hestene til at løbe, så hun næsten ikke kunde blive siddende der. Så snart de kom til deres...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Den Gang a var en 7, 8 År, var a nede med nogle andre Småbørn at samle Skovmærker. Der er en Skov, der kaldes Tammebjærgene, og neden for er der et stort Morads. Der sidder a nu og vil lige de Skovmærker, a har plukket, og så ser a en gammel Mand med store, lange Skjæg og en rød Lue på FIovedet og Knæbugser nede i Moradset. Det var godt Middagstid, og...
A var en Dreng på 10 År og gik der hjemme i Barde og passede Får. Der var en Høj på Marken, vi kaldte Siorehøj, og en Eftermiddag, det småregnede, da så a, lav a nu gik ved Fårene og så mig lidt omkring, te der stod en Hest henne ved Siden af Højen med sådan et sært højt Saddeltøj på, og ved Siden af stod Rytteren med et Tornister på Ryggen og i...
Den Gang, a var 8 År, tjente a i Bøgsted, Astrup Sogn, som Svinehjorde, og så gik a hjem hver Nat. A skulde også passe på, te Gimmerne ikke kom til Vædderen, og så måtte a jo gå og drive med dem også. I den samme Tid blev Røgterkammeret gjort omkring, det var i det vestre Hus. Nu vilde a så gjærne spille Kort med de andre Drenge om Aftenen, og så var det...
På Svindinge Mark ved Nyborg har ligget en Gård, som hed Skramgården. Nu er den brudt ned, og det skete nok, fordi Skuloret voldte så megen Ufred der i Gården. Han viste sig for dem i mange Skikkelser, snart som en lille Mand med en stor, grå Hat på Hovedet og en stribet Trøje på, snart som Hund, So, Rotte eller Får. Han havde ellers sin egen Rolig i en...
Om den slette Wolmer Lykke på Grinderslev Kloster hørte jeg forleden denne Historie: Hans Lig stod i åben Begravelse under en af Kirkehvælvingerne, hvor alle havde Adgang til det. En Dag gik da en Karl fra Gården, der sagtens havde hørt om alle Bondeplagerens Bedrifter, ind i Rummet til Liget, løftede Kistelåget op og gav Herremandens Lig et Ørefigen, så...
Hans Dalbys Kone i Erikmark gik og sagde: »Min Synd er så stor, te a kan ikke få den forladt,« og hun var helt ude af sig selv. Så gik hun en Dag ned og vilde drukne sig selv i en Balle Vand, der stod ved deres Pumpe, og da Folkene opdagede det, var hun også snart helt ude af det. Men de havde en Søn, der lige var kommen hjem fra Tjenesten, og han fik i...
Min Bedstemoder var i en Gård i Nordlunde og skulde jage Fårene ind om Aftenen. Min Moder var med til det, hun var kun en lille én den Gang. Men så kunde hun ikke komme afsted med det, for der var især et gråt Får, som ikke vilde ind. De andre fik hun omsider ind, men ikke det grå Får, og det blev da gående ude i Gården om Natten. Da det var ud på...
Vi fik en sort Puddelhund med Ejendommen, da vi kjøbte den. Der var en Smuge imellem Tørvestakken og det vestre Hus, og der stod Hunden hver Aften og tudede, ligesom den tastede noget an der, men hvad det var, er der ingen der ved. Når vi gik ud og sagde: Puds! så fløj den efter noget, men vi så aldrig, hvad det var. Min Moder pudsede den på det, og den...
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før den Skik kan a huske...
