Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da kong Christian d. 8de og dronning Karoline Amalie i fyrrerne drog omkring i landet, kom de også til Dagbjærg. Her samledes en stor menneskemasse om dem. og det var selvfølgelig mest bønder. Iblandt andet henvendte dronningen sig til mængden med det spørgsmål: Hvad lever I af, her ude på landet? En gammel bonde ved navn Palle Søvsig tog nu ordet og...
Den gamle præst Prior i Nors havde megen lyst til at spille kort, men ikke stor lyst til at præke. Så træffer det sig en vinterdag, han kommer til Tved kirke, at der slet ingen var mødt. Følgelig kjører han straks hen til Ræær præst og siger: Vil du nu spille, for jeg var skam så heldig i dag, at der ingen folk var mødt. Om den samme præst fortælles:...
For Sainsø's vedkommende kan bemærkes, at kogjodning også bruges som brændsel der. Der er ikke meget skov eller mose, og brændsel er følgelig knap. I sommertiden kan man jævnlig se husmandskoner samle kokasser og bære dem hjem i deres forklæde eller i sække. Mens jeg opholdt mig i Besser og Alstrup, så jeg jævnlig kvinderne fra Besser ude i Besser made...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
En Frøken, Komtesse Friis på Boller, blev forelsket i en Kunstmaler Læsø, som malede på Gården, og blev også gift med ham. Det syntes Grev Friis på Frisenborg, hendes Broder, selvfølgelig ikke om, og hun måtte da flytte fra Gården. Så lejede de sig ind i et Hus i Horsens, der lå med Facaden ind til den gamle Kloster-Kirkegård. Så hørte de hver eneste Nat...
Hertug Hans han fik Skyld for så meget ondt, og han var en hård Hals ved Bønderne og tog deres Gårde og lagde ind under sine Herregårde. Rundt om i Kirkerne er der endnu Småfolk, der har deres bestemte Bønderstader i Kirken, og det er Bevis på, at de har haft Gårde i ældre Tid, for det er jo sådan på Als, at Bønderne (Gårdfolkene) sidder foruden i...
Byen Båring i Asperup Sogn var i ældre Tid omgiven af store, sammenhængende Skove, og der var følgelig kun meget lidt Agerland til Byen. Mændene tog så fat og ryddede Skoven i en Kreds uden om. Således fremkom en bar Ring, og deraf skal Byen have fået Navn. Det er så senere blevet ændret til Båring. Fortalt af Rasmus Hansen, Båring Mark. Asperup S.,...
Ved Bunderupgårdene i Ellidshøj har der i gammel Tid været et Tingsted, og der er endnu i Heden vesten for en hel Del gamle Hedeveje og Hjulspor, der kaldes Tingvejene. De hører selvfølgelig op ved den dyrkede Mark, og Stedet bestemt, hvor Tingstedet har været, kan nu ikke påvises. Ellidshøj S., Hornum H.
Ellers haver man den Tradition, som vides og fortælles næsten af enhver i Sognet, at udi Bjærget, hvor Kirken står på, boede da en så kaldet Bjærgmand. Han vilde ikke lide Gudshus i Nærværelsen hos sig, hvorfore han om Natten flyttede alt det over på Gejbjærg, som var opført af Kirken om Dagen. Bygningsfolkene bar det atter over på Bårbjærg om Dagen, men...
Ved ombygningen af en gård i Båring for eu 20 år siden fandt man under stuehuset et hestehoved, som man, uden at ændse det, kastede bort. Men i den nye gård blev der sådant spektakel om natten, at man ikke kunde være der. Følgelig gravede man hestehovedet ned igjen, og det hjalp. Men endnu kan portene ikke holdes lukkede om natten. Dette troes af mange,...
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
En gang var der en munk, han kunde ikke forstå, hvorledes noget menneske kunde udholde at være evig i Himmerig, det vilde dog blive kjedsotnmeligt med tiden, mente han, dér al tid at synge og prise Gud. En morgen gik han ud i skoven, og da han kom hen under et meget stort træ, hørte han en fugl, som sang så liflig, at han aldrig havde for hørt så dejlig...
I Dalum, en halv mil fra Odense, findes i Odense å en gammel bro, kaldet Xissebovedbro. Den kommer kun til syne, når åvandet udtommes eller på anden måde synker lavt. Navnet Nissebøved skyldes to nisser, der boede i to gårde, som lå på hver sin side åen. De bestjal hinanden gjensidig. Karlen i den ene gård hørte en dag, da han opholdt sig i loen, én af...
