Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En bondemand i Grenå-egnen fik en regning fra sin kjøbmand, og derpå stod f. egs. et pund sukker et pund dito osv. Dito" stod sådan flere gange på regningen. Så spørger han konen, om hun havde fået noget dito. Men hun sagde nej, hun havde ingen dito fået, det vidste hun bestemt. Så tog han ud til kjøbmanden og mente, at regningen måtte være gal, for han...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
På Stangerum hede i Dalbyovre er en fækule fra den tid, da det meste af fæet døde. Det var en forfærdelig stor kule, en lavning af størrelse som vor gårdsplads, og jorden var kastet op til alle sider. Eftersom kreaturerne rådnede, sank jorden, og derfor blev det vel en lavning. Den lå jo afsidiges. Pjaltkræmmere og sådanne folk har i vor tid givet sig...
Der boede en Mand på Almstok Mark, de kaldte æ LilleMand, han var meget overtroisk. Hans Kone kaldte de æ Store-Kone. De havde et Par store, brogede Bølstude, og de stod i et Jordhus med Spænder, der stod på Jorden, og så med nogle Sajer, der var gravet og lagt op over Lægterne til Tag. Det var jo ingen rigtig god Plads til dem, men Folkene var i Armod...
En Gang da min Fader kom ned til Kristen Spillemand, da siger han til ham: »Det er da en Satans Rend af dig. Nu kan du blive her nede i 3 Dage, så skal a lære dig at trolde.« Ja, det kunde min Fader godt, og så blev han der også. Da han så skulde til at hjem, gav Kræn Spillemand ham nogle små Tutter med; som han skulde putte ned i Agerenderne på deres...
Min Moder har fortalt mig følgende Sagn fra Fyen. En ung Pige skulde en Dag gå et Ærende fra By, men blev borte, og så troede Folkene, hun var hos, at hun var bleven opsnappet af nogle Røvere, som skulde være der omkring; men ingen vidste imidlertid, hvor de opholdt sig, og så kunde det jo ikke nytte at lede efter hende. Hun var virkelig også kommen til...
Der boede en Herremand på Kjølske, der hed Ole Lånng, og han havde Svin på Skoven, for den Gang var der en stor Skov til Kjølske. Der var mange Svin, og der var jo en Høvre med dem. Men så en Dag bliver både Høvren og Svinene væk, og Herremanden og hans Folk søgte både i Skoven og i Sønder og Nør og Øster og Vester, men der var ingen hverken Høvre eller...
Den samme Niels Ufødt i Sindal havde for Resten for Skik om Eftermiddagen at gå ud, og i Steden for at komme hjem til almindelig Spisetid faldt han i Grublerier og blev væk til langt ud på Natten. Konen var kjed af det og måske lidt skinsyg, men da Præsten var en myndig og lærd Mand, kunde hun ikke ret gå i Rette med ham om det. Så lagde hun Råd op med...
Lidt nord og vest for Skivum er der en Sø, som på alle Sider er omgivet af Bakker. Her har en Gang været en Gård, som lå oppe på Bakken, men da Beboerne var blevne vrede på Præsten, besluttede de at hævne sig på ham. Der var en gi. Mand på Gården, og så sendte de Bud til Præsten, at han var bleven syg og vilde gjærne tage til Alters. De lagde en Gris i...
Jomfruernes Kilde eller Tågerå-V ældet ved Bødeskov i Vigerslev Sogn besøges endnu af og til ved Sommertid, men standser af sig selv, når de Besøgende kommer i Klammeri om Vandet. Sagnet lader den opstå, da Avnsgård forgik, idet tvende denne Borg tilhørende Jomfruer spaserede der og sank i Jorden ved Siden af hinanden i samme Øjeblik, som Gården med Folk...
Beretter og gamle Folk, boendes i en By kaldes Sønderby, en Fjerdingvejs fra Opmadinge, at der i fordums Tid skal have været en ved Navn Kjeld Rune, hvilken der skal have vogtet Fæ i sine unge Dage hos tvende Kulder eller Høje, kaldes Espe Kulder, af hvilke Kulder er udkommen to Spøgelser, som to store Heste, hvilke forne Kjeld i tvende Dage haver set...
Her i Sognet findes tvende Høje sønden Nørby, kaldet Nørbyhøje, hvorom er følgende Tradition, at der i fordum Tider haver været Bjærgfolk i disse Høje, og hvilket er berettet af en gammel Mand, som i sine unge År, medens han vogtede Fæ, haver set en Søndag under Prædiken i en klar Solskin en stor lang Mand komme op af den vesterste af disse Høje og lagt...
Om fæ får hastig ondt efter vand og bliver tykt. Tag et blåt klæde og bind om tungen og binde et lidet stykke at tungen. Der er eu forgiftig orm i vaud, kommer deu enten i folk eller fæ, da må det endelig do, derpå skal man kjende, at det rister og skjælver cg ikke kan stå. Da skal man lunke vand og straks slå i dennem, at de kan spi. Tag så en urt, som...
St. Hans aften skal noget af det bedste og fedeste græs afslåes, og når det er vel tørret, bortlægges det for sig selv og gjemmes, og når noget fæ bliver svagt, så er det eu lægedom. J. B.
Før pintsedag må ikke blæses i lur (et spil, som bruges at vogte fæet med), ti hører udyret det før den tid, så frygter han siden sommeren efter intet derfor. j. b.
Om sommeren, mens fæet er ude, vil de ikke nævne udyrene ved deres rette navn, men kalder dem Vorherres jagthunde og giver dem andre optænkte navne, derved mener de, at udyrene formildes. j. b.
Kvinder, som vogte fæet, må ikke nogen morgen komme uvasket i fæhuset, ti ellers kan onde mennesker have nytte deraf. J. B.
