Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lærer Henriksen i Stokkemarke var noget fordrukken, og han blev også omsider afsat. Den gamle Ole Hansen Kæp i Birket gik i skole til barn som dreng, og han har selv fortalt, hvordan det gik til en dag i skolen. Henriksens ænder havde deres plads i et hul inde i skolegangen, og da Ole Kæp kommer om morgenen og vil i skole, så fanger han andrikken og...
Tråldko>\nsowtor: løvetand; åmt æ en gowo fæ,d øwe marken: tæt græsdække ved vinterens begyndelse (i Hovlbjærg herred: fem); flad: fedt sted i en eng, godt med græs; kan dalke ef, dæwd mand: står sig godt: han hær en slem bw mowd: er skjændsk, slem til at skjælde ad; han hamø; åbesto: tager sig meget for; de sætter bøller: når en frakke ikke sidder...
Kield Rasmussen er fodt den 9. april 1821 i Skådbjærggårds-hus i Gudum. Faderen hed Rasmus Bolesen og moderen Karen Pedersdatter. I sit 15. år kom han til Kolding i smedelære, da han havde en moster, som boede der. Han har rejst som smedesvend snart hele Tyskland igjennem og kan derfor godt tale tysk. Han har aldrig selv haft sig noget hjem, men har...
Brigader Halling (eller chevalieren) på Dronninglund kaldte altid Vendelboerne nogle Studepander. Da han vidste, at de altid vilde sige: Hwa-a! to gange, inden de rigtig horte efter, hvad han sagde til dem, så begyndte han altid sin tale sådan: Bu-u! Vedkommende sagde så: Hwa-a! Du er et fæ! Hwa-a! Endelig kom han så med, hvad han vilde sige,...
da.etk.JAT_06_0_00748
Degnen holder skole i sit hus og i en gård, kaldet Ure, hvor dog sjælden nogen indfinder sig formedelst stedernes langtfraliggenhed og vejens besværlighed i de korteste dage. Ingen er vant til at lade nogen gå i skole før mortensdag eller længere end til pedersdag. For og efter den tid haver hver sine behov til at vogte fæ og gjore arbejde. Udi Tulstrup...
Der boede en mand i Knude i Hvejsel, de kaldte den gale murmester. Han var fuld af spilopper. Han gik omkring og kalkede for folk. Så kom han også over til præsten i Hjortsvang og skulde kalke der. Da siger madammen, te når han nu vilde passe på og ikke spilde, så skulde han få en rigtig god frokost. Ja, når hun vilde det, siger han, så vilde han love,...
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. Du har jo ikke noget at leve af, siger han, du må hellere give dig til at være klog kone. Det er umuligt, siger hun, jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
En kone var bleven enke, og så havde hun en del børn og havde ondt ved at ernære dem. Så gik hun til præsten og klagede hendes nod. og nu gik han der inde i hans kammer og røgte af hans pibe og borte på det. Da hun var færdig, forelagde han hende flere bestillinger, som hun kunde tage fa: på'og ernære sig ved; hun kunde blive vaske),I-, ellr sypig.....g...
For orm både på folk og fæ. Malurt, regnfær, fint pulveriseret, kogt i vand, sodgjort med sirup. 2 gange daglig en spiseskefuld. Smør malurt-olje i navlen p. Hansen.
Når et lille barn ligger i vuggen og smiler og fægter med armene i luften, leger Guds engle med det. A. E. Jakbs.
da.etk.JAT_03_0_00770
En gammel maler i Rangstrup, kaldet Peder Maler skrev på en borddug: Peder Maler, han som maler for en daler, han kan male Fanden af både på papir og træ, han er ej så dum et fæ, han har malet store huse, han har også malet små, han har malet skidehuse, men af dem der er kun få. Han er fodt i Rangstrup herred, han har ingen ting fordærret undtagen denne...
Søndagen før fæet kommer i sæterne, skal alle sælergjenterne ride til kirken, dot giver dem i afrejsen god lykke, og søndagen efter tit de igjen er hjemkommen, skal de også ride til kirken. j. c.
Bliver noget kreatur revet blodigt af dyr, så skal der på stedet, hvor blodet er, gjores en ild, og det forbrænde, ti går der et frisk fæ over, da bliver det svagt (dier dor snart.
St. Mortens aften (10. nov.) gives fa^et forste gang om høsten granbær (granris) at æde, ti de siger, at da er der kommet en saft i grenen, klar som vin og meget sod smagende, hvoraf fæet om vinteren trives vel, og det giver det styrke.
De, smu om sommeren forer fæet i marken, må ikke have kogt flæsk eller kjod bos sig, de vilde dyr kan lugte det og søger der efter. Kommer folkene bort. søger de efter kvæget og gjør ubodelig skade. j. B.
Gid jeg klager det for jorden. Kanstu springe til polse, får du lykke til fæ. De vulgi.
1ste august røres hverken kornet eller høet, ti de mener, at af det forekommer lus på fæet. J. B.
Om Olufs dag (29 juli) har folk den tanke, at hverken græs eller korn må rores, da udyr sæ ingen magt har over fæet.
D. 25. juli rores hverken græs eller bo. ti de mener, at udyr bar da det år ingen magt med fæet.
