Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Etatsråden tog Buus-Nielses øg i huse en nat. Så kom Niels jo efter dem om morgenen. Hor do, falle, siger ban, do hå ta; mi øg i næt. Det var jo Nielses mening, at han selv havde gjort det. Hvor mange har du? siger han. A håe fåes kåcZ å uuWes b&d å så låww kkd te å så Skæjterhien å så boon øg mæ fol i maww. Men jeg spor dig ikke efter,...
Ane Astrup der boede i Over-Astrup, havde navn til hvert eneste får, de havde, og det var endda mange. Det var morsomt at høre hende tælle dem ind om aftenen. Jeg kan huske lidt af hendes remse, den gik sådan: Sulling å Mulling å Tørk å Bommeroudt å Grofændt å Hwistipig å Kråånnak å Sybæ?e å fåes å mowes å (så kom deres børns, som hun nævnede ved navn)...
Gadebasserne bliver løftede til loftet i legestuen lige efter november. De står for uddelingen af nytårsgaver og råber dem op i legestuen mellem jul og nytår. Den aften, de sådan blev gift, tog pigen karlen med hjem og beværtede ham, samt gav ham tyve, tredive æbler af de bedste, der kunde fåes, samt ?t par potter pebernødder. Det var altså ingen billig...
En gammel pige i Stavning hart fortalt mig, at hun fik fire skilling for at tage skindet af en dødfødt kalv. Hun tji'nte ved hendes moster og faster, og hendes madmoder sagde: Det bar a selv fået, den gang a tjente, ag så skal mine piger også have det. Det var ellers ikke så gal en skik. Hver gang de brændte brændevin, fik hun en pægl eller en halv...
Den af ægtefolkene, som om morgenen sidst står op, skal vel tildække sengen efter sig, ti flyver vilde fugle over stedet på huset, som sengen står under, bliver den sidst opståede som fuglen ustadig mod sin ægtemage.
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
En mand kom kjorende til Horsens med et læs torv. Så kommer der en kjøbmand ud til ham på gaden og spørger om, hvad han vil have for dem. Ja, siger bondemanden, dersom De vil give mig til frokost alt hvad a kan spise, så får De at have dem. Kjøbmanden slog til, og så kom manden ind og fik sig en rigtig god frokost. Nogle dage efter blev der i byen...
Når et hoved ikke kan fåes op at stå, skal man tage en kat i halen og slå ned på ryggen af dyret, så kloerne kan komme til at tage i; hvis der da er mulighed for, at det kan rejse sig, så vil det gjore det, Chr. Møller, Riugive.
Da den gale Jessen havde sendt den første karl til Århus, sendte han bag efter den anden med en anden hest, for at savbladet kunde fåes hurtigere. De skulde så til at save igjen; men det var lige nær, og de måtte atter til at slibe. Endelig måtte de give fortabt. En dag gik Niels og harvede på brakjorden. Præsten havde bedt ham, at han ikke måtte vige...
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
Når fiskerne i Risgård Bredning er ude på fjorden at trække våd, træffer det ikke sjælden, at det ene fiskerlav er så nær ved det andet, at de kan råbe sammen. Hver gang et våd trækkes op, er naboerne jo nysgjerrige efter at vide, hvor meget der blev fanget, og så råber de og spørger, hvor mange de fik. Når der da svares: Vi har ham med den gule...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
Natild er en hudsygdom, som fåes ved at tage linned på, som har hængt ude, så duggeu er falden på det. Den helbredes ved, at den syge holdes nogen over en lueild. En mand i Koldt havde en voksen datter, som fik natild, og faderen og en nabo, som blev kaldt til hjælp, holdt hende overen Ud, og hun kom sig. Mikkel Sørensen.
I en gård her i Hasle blev sønnen tåbelig, og han var sandelig tåbelig. Så rejste faderen sammen meden nabomand ned til Vindblæs for at soge råd hos den kloge kone der. Huu så grim ud, håret fløj til alle lande, og hun talte dem sådan til. »I kunde ikke se et grimmere spøgelse«, sagde manden, da han kom hjem og fortalte om sin rejse. Men han fik da råd....
Mi mues ålldfa han wa fræ Væng, å han hå fåtå/d, te dænd gang han wa en stue knæjt, da tendt dær en kåel te hans fåes, å han wa komen :å tiele åp jæ" muen å gån ujen få poten. Så so han ]æn, dæ kom kyerend mæ et grome stue læs gjasel, de wa så stue, te han haj ålde sit sJen et læs få. No wa dænd kJel alldti så rask po et, å så søø han: "Go muen, Fåånden!...
Palle Smeds råd for kolik: Man borttager jord ved et hyldetræ, skjærer rødder af ned ad (ej op, ti så skal man vomere derefter), vasker dem af, småskjærer og knuser dem, og derefter afvrider saften, så meget som 1 til 2 fingerbøl fulde, som tages ind tillige med brændevin. Ved at bruge dette rad fåes stærk åbning og ej kolik mere. c. Schade.
Pulveriseret kugormekrop er god for forskjellige sygdomme, også for gigt. Det kan fåes i kapsler på apotheket. Lars Nielsen.
da.etk.DS_04_0_01895
