Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At det skulde være ondt tegn, om én hare løber over vejen for den rejsende. Årsag til denne overtro. Haren elsker ørken steder, hvilke ere farlige. De vulgi erroribus.
I en gård i Jelling kunde de ikke kjærne smør. Idet nu konen sætter en potte fløde på ilden, ser pigen det og siger: »Skal a gjøre det?« »Ja, gjør du det kuns.« Så veuder hun potten og hælder fløden i ilden. Dernæst sætter hun potten over igjen og giver sig til at koge noget sygemad. Da det var færdigt, gik hun hen til den formentlige heks med madeu og...
Lang-Else, Lang-Anes moder, kunde hekse meget bedre end datteren. En mand ved navn Per Hede troede, at hun havde forhekset en ko for ham. Han antændte en ild i sin ovn af en slags træ, og straks kom hun uden for hans dør og bad og jamrede, om bun ikke måtte komme ind. Men manden var klogere end som så, han lukkede hende ikke op, og folk sagde, at hun...
Folk skal spytte, når de går over een steute, for om troldfolk ere sidst gåen der over. J. B.
I den tid, da man endnu gjorde hoveri i Ojestelev, Svendborg amt, var der en ging et kvindfolk, som var meget frygtet for sine heksekunster. Mødte karlene hende om morgenen, når de skulde til hove, var de helt ulykkelige den dag, for så kunde de ikke bestille andet end vælte med vognene. Men den lille trolddreng, som de kaldte en mand derhenne, han var...
Jeg kjender dem i Odense, som bilder sig ind, at deres svinesti er forhekset af årsag, for der tid efter anden er død syv store svin, men som det altid er ved samme tjenestefolk, så troligt, at de ere svæltede ihjel. j. b.
En mand i Fruering havde sådant uheld med sine kreaturer, at han snart var bleven helt øde. Så havde han hort om en sva^rt klog mand ude i Vesteregnen, og han besluttede sig til at rejse ud at spørge ham til råds. Da han havde redet en tre dages tid, kom han en aften netop kl. 12 til et sted, hvor der før havde stået en kirke, og der horer han sådan en...
Eller: Af patientens hår, som kan være på hans ganske liv, af hvert noget lidet, dertil beskjaore neglene af hænder og fødder eller skrab lidet deraf, giv det tilsammen i en linned klud, gak så til en hyld, som står mod solens opgang, og bor et hul deri imod solens opgang ind til marven, stik kluden deri med neglene og håret, gjør en nagle af hagetorn og...
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
En dreng skulde gå til præst, men han var grumme dårlig til at læse og var ilde holden med det, for præsten vilde, han skulde lære hans lektier. Så klagede han til hans gammelmoder, te det kunde han ikke komme ad med. »Det skal du heller ikke bryde dig om, bitte fåer, for nu er tiden, te du skal lære at hekse, det er, forend du bliver konfirmeret, og får...
I Ovre sogn i Fyen er et sted, som kaldes Grønneskov. Her ligger en gård, hvorom jeg i min barndom hørte fortælle gruelig meget spøgeri, som da gik og gjorde uvæsen, og det skulde én, som boede i Ovre by, alt sammen have gjort, for han var en heksemester eller troldmand, og en gang, da hans moder havde en yngre søn i kirken til dåben, sagde piæsten til...
Der blev i sin tid spøgeri i Mogens Lindbjærgs gård i Dyrliy. Det begyndte med, at der faldt en tagkjærv ned i den søndre port. Den løftede folkene straks op igjen, men aldrig snarere de havde gjort det, så faldt der en 3, 4 ned. De flyede også dem op, men følgen var, at der kom mange flere ned, jo flere de flyede op, jo flere faldt der ned, og til sidst...
Min moder er født af stor familie. Der var en mand i Kolderup, han havde tre sønner, og de to af dem blev gift med to skovfogeddøtre. Om deres moder sagde de, at hun kunde få karlene til at holde af hendes døtre, det var endda nogle ligefrem grimme piger, nogle store klummeret nogle og med store krumme næser. Den tredje søn vilde skovfogedkonen også have...
To mænd kom til en klog mand, der var i Bøvling, for at få ham til at vise en hest igjen, der var stjålen fra dem. Han sagde, at det skulde han sige dem besked om næste morgen, de kunde så gå om til en nabogård at være om natten, for han havde ikke plads til dem, De syntes nu ikke, det var værd at gå længere, og da det var om sommeren, mente de, at de...
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
