Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
74 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: enkel
Biskop Fog var meget åndsfraværende. En dag skulde en række af børn døbes. Det første græd meget, og så siger han: “Læg det barn om på maven. Da han nu vilde havesagt til hver enkelt: “Er barnet hjemmedøbt”, men var kommen til at sige det andet, blev ban ved hele rækken igjennem: “Læg det barn om på maven”. — 'Morgenen efter at han havde haft bryllup,...
da.etk.JAT_06_0_00686
Pastor Olrik i Ølgod spurgte børnene, hvad en kvinde er. Ingen svarede ham. “Men véd I ikke det! det er et hunmenneske”. En anden gang spurgte han: “Hvad er en kind?” Nej, det vidste de heller ikke. Han vender sig nu til en enkelt pige og siger helt bebrejdende til hende: “Hvad, véd du ikke, hvad en kind er!” Hun stikker i at græde. “Det er et stykke...
da.etk.JAT_06_0_00662
Pastor Heinsen var slem til at overdrive alt. Et år kneb det med at få føden i hedesognene, og så fortæller han, at det var rent galt der ovre i Vorbasse, de døde af sult, og der var ved at blive hungersnød. Hans tilhørere mente, at det var vel ikke så galt, det var sjælden, at folk her i landet døde af sult. “Jo, de dør derovre i massevis”. — A, om der...
da.etk.JAT_06_0_00545
Mads Tællepind boede i Visby i Kineserlandet. De fik mange børn, og så syntes han ikke. det kunde betale sig at holde barnedåb over en enkelt, hvorfor han gjemte dem op, til han havde en tre st}7kker. De havde i forvejen givet dem navne, for at de kunde kjende dem fra hverandre. Da de børn så skulde dobes, var det ældste så stort, at de måtte have en...
da.etk.JAT_06_0_00472
Degnen i Guclbjærg havde en hjælpelærer, der hed Madsen. En anden lærer i sognet, der hed Thomsen, vilde gjærne føre sangen an i kirken og være den fornemste. Ved en barnedåb var slutningssalmen kun et enkelt vers, og Thomsen begyndte, men begyndte helt fejl. Han slog da til Madsen, at han skulde hjælpe ham. Efter tjenesten gik han op til præsten for at...
da.etk.JAT_06_0_00433
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Det er en skam for Aggerboerne at gjøre markarbejde, og derfor vil de på ingen måde slå deres eget hø. Et år gik Per Janderup ud ad Agger fra hus til hus og lovede hver enkelt på en vis dag at slå hø for ham. Men det var den samme dag for dem alle. Dagen kom, og ved solopgang mødte hver Aggerbo midt på sit engskifte, alle med ansigterne mod øst. Da de...
da.etk.JAT_06_0_00118
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en...
da.etk.JAT_05_0_00391
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler •— de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
da.etk.JAT_05_0_00050
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
da.etk.JAT_05_0_00010
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand — Fryder eder i velstand! — de er kommen fra fremmede land. Og så...
da.etk.JAT_04_0_00182
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00391
Grundtegning af et åshus i Vind, som det stod i sommeren 1900. i. a. Sulen b. Åsen. c. Tværstykke a. stuen, b. bord, e. bænk, d. alkover, e. kakkelovn, f. .spisekammer, ?. l.jukken, h. kjøkkenbord, i. skorsten, j. ovn, k. bryggers, 1, grubekjedel, m. grisehus, u. hønsehn.s, o. rendesten, p. torvehus, r. udhus. Dette er blevet forstyrret ved senere...
da.etk.JAT_03_0_00041
Her henne på Lydumgård var en herremand, som var så helt uforskammet, og bønderne vilde have ham af dage, kunde de få det, Samme mand hed Kristen Riber. Hans kone hjalp til med, for hende var han også slem ved. Så gik det da så vidt, te de lejede en karl, der skulde undlive ham, og når han havde så skødt ham, skulde han have hans betaling af bønderne....
Af vilde dyr er her ingen uden ræve og harer, ti ulve kommer lier ingen af, uden en enkelt forjaget kan strejfe igjennem sognet, dog de fleste tider uden at gjore nogen betydelig skade. X.-Felding. Præsteindb. til Bloch. J. C. Knudsen.
da.etk.JAT_01_0_01287
En af bymændenes første gjerninger om foråret var at hænge vangeleddene, hvoraf byen havde fire, og som bekostedes og vedligeholdtea saledes. at to mænd var sammen om omkostningerne til hvert enkelt, dog blev intet led hamgt for fælleden, ligeledes istandsattes hegnet for og omkring fælleden. Det var dels stengjaude. dels jordvold eller vandgrofter. Pa...
da.etk.JAT_01_0_00023
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år — og mange gange siden, kan a tro — hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
da.etk.JAH_06_0_00949
Der stod en hel del ligkister i kirketårnet i Gleesborg, og der var også mange nede i kjælderne. De blev alle sammen kastede ned i en stor grav ude på kirkegården. Nu er der kun en enkelt kiste tilbage, og deri hviler den mand, der byggede tårnet. Han skal have udtalt ønske om at komme til at hvile der og udtalt en forbandelse over dem, der flyttede ham...
da.etk.JAH_06_0_00413
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
Por nogle år siden blev noget lærred stjålet fra manden i en gård på lieden. Hvem tyven var, vidste man ikke til sikkerhed, men én af gårdens folk var stærkt mistænkt. Nogle dage efter at tyveriet var sket, kom der en mand til gården, som lod sig forstå med, at han nok kunde vise det stjålne igjen, hvis han måtte blive der om natten, hvilket derfor...
3