Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Præsten i Tolstrup var vred på beboerne i annekssognet Stenum, fordi de ikke vilde gå i kirke og høre hans prækener. En dag, han havde konfirmanter, sad han og rensede sine negle. En drong så det og gjorde det samme, hvad de andre børn bemærkede og gav sig til at le. Præsten foer op : Hvad ler I ad? Ingen havde lyst eller mod til at svare. Til sidst...
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
Fanniker, Fanniker flok flok flok, han binder hans bows i en dork dork dork, han sejler i en drøwttrow. Hores af kohyrderne, når de i eftersommeren vogter deres kreaturer i engene ved åen, og de råber det efter Fannikerne. I ældre tider har de voksne vel heller ikke undladt at yde de forbisejlende den hyldest. Beboerne på den anden side af åen i Skadst...
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
Forhen drev de køerne ned i engene om foråret, og så skulde der en hjorde rned hver mands køer. Når så køerne skulde af engene og op på marken hen ved Voldborg dag, skulde hjorderne have kogilde i marken. Der var nogle sandhuller, de gjorde det i. Her på marken var et sted, de kaldte rævegraven, der havde de festen her i Torsager, det var en grøn jævn...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
Når man drømmer om grønt (gfønne træer eller grønne enge), vil der snart dø én i familien. T. Kr., Ann. .i.
Henne ved Kræn Dals var der ikke andet loft end nogle torv, der lå på nogle runsier. De havde syv børn, og Per Dal havde også syv, og Klemme Dal havde otte. De børn kom hen at tjene ad kjørmis og kom over til Salling, og forældrene var så glade ved at blive af med dem, for så kunde de da få foden. De havde næsten ikke klæder på kroppen. Hos Klemme Dals...
En af de danske konger har bortskjænket et engdrag på Ilostrup mark til Kongsbjærg. Den egentlige vej til disse enge førte gjennem Solvig enge og forbi Solvig. Da det imidlertid var en alt for stor omvej, kjørte de Kongsbjærg bønder over Emmerske mark med høet. Der boede i sin tid i Kongsbjærg en mand, som hed Karsten Hansen, og han var en sand kjæmpe,...
En pottemand kom kjørende fra Bindeballe til Limskov og skulde så over åen til Tingkjærvads enge. Han spændte bæsterne fra og lod dem gå ud i engen at græsse. Da kommer mændene efter ham, for de vil ikke have deres græs odelagt. Så siger lian: Ja, hvad, må a ikke have dem til at gå der, kan a jo tage dem derfra. Så gik han ud og tog den ene hest i...
Snovlc-Anders fra Nordskov var just ikke af de klogeste, men stærk var han. Han var meget for at arbejde i træ. men duede ikke til det. Således lempede han hjulfel, men hug det meste i brænde. Så bebrejdede folk ham det. Han svarte. at det var bedre, et stykke træ var fordært, som en mand var ulært. På Granlund havde de en tyr, der var bleven gal, og det...
Det første, vi kan huske, var Randbøl kro, en stor bindingsværksgård, og træet dertil er stjålet i en mands skov i Bindeballe. Manden var noget gammel og lidt forfalden, og så bar de dem sådan ad med ham, at der gik en mand ind til ham med et par flasker brændevin og sad og svirede med ham den hele dag, sa manden tilsidst lå på sengen og drak. Imens var...
Den unge Thygesen var forst stiftamtmand oppe i Norge. Han rejste ned gjennem Tyskland og vilde til Frankrig, og der kjorte han med solvsko under hestene, der blot var fæstede med et par SØm. Når de så tabte én, var hans stemp jo derpå: Thygesen, Matrup, og så kunde den, der fandt den. jo se, hvem den tilhørte. Han var forfærdelig rig og havde to store...
Enhver mand i sønder- og midt-grandelag i Darum ejede en strimmel eng på Udgrobe efter gårdens størrelse, og en mand på seks tønder hartkorn havde halvanden skar bred og halvtredje hundrede alen lang. Det øvrige eng af Kdgrobe ejedes af Kjærgård. Så fik herren der til hoveds at ville have hele det eng, for så havde de hele rådigheden, og de fik det også...
Da grevskabet Skeel var gået under statskassen, blev det henlagt under Kalvø amt, og for at hjælpe de forarmede beboere, kunde der udleveres dem dels sædekorn, dels trækdyr. Det skete ikke sjælden, men det vilde så to mænd i Mastrup benytte sig af, skjøndt de ikke trængte så hårdt. Nu var de kjede af at gå til Kalvø, og så tog de hver en hest at ride på....
Imellem Yrensted og Ingstrnp er en bæk, der kaldes Tiendebækken. Den bar løbet gjennem Ingstrup so, som nu er udtørret og forben bar været en stor sø. Der skete det første sammenstod mellem Knud den hellige og bønderne. Den største del af det udtørrede ligger på Ingstrup-siden, og de siger der, at det eng. der ligger på deres side af bækken, det hører...
Der var så mange ulve forhen. Her i Østn-heden i et sted havde de en hvid hest, og når de slog den los, kunde den gjenne dem væk, når de søgte til husene, og jage dem ned ad Mårild-engene. Somme tider måtte folkene ind og gjenne dem væk med plejler og jærntyver. De stod jo om morgenen og skrabte på væggene og vilde ind til høvderne. J. Krist, Sæsing.
Imens ulvene var i Vendsyssel, var en kone fra Skarnvad, henne ved Bratten skole, gået til onsdagsprædiken til Elling kirke. Da hun gik ud ad engene, da kom der en ulv og satte tvært over Nørretved enge efter Nielstrup og vilde tage hende. Hun rendte, alt hvad hun kunde, endskjøndt hun var frugtsommelig, og kom ind og fik døren slået i for sig. Men ulven...
