Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ovre i Fløjstrup Kjære var Ellekjællinger, og de rendte efter Karlene, så de kunde næsten ikke bjærge sig for dem. Det eneste, hvormed de kunde værge dem, var at sige: »Lad mig se, om du er æbag, ligesom du er æfor.« De var nemlig æbag som et Drøftetrug. Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
Min Moders Fader, Bent Hansen, boede i Nærheden af Kjorup Skov. Stedet hed Marielund. Der kom tit Ellekjællinger og vilde låne et og andet af dem, nylig bagt Brød og Kjødmad og et og andet Redskab af deres, og så til Gjengjæld gav de dem noget af, hvad de havde. Men Folkene var snart bange for at tage imod det. Det var små Folk, der havde deres Bopæl...
Henne i Nielstrup var der jo også Høje og Krat og Anstalter, og så var der også Ellekjællinger. Min Moder hun tjente Sognefogden i Nielstrup, og når Folkene havde spist deres Undenower om Middagen, kom Ellekjællingerne ind og satte sig ved Bordenden og spiste og drak af Levningerne. De så ud som de pæneste Kvindfolk og havde et forfærdelig langt sort...
Ellekjællingerne tog og smed deres Børn ind til Folk, når de ikke var inddøbte. Tårup.
da.etk.DSnr_02_A_00032
En gammel Mand fortæller: Min Fader har fortalt, at da han som Dreng var hjemme i Solbjærg, havde de en Del Unghøveder, som var bleven henne. Han og Karlen blev da sendt ud at lede efter dem. De gik langs med Søen gjennem et stort Eliekrat mellem Solbjærg og Astrup, og der så min Fader en hel Hob små Folk, som rendte omkring i dether Ellekrat. Han...
I en gård i Nielstrup i Rude sogn lå konen i barselseng. Det var i hostens tid, og manden og hans folk var ude i marken at binde korn. Det var en månelys, klar hostnat, og som hun nu lå i sengen, blev doren reven op, og der kom det pæneste kvindfolk springende ind ad den, og hun satte sig for bordenden, men sagde ikke et ord. Konen, der lå i sengen, var...
Sådan har de også fortalt om en mand fra Rold, dede han var i lag med de her ellekjællinger. Han lå i skoven og brændte kul, det var nu så meget skikken i forrige tider. Når de kjobte træer i skoven, så brændte de al tid toppen i kul og havde en hel del kulmiler at passe. Nu var denne her mand altså ude i skoven en nat at passe hans mile, og så kommer...
Der var ellekjællinger nede ved Knude >ro ved udløbet fra Knude, sø. Når de havde spændt bæsterne fra, drev hjordedrengene dem sammen i en flok og gik og græssede dem. Når det så var koldt, slæbte de pinde sammen og stak ild i. Så kom der nogle ellekjællinger og varmede sig ved ilden. Da tager en modig knægt en brand og jager op under éns skjorter, og så...
Min bedstefader var fra Stovring. Der græssede de forhen deres bæster på de åbne pletter inde i Stovringgårds skov, den gang var den ikke så fuldkommen, som den er nu, og der var mange ellebuske. En aften, han red hjem, kom ellekjællingerne efter ham. Hestene blev så gale og piskede med halerne, og det hvide skum drap af dem, inden han kom til byen, og...
Når der skulde være gilde nogen steder i Jævngyde, og de havde bagt og brygget til det, så kom der nogle ellekjællinger om natten og tog både brød og 61. De var så smykkede og pæne at se til, når de så dem for fra, men bag til var de som et driftetrug. Var folkene ved at gjøro ild på, og der kom sådan en kjælling i det samme, når de så ikke vilde give...
Ellekjællingerne dandsede og morede dem ude i Kairis. Der var en plads her neden for gården, der kaldtes Fruerstuen, og på den morede de dem især. Det var tit, én og anden kom i deres lag, men så kom de al tid syge hjem. Der ligger en lille boj, Kalrishoj, et stykke her henne, den ligger i Jens Baks Kairis, men er nu sldjfet, og der havde de især deres...
En småmand i Bramstrup var kommen i lag med ellekjællingerne, de understøttede barn og gav ham en god forplejning, men ban skulde møde visse dage hver uge hos dem på et bestemt sted, og det var ovre i Radbjærg hede, der havde de dands og lystigbed, og så skulde han dandse med dem. Det samkvem blev han nu ved med i flere år, og de betalte barn godt for at...
En karl og en dreng fra Niels Lets gård i Krotrup var nede i Ris skov en dag, og da fik drengen at se, hvordan ellekjællingerne dandsede. Da de så var komne hjem, og karlen stod inde i loen og skar hakkelse, var drengen bleven henne. Han sprang så tilbage til skoven og fik fat i drengen og fik ham hjem. Han havde jo fået lyst til at lobe derned igjen....
da.etk.DS_02_A_00101
Ellekjællingerne daudsede i Bagtyk syd for Tarup. Der var et helgenbillede i Avning kirketårn, og det sagde man var en ellekjælling, for hun var hul i ryggen. Tarup. ti
da.etk.DS_02_A_00089
Ellekjællingerne kom ind om aftenen i Søndergård i Nielstrup og tappede 61. Det var min moders faders fødegård. Den gang havde de udskåwr på stuehusene, og der havde de deres gamle 61 og mjød gjemt. De blandede nemlig mjod der, for det var en stor gård. Så havde de en plejepige, der var af familien, hun var ellers henne fra SonderBorup ved Randers, og...
På Skjoldelev mark ligger Pissehkoven, og der var ellekjællinger ude. En gang kom to søskende, som vogtede kreaturer, der ind, for kreaturerne var løbet fra dem, og da de nu kom ind mellem buskene, så de to sm å nogne gå der, de var ikke storre end born. De havde røde luer på og bindærmer og var hule bagan ligesom et bagetrug. Da bornene så kommer hjem,...
Karlene, der gik om natten og passede bæsterne i marken, havde gjort et bål af pinde for at varme sig ved. Det var henne i Vester-Alling kjære tæt ved et sumpet sted, hvor der var elle og væld. Så kom ellekjællingerne til dem, og de så så smukke og dejlige ud. Men så sagde karlene til én af dem: «Lad mig se, om du er æbag, som du er æfor,» sådan havde de...
Ham, a er kaldt efter, han var skovfoged i Stenalt skov. Han og hans kone de gik tit i skoven for at forslå tiden, og da så de tit ellekjællingerne. De var smnkke og pæne at se til, men når de kom nær til dem, var de hule i ryggen. Konen var bange for dem, men manden ikke, og så lod de dem have deres gang. Niels Frandsen, Vore.
da.etk.DS_02_A_00016
En aften Anders Pedersen i Baby, eller måske det var hans fader, Per Andersen, kjørte hjem fra Randers og var kommen til Liudbjærg bakke, så kunde hestene med et ikke rykke vognen længere. Han kunde ingen ting se, der var i vejen ; men så kom han i tanker om, at han altid havde hørt, at de skulde tage det fjerman hovedlag af hestene og se igjennem det,...
da.etk.DS_01_0_00351
