Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand, der vilde have af sognet. Så siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger han manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Ja, hvad, doktorprofessionen den kan a jo ikke. A hvad, kommer du til nogen, der har søllehed et eller andet sted, sa kan du jo stryge...
Der var en mand i Hesselhoved i Tirstrup, hans søn havde slagtilfælde, og de søgte mange råd. Endelig kommer der en kvinde, som tilbyder, at hun kan kurere ham; hvor hun havde spurgt, at den dreng var syg, er ikke godt at vide, hun var da langvejs fra. Hun forlangte omtrent 100 daler kurant, og det skulde være i sedler, for de skulde brændes. Så sætter...
Den gamle Jakob Provst tjente som dreng hos amtsprovsten i Store-Ring. Det var en rigtig spilopmager. En dag kom præsten i Skivholme ridende hos provsten i besog. Porten til præstegården var altid stængret, og da nu Jakob kom for at lukke ham op, så siger han: Ivan a ikke kjobe Deres ridepisk og forære provsten den, for nu har han lige slidt hans egen...
En af de første dage, Jæger var præst i Vedersø, gav det et par store bums på hans dør, og han sagde: Kom ind! Det tog dog tid, ti træskoene skulde af, og endelig kom en stor firskåren mere end halvgammel mand ind sådan på kant, så det var øjensynligt, at han vilde lukke efter sig med det samme. Han fik sig så vendt og sagde: God dag her inde, a vilde...
1825 så vi slet ikke vand her i byen. Men 1839 var det så svært, som det var. Da var det fjorden, der var for hård. Nu er der ingen fare for fjorden, men værre med havet, der er os så nær. Det er altid værst om efteråret. 1839 havde vi bådene liggende udenfor dørene. I de sønderste steder i byen gik vandet til vinduerne. Her i vort hus gik det ikke ind....
Forhen havde de ingen høkere at kjøbe tilmad ved sådan som nu. Når det blev forår, var det jo sluppet op for mange småfolk både med det ene og det andet, og tilmad havde de ikke af. Så kom de gående hen til dem, der havde noget, og klagede dem i en elendig tid. "Nu har det aldrig været så galt som i år," sagde de, "med at få tilbrød, vi har ikke det...
Der var en kone, som var vel knap ved hendes folk. Hun boede tæt ved en kirke og havde kirkenøglen inde ved sig. Så havde hun den skik at gå ind i kirken hver løverdag aften og bede hendes bønner for hele ugen. Nu havde hun faet en ny karl ad november, og han spekulerede på, hvordan han kunde fa hende lært til at give dem nok så god en fode. Han havde jo...
En gammel grandtante af mig, der døde på Randers hospital, hun tjente en gang en meget gjerrig kone, og folkene måtte ikke få det, de kunde spise. Så var det en dag, madammen rejste af by, og da kommer pigerne til min tante og siger: "A, jomfru, må vi ikke få pandekager i dag?" De fik jo ellers aldrig sådant noget. Så forbarmer hun sig over dem, og de...
En karl i Nielstrup havde nogle skillinger, og så vilde gehejmeråd Huitfeld, at han skulde tage mod en ode gård i Estrup. Det vilde han ikke, men så truede herren ham med, at han skulde være gevoren soldat, for det var i den tid, de havde den slags. Så blev han nødt til at tage den, men han var helt elendig over det. Da han i samme tid var til en...
da.etk.JAH_02_0_00327
En ejer på Allinggård forså sig mod regjeringen i så høj grad, at han blev dømt til slaveri på livstid. Så hed det sig, at han blev syg og dode, men der blev slagtet et to-års stude-ungnød og lagt i kisten, og begravelsen blev holdt. Et par aftener efter kom han ud i stalden og stod og klappede hans ridehest og sagde: "1 nat må du praje (o: holde for)."...
Den gård, min bedstefader var fra her i Vinkel, den hørte til Randrup, men Randrup var også sammen med Tjele. Så blev han sendt til Tjele og skulde være kammertjener for ritmesteren der. Det var netop på en tid, da han skulde i krig, og så læste fruen denher tjener for, hvordan han havde at forholde sig i krigen imod hans herre. Når herrens hest faldt,...
Der kom et efterår 40 Sallingbokarle til ritmester Halling på Frisholt og bad om arbejde. De klagede sig elendig og vidste ikke, hvordan de skulde få føden. "Ja, den kan jeg Dæwlen fo give jer, men I skal gjøre, hvad jeg vil sætte jer til, og I får ingen løn." Det gik de ind på. Så lod han dem slæbe sten hjem; og de tog formelig her over til Vindum og...
De havde en ladefoged på Lundegård, der hed Mikkel, og han var så slem til at slå. En nat kom der en til hans vindue og talte til ham, om han vilde ikke lige trine til døren, han vilde tale med ham, og det kom med en rost, der var helt elendig og grædefærdig. Så triner han også til døren i hans ene skjorte, men da står der to udenfor, og de putter noget...
Min Fader og Moder blev kjendt i Krigens Tid, og de var forlovede i 9 År, inden de blev gift. Hun var fra Ferup ved Kolding. Min Faders Forældre var meget imod, at Sønnen vilde gifte sig med en jysk Pige, de sagde, at der var jo fynske Piger nok. Alle andre var også misundelige på min Moder, for det havde han bestemt sig for hende. Fader havde tjent...
I Højrup, Stepping Sogn, var der for godt 100 År siden en gammel Kone, de kaldte Maren Smeds, og hun gjorde mange Ulykker hos Folk, men det var altid på deres Kreaturer. Så var der en Mand, der hed Steffen Hansen, hans Slægt er da for Resten til endnu, han kunde ingen unge Heste have, de døde allesammen. Så gik han jo naturligvis også til en klog Mand,...
En Svensker ved Navn Sylander har en Gang for mange År siden fortalt mig følgende. Det var ved et af de første Jernbaneanlæg i Sverige oppe i Nærheden af Stokholm, at Sylander arbejdede. I Kroen var der en smuk Opvartningspige, som hed Clara, og hende blev Sylander, som var en smuk og kraftig Karl, Kjæreste med. Men efter nogen Tids Forløb begyndte han...
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
Gamle Iver Lavrsens Kone i Smidstrup var kommen på gode Veje og gjorde Barsel. Så kom Jens Kusk derind for at ønske til Lykke med Begivenheden; og mens de nu sad og fik dem en Puns på det, så lå Konen inde i Sengen og klagede sig temmelig stærkt efter Fødselen. Iver tyssede på hende, men Jens fandt, at det var urimeligt af ham, og så mente han, at Iver...
På Kjeldgård henne i Nørre-Salling kom der lige sådan en honnet Karl ind, og de bød ham til, om han vilde ikke spille med dem. Så fik han fat på Klør Es, og den faldt på Jorden. De beder en bitte Pige om at tage den op. Hun så lange Kløer sidde ud af hans Støvletæer og render så ud ad Kjøkkenet og siger det til hendes Moder. Så blev det galt, og de fik...
I Lyngby Skole ved Løkken var en Lærer Jørgensen, som i Begyndelsen var en meget pæn, ung Mand, men siden forfaldt til mange forskjellige Slags Dårligheder og var til sidst helt fra Forstanden. Sådan tog han en Gang et Par Skjæpper Kartofler på Nakken og gik med dem hen til et Par halvfjollede gamle Piger og vilde give dem Kartoflerne for at få Lov til...