Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skal man i by i vigtigt ærende, er det ikke godt at møde en gammel kone, men godt er det at finde stål, f. eks. hestesko. H. T. Nybo, V.-Jølby.
Én, der er forhekset, kan ikke dø uden at komme imellem to ilde f. eks. under fødderne og oven ov3r issen. Eller også skal man vende tre kobler rygningstræer lige over deu forheksedes leje, således at de, der før lå i vest, nu kommer til at ligge i øst, eller omvendt. Så kan den do. L. Fr.
Under Hals præsts ophold på Søndestrupgård var det en morgen, da folkene var iude at få davre, at præsten gik i folkestuen ved dem, hvilket han gjærne plejede at gjore. Fra folkestuen kunde der den gang sees ud i gården heu ad eu gangsti, som gik til gården fra Bejstrup , ad den kom en gammel kone fra Bejstrup, som havde ord for at kunne hekse. Denne...
Der boede en heks ovre på Katrup mark. Hun var lidt lam, og det havde hun fået ved at være skudt med en sølvknap i hareskikkelse. Folk turde ikke låne hende noget, som kunde drejes rundt, f. eks. kjærne, sold, skjæppe, for så troede de, hun kunde tage deres smør af fløden, så de ikke kunde kjærne den. Mælken kunde hun tage ved at malke hjemme. Testrup...
Det træ, som ikke har haft rod i jorden, kan det onde ikke udrette noget ved, f. eks. flyvende røn i en stynet pil. Chr. Weiss.
I Lille-Horslund, Give sogn, boede for en 60 år siden en mand, som hed Niels Klavsen. Hans kone, Katrine, havde ikke det bedste ord på sig, man skyldte hende nemlig for, at hun kunde hekse. Der fortælles i alt fald som aldeles pålideligt, at en anden mand der i nærheden, Kristian Klink på Bygsted-Klink i Ringive sogn, aldrig kunde have flere end to køer....
Signeformular Jor Jorsprændelse. Fadervor o. s. v. Have vi Gud Fader og Guds Søn ug Gud den Helligånd med os, vi signe dig for sygdom, for trældom og alle de sygdomme, som menuesket (kreaturerne) kau få. I navnet Gud Faders og GudsSøus og Gud den Helligåuds. Deune formular siges 3 gange og sidste gang tilføjes amen i Jesu navn. Under signingen af t. eks....
Når en ung ko første gang malkes efter at den har kælvet, må malkepigen gå stiltiende ned i stalden, og mens malkningen varer, ikke tale. I spanden skal hun have et stykke stål (f. eks. en kniv). Når den er malket og skal drives til vands, skal man lægge en økse over dørtærskelen, intet ondt vil da kunne skade den for fremtiden. Jutta Jørgensen. Kistrup.
Når pigerne spinder f. eks. hor, og de får totten af rokken, den forste, der så kommer ind, han er deres mand, indtil de får spundet af igjen, så får de en ny mand. Den mand, de fik, når den sidste ten om foråret var bleven spundet, var deres sommermand, altså for hele sommeren. Det gjaldt da om at få en pæn mand. Sådan var skikken i Gudum. Lærer Søe,...
Den, der gjærne vil vide, hvem den skal giftes med, kan aftenen forud for Agathedag (5. februar) gå ene ind i et helt mørkt kammer, og så kommer lidt efter også den ind, der skal blive hans tilkommende, men den går ikke igjen, før den har fået en eller anden gave, f. eks. et lommetørklæde. N. K. Pedersen.
De, som vil vide deres fæstemand eller fæstemø, våge over st. Agathæ eller juleuat, sættende for sig 3 slags drik, vin, øl og vand, ti skal den persou komme og tage til et af de 3. Men den, som fordrer hanuem, skal hverken le eller tale, uden den vil ilde fare, f. eks: En kaste sin dolk til hende, som lo, hvilken undvigte og forvarede den. Der de kommer...
Det er temmelig almindeligt på denne egn, at så snart en ko har kjælvet, malkes hun straks i en æggeskal, og begge dele, både skallen og ægget, indgives koen. Første gang den malkes efter kælvningen, lægges stål, f. eks. en halvt oplukket lommekniv, i mælkespanden. Lars Jørgensen Duelund, Lakkeudrup.
1285b. På en gård i Jylland blev der om natten lavet mauge spektakler, f. eks. blev bohavet kastet imellem hinanden, og det endog, iraens man stod og så derpå, uden al man var i stand til at forhindre det, efterdi man ikke kunde se spogelset. Kun en li/le dreng kunde se ham og fortalte, at det var en mand, som var ganske nøgen, når undtages, at han på...
Der ligger en sig her lige ved gården, derhedder Stenhøjsig, og en høj lige vesten her for hedder Stenhøj. Der i den sig skal have ligget en gård, der hed Stenhøjgård, og manden der heàStenhøjbonde. Han havde korn, når andre folk ikke havde, sådan som f. eks. hen ved hostens tid, og han sagde endda, han havde ikke andet, end hvad han samlede uden for...
da.etk.DS_04_0_01185
Der var en gammel kone i Astrup, der hed SkrædderKaren, hun kunde gjøre sig til en hare. A tjente i en gård i byen, og manden der, som var ungkarl, var altid ilde skjeldt med den hare. De skar f. eks. aldrig så meget hakkelse, der jo var ikke mere, end der kunde gå i en hakkelsekop. Så hentede de en klog mand, og han kom. Lige med ét så siger han: »Lad...
Der boede for en del år siden en gammel kone, mo'er Skårup, i Kjøbenhavn. Hun gik altid med en sort hue på, og alle anså hende for en heks. Hun var grumme ond af sig. Somme tider jog hun f. eks. manden ud, og ikke nok med det, så bandt hun ham fast udenfor døren, hvor han stod hele nætter bunden, og her så han tit noget fælt utøj kikke ind ad vinduet til...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
Der var en gammel kone, der endte hendes dage i Tostrup fattighus, men boede før i ét af de huse her ude i heden, de nu kalder Sverig, fordi der har boet nogle Svenskere der. Hun hed Ann Bilidt og gik omkring og tiggede og bad om en almisse. Så kom hun til Hørup i Bjerregrav en eftermiddag, da der den samme dag var eksamen i skolen. Den gang havde vi en...
