Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På en herregård her sønder ude tjente der en jomfru, og hun døde og gik igjen. Hun kom hver aften og var i det kammer, hvor hun havde opholdt sig, mens hun var levende, der tændte hun lys og gik straks igjen. Der måtte nu ingen komme ind i det kammer. Der kom så to nye karle til gården, og de vilde have* at vide, hvad hun gik efter. Den gang hun nu...
Mens vi gik til hove, var der en jomfru på Astrup, der blev sindssvag og gik i en kjelde i borggården. Hun gik igjen og går endnu i haven der nede, især i to af gangene. Når frugten var moden, så gik der jo en vagt og paste på det, og de har set hende og skudt på hende og prøvet at skyde med en sølvknap, men det var det samme. Der var en gang én, der...
Der boede for en del år siden en gammel kone, mo'er Skårup, i Kjøbenhavn. Hun gik altid med en sort hue på, og alle anså hende for en heks. Hun var grumme ond af sig. Somme tider jog hun f. eks. manden ud, og ikke nok med det, så bandt hun ham fast udenfor døren, hvor han stod hele nætter bunden, og her så han tit noget fælt utøj kikke ind ad vinduet til...
Hun må ikke slå efter noget f. eks. en bi, så får barnet moderma^rke. jj V. R.
Bliver barnet hudløst på rumpen, må moderen have siddet på et jærnbeslået møbel f. eks. en kiste, og skal da barnet for at helbredes sove i kisten. C. Schade.
På Nedre-Gramstrup mark er en roverstue. En aften kom nogle rovere bevæbnede med bøsser ind i gården. Folkene fik en karl op til Vestervig kloster efter hjælp, og så kom kerremanden med hans folk. Da man hørte, at han kom, gjorde konen i huset deres bøsser ubrugelige ved at slå en kande øl over låsene, der lå på bordet. Så blev de fangede. Man siger f....
Fra Trunderup by, Kværndrup sogn, og vesterud mod Svendborg - Odense landevejen går Rokkergyden (Rakkergyden.) Tæt ved gyden nord for byen ligger Rokkerkjæret, der nu er en eng, og umiddelbart op til denne ned mod Stervbogården findes en dam, hvor der i lange tider har ligget et menneskeligt kranium. Det bar været for dagens lys flere gange, når dammen...
Der ligger en sig her lige ved gården, derhedder Stenhøjsig, og en høj lige vesten her for hedder Stenhøj. Der i den sig skal have ligget en gård, der hed Stenhøjgård, og manden der heàStenhøjbonde. Han havde korn, når andre folk ikke havde, sådan som f. eks. hen ved hostens tid, og han sagde endda, han havde ikke andet, end hvad han samlede uden for...
da.etk.DS_04_0_01185
Min moders bedstefader havde været aftensangspræst ved St.-Nikolaj kirke i Kjøbenhavn og levede, da han havde taget afsked, hos en datter, som var gift med enKoefod og boede på Ryttergården ved Nekso ovre på Bornholm. Han var en from gammel mand, der lærte siu datter Kingoske salmer, som hun igjen lærte sine børn. Så skete det en gang, da han var over 80...
Nicolaus Kilhl var diakonus til Uldrup i slutningen af det 17. århundrede. En aftenstund manede han Panden i Kasmus (Korsmose) molle forst md i en træsko og derpå ud i mølledammen. Hans kollega, Filip Luudius, var til stede ved deune operation, men i største fare, sa at hr. Kuhl måtte holde foden på nakkeu af ham, mens han manede, siden Panden vilde have...
To mil nord for Hjørring ligger den gamle herregård Asdal. En af dens tidligere ejere hed Karl Pølse. Navnet Pølse fik han på følgende måde: Ejeren af herregården Odden og Karl fra Asdal havde sviu i skoven. Da svinene så skulde hjem, kom de to herrer i strid om et svin; den ene vilde have det, og den anden også. Da sagen kom for retten, dømte denne...
Der har været meget skov i Emmersbo og langs med Gjerrild strand, og der er mange skovnavne her, som tyder på det, f. eks.: Dywerååg-æn, Bageskov-ååg-æn, Tuen-wangen. Siden blev denne skovstrækning ødelagt, men nu er den atter plantet til med gran. niels mortensen, stokbro.
Sådan var det en vinteraften 1846, jeg gik fra Tyrrestrup til Ås. Som jeg lige kommer på banken oven for byen, hører jeg en lyd som af musik, eller som det kunde være jærnstænger, der slog mod hinanden. Det var månelyst, så jeg kunde se ud ad vejen, at der ingen kom kjørende. Som jeg når byen, tykte jeg, lyden kom fra en dam ved byen. Da isen kunde bære,...
Nede fra Hersom å lod en stemme en gang om året, for den skulde i det mindste have en hvert år. Men tog den flere på én gang, kunde den godt vente lige så mange år, som den havde taget mennesker. Så råbte den f. eks.: «I år tager jeg to eller tre, til næste år ingen.* Niels Jensen, Glenstrap.
En at min moders piger, der var fra Henne, bar fortalt, at et par forældre der i nærheden havde en søn, som var stum, og som man holdt for en skifting, men som i meget var klogere end andre folk. Når hans fader t. eks. vilde så eller forrette andet markarbejde, og derfor tog seletojet ud af stalden, slæbte den lille det ofte ind igjen, og stundom...
Vest for Himmelbjærg i skoven ligger Limbjærg, og i gården, der har navn af bjærget, havde de for en del år siden næsten alle deres børn forbyttede. Der skal på én gang have været 6, 7 skiftinger, alle små drenge med store hoveder, i det hele taget nogle sære børn; snakke kunde de ikke, og dode alle inden konfirmationen. En kone fra By påstår, at det er...
