Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Rybjærg er i gamle dage bleven kaldet Rydebjærg eller Rydeborg, Af et skjøde, dateret Rybjærg den 26. maj 1728 af Hans Eås, erfares samme som en søn af hr. amtmand Kås, der har været kommandør, bar haft Rybjærg i besiddelse, hvilket skjode udviser, hr. kommandør Kås haver solgt til Peder Madsen Lillelund med dets tilliggende ejendomme samme ommældte år....
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Der er en lille herregård ved Æbeltoft, der kaldes Bogeneholm, og der var en mand indbuden. som hed Greve-Niels. Han var fra Æbeltoft og skulde da være som nar eller bajads der ved et selskab. Så sad de og fik dem nogle punse, og hvordan det kom i snak, han kjøber da gården for en bagatel. Så vilde han have dem det skreven imellem, men de havde ikke...
Da jorden ved ryttergodsets salg blev tilbudt bonderne i Tovstrup, vovede kun tre gårdmænd at kjobe, nemlig Jens Lavrsen, Niels Moller og Peder Sørensen. Ikkun den forstes skjode er endnu til stede, de tvende sidstes er bortkomne. Hele Tovstrup by kunde den gang have været kjøbt for lidt over 3000 rdl. en mærkelig forandring i tidens gang og da havde...
De sagde, at den gamle Peder Momsen i Sønderskov gik igjen, og fiere skal have set den gjenganger. Han havde Sønderskov i pagte, for han fik den i eje, og der skal han have gjort så stor uret. Han understøttede også fremmede krigsfolk og drev spioneri. Han blev derfor dømt til slaveriet, men lejede en anden i hans sted. Men så måtte ban en gang selv...
Der var en amtsforvalter Lmuj [ Ringkjøbing, der senere kom til at eje Hvejselgård. Han spillede kort med herremacden på Refstrup og vandt fra ham det bedste jord, der borte til gården. Derpå byggede han sig så en gård, som han kaldte Lille-Refstrup. Den lå lidt til sydost for, som gården nu ligger. Da den Lang dode, blev han begravet oppe i Oadbjærg...
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
Enhver mand i sønder- og midt-grandelag i Darum ejede en strimmel eng på Udgrobe efter gårdens størrelse, og en mand på seks tønder hartkorn havde halvanden skar bred og halvtredje hundrede alen lang. Det øvrige eng af Kdgrobe ejedes af Kjærgård. Så fik herren der til hoveds at ville have hele det eng, for så havde de hele rådigheden, og de fik det også...
Rugård ejedes en gang af en overkrigskommissær Ingerslev og siden af hans svigersøn kammerråd Skot. I dennes tid var der en kone i Hyllested, der hed Ane og var noget tunghor, hun kom en dag op i skolen til et mode, hvor kammerråden var til stede, og bad om at få et læs top i lunden. Han havde travlt og svarede straks: Nej, ikke denne gang. Hun...
Tyskeforpagteren (Hildebrandt) lærte naturligvis også Helnæs-boerne brak, mærgling, vandafgravning, at dyrke raps o. s. v. Den første mand, der brakkede, havde fået at vide, at jorden skulde pløjes fire gange, og så tilbørlig harves. Han forsøgte sig så med et par skjæpper land i toften, og pløjede og harvede dem fire gange på én dag. Dermed mente han at...
Op å nier de æ varens løb, ja, I behøwer it å go længer end te Overgård, jen gong kund herremannen kjor mæ si ejen bønner liig te Hamborre port, å tu no bitte bøen, no ka han knap kjør te Rajes. En stump af en prædiken, som hr. Rap i Gjerlev 1808 holdt i vakansen i Udbyneder kirke, mig meddelt af en daværende mindre velhavende herremand, der selv var...
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
På Harboøre brugte de, når de skulde nævne ejendomme, at anføre også hvem der før havde ejet dem, og det kunde blive en hel remse til sidst. Når der sagdes: Omm te Pe Larsen hanses, så var det Per Larsens ejendom. Når så Mads fik den efter ham, og Lars efter ham igjen, hed det: Omm te Lås te Måses te Pe Låsen hanses. Jakob Lykkesgård, Tørring.
Der siges om den gamle Frisenbjærg, som har ejet Duelund, at han en gang sagde til en anden bekjendt mand, der hed Mikkel Dalsgård: Nuen kalde dæ Mekkel Fjæt, ande kalde dæ Mekkel Skit, mæn dær æ missel åsse dæmm, dæ kalde dæ Mekkel Tyv! Fåwal, Mekkel Dalsgor! Samme Frisenbjærg begjærede, mens han levede, at få en kakkelovn sat på sin grav, for han var...
Povl i Hørning havde ejet en gård, men var gået ud af det, og var kommen til at bo i et lille hus henne ved Hørning skov. Så var der auktion efter præsten i Svejstrup, og der tog de Hørning mænd over. Povl var nu fattig, og han kom til at sidde i uderstuen ved de andre småfolk, men forhen havde han altid siddet i overstuen. Så siger han: A kan da ikke...
Mine forældre har fortalt, at der var sådan sandflugt i deres forældres tid, at de tre agre, der ligger her norden for, var helt fogne til med sand fra havet. Så kjørte de på dem med heste og harve for at få sandet til at flyve vester på igjen. Sådan bar de dem også ad på andre ejendomme. Det havde slået en havpøt sønden for gården her, men den er...
Min moders moders moster drog op sønder på, for det de fik større lønne der. Da hun havde været der i flere år og havde tjent mange penge, drog hun hjem ad. Men da kunde en ikke komme så nemt over bunden som nu, og hun måtte da en aften losere sig ind i en kro. Hun flyede kromanden hendes penge at gjemme, da hun ikke selv turde have dem. Det så en ung...
