Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved kong Christian den 8des besøg i Mønsted 1840 tik beboerne den snurrige ide i den milde sommeraften at opstille sig på begge sider af landevejen, hver med et tændt lys i hamlen. Det var just ikke noget storartet fakkeltog, men dog udtryk for god vilje. Flere talte med de kongelige, og Palle Bryrup bad ham om at blive fri for at betale skat af et...
Povl Madsen er født den 9. februar 1818 i samme gård i Gadbjeerg, hvor han endnu opholder sig som aftægtsmand De fleste historier har han fra faderen, Mads Jensen. Gården har været i familiens eje i over 200 år. Den første mand, der mindes, var Kristen Madsen, og han var bovbonde til Refstrup. Den næste ejer var sønnen, Jens Kristensen. Derefter kom Mads...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Denne bog er i min eje, Jesus, lær mig dine veje, at jeg salig blive må, når jeg skal af verden gå.
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
Jet nu Jeg Sige vill, denne bog hør mig Madtz Jensen falsi Thill med rette och schiell, ocb bleff jeg den forærit Aff Min Sjeilesørgere, Hederlige och Vellerde Mand Hr. Eschi Elissen, prest till Nauer och Sier Sogner. Gud Vnde mig den Att lere, lesse* och forstå, At jeg med Alle gudtz børen sallig bliffue må Amen. Madtz Falsi. Som mandens efternavn...
Udflyttergårdene her i sognet (Jordløse) har hver haft sit navn. De var blevne kristnede op (eller om) efter nogle frokener Selchows fornavne. Generalkrigskommissær Selchow havde en gang ejet Gunnetved, der blev kaldt Selchovsdal. A. Smith.
Der var én på Lille-Hammer gård, der kaldtes Per Kræsten, han var stenkløver af profession, men var tillige lidt sær i det, stammede meget og sagde pidde til næsten hvert ord. Hans fader havde ejet gården før ham. En dag, han stod og huggede et vandtrug, kom der én forbi og spurgte om, hvad det kunde tage, Kau det tage en ræv? Nej, en ka ta ta en...
Der har boet en sær gammel én her oppe ved Trasborg, der hed Jørgen Urskov. Han havde i sin tid ejet gården, mon solgte den og lavede sig nu en hytte ind i jorden med nogle stange over. Han gik i ene kridhvide klæder og havde langt skjæg, og det var snart den første, n så med stort skjffig. Til sidst blev hans kjole så slidt, at der var ikke uden én...
Smedjen i Roerslev ejedes i tidligere tid af bylaget, men selv efter at smeden havde kjøbt smedje og jordlod, gjaldt den akkord, at han skulde beslå hestene og reparere avisredskaberne, mod at ejeren af dem selv leverede det nødvendige af kul og jærn og lod en karl gå til smedje (for at hjælpe smeden). I vederlag derfor erholdt smeden årlig visse...
I den tid, da landet endnu ikke var udskiftet, overlod gårdmændene til småfolkene så meget land, at de kunde græsse en ko eller to, og dem havde de så med dem. De betalte ingen kjøbesum for jorden, og svarede heller ikke skatter eller afgifter, men betalte blot til byen årlig en lille sum, der kaldtes gjengift, 1 eller 2 gamle dalere. De blev betalt på...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Til Over-mølle ved Vellev horer en stor gård foruden mollen, og den ejedes i sin tid af min faders onkel, der hed Jens Amdisen. Han har selv fortalt min fader følgende tildragelse. En gang havde han været i Randers og solgt to store læs korn og modtaget betaling for dem, og så red han hjem om aftenen. Nu havde egnen omkring Over-mølle i længere tid været...
To bonder stod en markedsdag i Viborg og handlede om en ko. Ejeren slog omsider kjoberen den til, og han siger så: Kan a nu være vis på, den er fri for alle mulige fejler? Ja, det kan du nok, men det er sandt, det må a da have fortalt dig, den kan ikke pisse til enhver tid. Manden, der har kjøbt den, farer op og giver sig til at skjælde og smælde:...
Der er efter afgifternes hele oprindelse og beskaffenhed en forskjel på den ene side mellem travepenge, og på den anden side jordhyre og kohyre. Travepenge er nemlig en tiende o: en afgift til kirken af noget, som kirken ikke ejer, medens jordhyre og kohyre ikke er en tiende, men derimod en afgift til kirken af noget, som kirken oprindelig har ejet....
I den gård her, der ejedes af Hans Bartskjær, havde de en pige, son de ikke kunde få op om morgenen. Så havde hun den vane at ligge med roven ud over sengefjælen, og da Hans Bartskjær nu klager sig til naboen, Hans Brodersen, over det, så siger han: Kunde det ikke gå an at vække hende for skræk? Ja, de kunde jo provo det, og så skulde han komme derind...
Refshale bestod i 1799 af to halvgårde. Den ene ejedes af Anders Vie og bestod af 200 tdr. land. Han kunde dog næppe få foden ud af ejendommen, og om forsommeren, når kartonerne stod med deres saftige grønne top, blev denne af hans kone tilberedt som kål og brugt til menneskeføde. Konen gik for resten omkring og spåede folk mod et lille vederlag af uld,...
De lever godt, de folk i Forballum. Der var en gang en Jyllandskarl, der sagde, at hvis han var konge, vilde han altid kjøre på et læs bo og æde pandekager. Men hvis ban ikke blev det, sagde han, vilde han være hest i Lringlum eller karl i Forhallum. 959 og 00. Kr. Knudsen, Hedegård, A. Olrik.
I begyndelsen af århundredet samlede man tang og brændte i aske for deraf at udvinde saltet. Flere steder på stranden i (?/v//á-egneu kogtes også salt af havvandet i store Vander, ti salt-tilførsleu var spærret på grund af Englændernes overmagt. Dette salt havde for resten ingen god smag. Det var meget bittert, men det var meget sundt, sagde de gamle,...
En af de danske konger har bortskjænket et engdrag på Ilostrup mark til Kongsbjærg. Den egentlige vej til disse enge førte gjennem Solvig enge og forbi Solvig. Da det imidlertid var en alt for stor omvej, kjørte de Kongsbjærg bønder over Emmerske mark med høet. Der boede i sin tid i Kongsbjærg en mand, som hed Karsten Hansen, og han var en sand kjæmpe,...
