Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Ramskov, Give sogn, har der i følge sagnet været en stor skov med svære egetræer. En bordplade, som vi havde hjemme, da jeg var dreng, fortaltes der om, at træet til den var skovet i Ramskov. Pladen bestod af en eneste egeplanke, hen ved halvanden alen bred. Nu er der kun en tre, fire forkrøblede egetræer og nogle purrer tilbage af skoven. En del...
I den vestre side af Kirkeskoven, Bjerre sogn, er der en krog med gamle egetræer og ellekrat og anden underskov. Denne krog kaldes Djævclskrogen, og her er meget mørkt og skummelt, og i min barndom turde mange ikke vove sig herind, da de let blev vildfarende og forplumrede i hovedet. lærer hansen.
Har man fået naversbor, må man gå til en mand, der har et fornavn, som ingen andre har i denne by. Han kan helbrede bylden på to måder, enten ved at lægge en spån på den og derpå dreje et naver visse omgange på spånen, eller ved at bore naveret ind i et stykke egetræ så længe, indtil man kan smælte smør i dens kop. Det er en art blodbyld og fremkommer...
I en vis sygdom skal man på en vis dag i foråret føres gjennem et ungt egetræ, der i forvejen er kløvet så meget, at man lige kan komme igjennem det. Træet bliver derefter buudet sammen igjen; groer det til, kommer den syge sig med samme kurtigked, som træet læges, vokser det ikke sammen, kommer han sig ikke, i alt fald ikke denne gang. Valdemar Bennike.
En mand, der boer her i byen og har mange børn, brugte, når nogen af hans egne børn havde brokskade, acgåud i skoven og kløve et slankt egetræ og putte barnet der igjennem. Der var flere træer i vor skov, der sådan var gjort ved, og a har seet et af dem. Der var bunden en klud midt om træet, og det var smurt ind i terpentin, for at det skulde gro sammen...
Ved det samme krat som Holm var, en gi. slotsplads på den anden side af Nibså overfor Øster-Lindet, der badede drengene i åen og løb om i krattet helt nøgne. Der var et bitte egetræ, som var godt en arm tykt, og det var vi alle sammen bange for, vi skulde være flere i flok, når vi turde vove os hen til det. Det var flækket midt på stammen og fast foroven...
I sommeren 1868 gik jeg gjennem Langetved skov og kom da til et gammelt mærkeligt egetræ, som havde dybe furer i de to modstående sider. Medens dette træ var helt ungt, var det blevet gjennemkløvet, og der igjennem var blevet slæbt et menneske, der var plaget af den engelske syge. Mens min moder var ung, levede der en gi. mand i Kjøbenhoved, Johan...
En mand havde fundet et stort stykke egetræ ved havet, og det bar han op og lagde på ostsiden af en sandbakke. Men så kom der storm, og træet blev tilføget med sand. Da nu manden kom og vilde have det, kunde han ikke finde det igjen. Først mange år efter kom det til syne på vestsiden af sandbakken, men da var det blevet forvandlet til en stor hvæssesten....
I Kværndrup vænger, Kværndrup sogn, der hvor Filipgyden og Vængervejen stoder sammen, er der nord for Filipgyden og syd for Vængervejen en plet jord rimeligvis det højeste af marken som kaldes Tromskirke. Her på denne plet, fortæller man, skal der være begravet en del svenske krigsfolk, som af sognets folk blev slåede ihjel i en og samme nat til et...
da.etk.DS_04_0_00461
Her nede sønden for byen har været stor skov. Vi kalder det nu kjærene, men det var den gang i én skov og morads. Der var en gammel mand, som fortalte mig, at lav vi havde æ Polakker eller Kosakker, a véd ikke, hvad det var, da rømte nogle af folkene her af byen ind i skoven, for de var rædde for dem folk, og der var nogle, som gik hjem om natten for at...
Der skal have været en stor skov i Svinekløv, og den skov blev brændt af Svenskerne. Der skal have været så svære egetræer, at tømmeret både i kirken og Slettegårds gamle lade skal være kommet derfra. Lærer Myrup, Hjortels.
Gjellerup sogns sidste rest af skov har været over Birk by. Deres kålgårdsdiger og enggårdsdiger var omlagt med egerodder ved 1820, der var rodede op nede på marken norden om byen, og på Birk by er der endnu en tønde hartkorn skovskyld. Efter de kort, a har set, var den skovjords begyndelse ved det sydvestre hjørne af Hummelgård. Den lå da på skovjorden,...
Min fader har sagt, at det egetømmer, der er i den her gård, det er skovet i Havgårds bakker. Når de andre folk kjørte i skoven efter træ, så kjørte manden her ved nattetider over i de bakker og fældede egetræer og kjørte hjem og dannede til og byggede af. Han stjal dem naturligvis. Det skov hørte vel til Gammelgård (Hvoiris). Når de så snakkede med ham...
da.etk.DS_03_0_01989
Der var forhen så stærk skov fra Rotkjær og til Østergård, at de kunde gå i trætoppene hele vejen. Den skov kaldtes Rotkjær skov. Der var så store egetræer i den, at tømmeret i Søndbjærg kirke blev skovet der. kristen harbo, søndbjærg.
I Ajstrup kirke i Vendsyssel findes en stor i egetræ udskåren altertavle, rigt forgyldt og malet. Den bærer årstallet 1618 og skal efter sagnet være forfærdiget af to døvstumme brødre på gården Holt i Ajstrup sogn. c. m. kvolsgård, ajstrup.
da.etk.DS_03_0_00545
De gamle egebjælker, der endnu ligger, skjøndt halvt fortærede, i Øster-Hornum kirkes tårn, skal være huggede i Egedalen, langt øst for kirken, og tæt øst for den lille by Hæsum. I begyndelsen af dette århundrede fandtes her endnu små egetræer og lidt senere purl omtrent til mands højde, medens der i fyrrerne næppe fandtes kviste, stærke nok til...
