Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Essenbækgården gik en jomfru igjen. Så kom der to præster og skulde mane hende; men hun fik magt med den første, ti han sagde: "Hjælp. hr. Berg", og det måtte han jo ikke. Den anden, nemlig hr. Berg, gik det også galt med, og endelig kom en student, ham bad de nu om at tage fat. Hun sagde til ham: "Hvad vil du her, din tyveknægt?* - ...hvedebrød. Slog...
I Torning mølle boede en gang en herredsfoged, som gjorde megen uret, og derfor fandt han ingen ro, da han døde. Præsten i Ris, som kunde mane, befalede en aften sin kusk at kjøre ham til Torning, og da præsten var kommen der hen, bød han, at vognen skulde tøve, til han kom tilbage og sagde: Kjør nu i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn! Flere gange...
Der var en præst, som kom på den sorte skole tillige med to kammerater, der også var præster. De blev førte derind af usynlige hænder, og så var de inde i et værelse i tre år og så ikke et menneske. Der kom føde til dem hver dag, men den blev også bragt ind af usynlige hænder. Da de tre år var omme, blev de førte ud. De to kom heldig derfra, men den...
Lang-Ellen på Birkholm var der intet udkomme med. Hun døde, men hver gang bendes ligbærere kom ud på broen, stod hun oppe i vinduerne og grinte dem ud. En ren præst skulde der til for at mane hende. Den tredje fik endelig bugt med beude. Hun sank jo længere jo dybere, og til sidst rammedes en egepæl ned over hendes hoved. Hun skal eu gang igjen komme op...
Der var en herremand her i ældre tid, som hed Munk. flan ejede en herregård her i egnen foruden to andre gårde. Folk skulde nu betale ham landgilde, men nogle af dem kunde ikke. Et sted kom han og vilde kræve dem, og der var folkene ikke hjemme. Der sad to drenge de var tvillinger og spiste vælling af en jærngryde. »Hvor er jere forældre?« siger han....
Lige osten for Støvring på den anden side al kjæret er en ruin af en gammel røverborg. Der ligger en gård i nærheden, som endnu kaldes Slottet. Der er syn for runden omkring, at der har været voldgrave, og der er nedrammet en mængde egepæle, ligesom der også findes murværk. Dronning Margrete indtog dot. En dag røverne var ude, red hun derind med 12 heste...
Nede i engen, der hører til Matr.-Nr. 6 af Lystrup, Egå sogn, findes tre gamle egepæle, dybt nedrammede i grunden. De er tilhuggede med tre flade sider, medens den modsatte halvdel har beholdt sin naturlige runding. De har efter al sandsynlighed været brugte som fortøjningspæle for skibe, der har sejlet op ad den fordums fjordarm. Nu findes de vel en 250...
Der er gravet flere firkantede egepæle op i Damfaldet i Torsager by. De var en fire alen lange. niels feldballe, torsacer.
En vig af den gamle fjordarm, hvoraf Kolindsund var den sidste rest, har gået helt op til Torsager, og man véd, at der i gammel tid har været sejlads helt derop til. Lige nord for skolen er fundet flere gamle fortøjnings-egepæle, tilhuggede i firkant, og nord for byen er en større eng, der kaldes Medkj&nhavn. Her er for et par år siden fundet en...
Egeskovsgård skal synke lille-juleaften. Gården er bygget på egepæle og bjælker, som man kan se, når vandet står lavt i graven. I hovedbygningen er et værelse, hvor det ikke er rigtigt ved nattetid. Der er også en anden stue, som man kalder Slyngeborg, der skulde pigerne i gamle dage siddde og spinde, p. i.
Norden for Boring imellem Boring og Rask skov er der et sted i søen rammet en hel del egepæle ned. Det ser ud, som det har været en bygning med to vinkelbygninger. Det er i den side af søen, der vender ud imod Boring. Christensen, boring.
Der er noget eng vesten for Borum. Det kaldes for resten søen og har også været sø, da man kan stikke en lægte langt ned i mudderet. Der ude midt i det bløde er en fast grund, aldeles hård og fast og med en stor kreds af forskjellige rækker af egepæle uden for, der er nedrammede uden nogen rigtig orden, men med visse mellemrum, som om det kunde have...
Her omme i Engene mellem Branderup og Agerskov findes en Eng, der kaldes Mollesånk, og et Sted i Strømmen findes en hel Masse Egepæle. Der har i gamle Dage stået en Vandmølle, som gik under. Præsten i Agerskov og Mølleren på den Mølle var blevne urede om Tienden, Præsten fik Ret, men så blev Mølleren gal i Hovedet og vilde hævne sig. Han fik da...
